Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Gul gul rød gul blå blå gul

Poul Pedersen fylder 80, og det skal fejres med hans bogstavløse alfabet og 25 danske kunstnere, der hver har valgt et bogstav
En række kunstnere er gået med på spøgen og har fortolket Poul Pedersens 25 bogstaver fra A – Z kategoriseret som farver alt efter deres buer, vandrette eller skråstreger. Foto fra udstillingen.

En række kunstnere er gået med på spøgen og har fortolket Poul Pedersens 25 bogstaver fra A – Z kategoriseret som farver alt efter deres buer, vandrette eller skråstreger. Foto fra udstillingen.

Kultur
10. maj 2013

Der er noget vanvittigt over bogstaver. 29 styk, som vil kunne ændre verden, hvis de bliver sat sammen på den rigtige måde. Vi lever vores liv igennem dem. Vi forstår os selv igennem dem. Uden dem ville vi ikke kunne tænke. Og alligevel kigger vi aldrig på dem. Det holdt vi op med, da vi havde lært dem at kende. Det er næsten ligesom store virksomheder, der kun kærer sig om os, indtil vi er blevet deres kunder. Eller ligesom dengang vi var helt små og kiggede på fingeren, når nogen pegede. I dag ser vi kun på, hvad sproget peger på. Hvor er H som en stige blevet af? Eller A som et telt? Eller D som manden med den tykke mave?

Broer, broderier og baggård

Poul Pedersen stirrer stadig på den strittende finger. Han har malet bogstaver i en menneskealder, hovedværket Det stjålne alfabet, som han har doneret til Statsbiblioteket i Aarhus, består af bogstaver i kunsten, som han har kopieret over på 40 x 40 cm lærreder. Det tog 24 år.

Og i mellemtiden og bagefter har han malet det ene bogstav og ord efter det andet. Men det ultimative værk er alligevel det seneste. For der er især fire ting, der optager ham. Koncepter, strukturer, farver og gavmildhed.

Og aldrig har han ramt renere end i Alfabetet uden bogstaver, der består af 25 (A-Z) monokrome malerier i 30 x 30 cm, der er malet efter et simpelt system. Bogstaver, der indeholder diagonale streger, skal være blå. Bogstaver med lige streger skal være gule. Og dem med buer skal være røde. Blå slår gul, og rød slår dem alle. Så et R er rødt, fordi buen slår alle streger. Og et K er blåt, fordi de diagonale streger slår de lige.

Om en måned fylder Poul Pedersen 80. Det fejrer Galleri Specta ved at have inviteret 25 kunstnere til at kreere et værk på 30 x 30 cm over bogstaverne fra Alfabetet uden bogstaver. Værkerne hænger i en frise i galleriet. Bogstaverne nederst. Kunstnernes bidrag øverst.

Allan Otte har valgt B’et, et rødt maleri. Han har malet en bro, den berømte hasselmusbro, der forleden kom i vælten igen, da det kom frem, at ingen hasselmus endnu i de fem år, broen har været der, har benyttet sig af den.

Og ud over at broens kavalergangslignende tunnel virkelig ligner et B, så er der også noget utrolig Poul Pedersen-poetisk over at bygge en 18 millioner kroner dyr bro til en muserace, som kun uendelig få bekymrer sig om. Biodiversitet begynder også med B.

Gudrun Hasle har broderet Farl over et gult F-maleri. Der skulle nok have stået Fejl, men det er sådan set ligegyldigt, som ordblind er hun prækvalificeret til at være interessant i en Poul Pedersen’sk sammenhæng.

I Poul Pedersens univers er der stort set ingen forskel på at være ordblind eller være kunstner. Begge dele fører os ud af meningens gode intentioner og ind i bogstaverne. Der er også mange bidrag, der er lidt noller. Papfars C som citron over et rødt C. Maj-Britt Boas Rød Drøm over det røde D, et rødligt fremkaldt fotografi af en baggård. Ellen Hyllemoses bylt med et E anbragt på en pind i en dåse kokosmælk over det røde E.

Det er mere deres kunst med et twist PP, end det er en hyldest eller parafrase. Der er mange oplagte, som rammer Poul Pedersens slapstick-poetiske stil. Nils Erik Gjerdevik har valgt X’et og malet et x i sin klassiske grafiske krusedullestil.

Svend-Allan Sørensen har lavet K’et ved at fotografere en krage, og Kit Kjølhede Laursen har malet Sweet P, et helt rundt grønt maleri af en ært, der hænger over Pedersens røde P.

Få et gratis billede med hjem

Anderledes er Malene Bachs quadruple, der viser verdenshjørnerne, hvorfor hun har valgt V’et. Men der er mere i det end et V for et verdenshjørne, der er også noget uendeligt stort over den symbolik, som stjernen udstråler, der er noget Poul Pedersensk over, at verden bliver større, desto mere simpel du gør den.

Christian Foghmars 1984 (M for Poul) er typisk Foghmar, men til gengæld så avanceret, at den næsten ikke virker. Da Poul Pedersen flyttede til Paris, mødte han Albert Mertz. De blev venner, og da Mertz rejste hjem, fik Pedersen både hans maling og et udsmykningsjob i en kirke. Den kirke har Foghmar fundet, og han har fotograferet et 30 x 30 cm udsnit af noget rødt, som Poul Pedersen har malet. Med Mertz’ maling. Som nu hos Specta skal hænge over Pedersens blå M. Blå kvadrat under rød kvadrat? Det er klassisk Mertz, men så alligevel ikke, for der er nogle centimeters luft imellem de to, og uden venlig hjælp fra galleristen er det svært selv at fange referencen.

Peter Martensens maleri, der forestiller en kvinde, der holder en dånende mand i sine arme, er også svær. Billedet er mørkt, men det er alle Martensens billeder jo, så kan det være en mulig Nat, der gør, at han valgte Pedersens N? I hvert fald hedder værket Drømmen, så nat er et godt bud.

Jytte Høy er på en måde også bogstavkunstner, og når to bogstavkunstnere mødes, så udveksler de naturligvis bogstaver. Jytte Høy har anbragt sit Q over Pedersens. Pedersens tilgang til alfabetet er en anelse mere tidløst, for at sige det mildt. Høys Q, der hedder Q stands for question, består af fem cirkler – fire blå og en stor sort i midten. Pedersens er rødt, fordi Q’et er buet. God reklame for konceptkunsten.

Poul Pedersens alfabet er bedre end de værker, der er lavet for at hylde ham. Men nu er det jo ikke en konkurrence.

Det er en fejring, og Spectas udstilling er al ære værd. Men kærlighed og kildevand gør det jo ikke alene. Er man ikke en del af Spectas slæng, men blot en fan af Poul Bogstav, så er det lidt som at komme til Asbæks hyggelige gamle julefest i Bredgade, hvor galleriets kunstnere hver havde produceret et lille billigt maleri.

Man kan sige, at hvis Spectas hyldest til PP var et offentligt udbud, havde der stået, at de havde vægtet netværket med 100 procent og relevans i forhold til Poul Pedersens kunst med ingenting.

Poul Pedersen gør dog sit bedste. Han forærer nemlig sine malerier væk. Så hvis du eksempelvis køber Michael Geertsen keramiske Madam-blå-monster af et G, så får du Pedersens med ovenikøbet – kvit og frit.

I øvrigt bliver man ikke snydt for Alfabetet uden bogstaver, selv om den jo er blevet spredt ud i frisen. Pedersen har nemlig lavet en ny og lidt mindre version, som hænger samlet i galleriet ved indgangen.

Tillykke.

 

Bedømmelse: 3/6

PPP – en hyldest til Poul Pedersen på Specta, Peder Skrams Gade 13, København til den 7. juni

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her