Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kraftgeniet i Bayreuth

Richard Wagners liv og værk behandlet i ny lidt ujævn bog
Kultur
24. maj 2013

Wagner er vanskelig at overgå i branchen.
Foto: Scanpix

Hvis min mormor havde bollet en kineser i karry med pind i nakken, var min mor blevet en sporvogn, sagde vi hjemme i gaden, når nogen blev lidt for sværmeriske om hvis og hvis, og hvad der kunne være sket! I sin nyudkomne bog om Richard Wagner med en let akavet titel: Børn, skab nyt! 10 scener fra Wagners musikverden, skriver Jakob Levinsen: »Adskillige af de historiske resultater, vi i dag kan tage for givet og hengive os mere eller mindre uforbeholdent til, kunne lige så godt ikke være sket, eller have udviklet sig ganske anderledes«. Unægteligt.

At Richard Wagners liv forløb som en række tilfældigheder, adskiller jo ikke den store tysker fra mere dødelige. Havde han fået sin Sauerkraut galt i halsen i 1877, og var han ikke først steget til himmels i 1893, var operalitteraturen blevet Parsifal fattigere, og var han død i vuggen, havde Jakob Levinsen ikke skrevet bogen.

Noget andet er at Richard Wagner (1813-83) – 22. maj 200 år – i ungdommen gennemlevede en politisk farlig tidsalder, der kunne have sendt ham i spjældet eller for en henrettelsespeloton.

Det skete som bekendt heller ikke, Wagner fik ved skæbnens gunstige tilfældigheder 70 år at gøre godt med og står i dag som en af musikkens og musikdramatikkens giganter strl. XXL. Heri har Jakob Levinsen evig ret: Wagner er vanskelig at overgå i branchen. Ingen andre er i den grad et brand. Få har heller haft et så overudviklet og skamløst ego, samt viljestyrke som hærdet stål i Krupps kanoner. Sandelig, al mulig grund er der igen og igen til at beskæftige sig med dette overformat, der mere end nogen anden bringer sindene i kog – mestendels som følge af det misbrug nazisterne udsatte Hitlers ubetingede idol for.

Den kærlighed var ikke gunstig for myten Wagner, hvis antisemitisme flere gange brød ud i lys lue, når han afskrev jøderne som tysk nationalitet, og hvis fordomme var en af årsagerne til Hitlers beundring. Jakob Levinsen henviser fint til Stephen Fry’s fremragende tv-dokumentar ’Wagner & Me’, hvori den britisk-jødiske begavede multikunstner tager hele turen med Wagner og får sat det meste på plads. Man må betragte helheden. På godt og det modsatte.

Et andet centralt værk i diskussionen om nazisme og Wagner findes i den her til lands oversete: Wagner’s Hitler af Joachim Köhler, hvor forholdet, som titlen antyder, er vendt om, og Wagners efterlevende klan i diktatorspiren øjnede Wagners helt og sande dåre som villigt redskab for svigerbørnenes perverterede racistiske nationalisme. En nok så interessant indgang til fænomenet.

Jakob Levinsen gennemgår med smittende glæde ved emnet dette oprivende kraftgenis liv og værk uden dog at tilføje meget nyt eller lancere originale synspunkter.

Mest vellykket er bogen i værkforklaringerne og de fine handlingsreferater. En kunst at ordne den slags på så begrænset plads, hatten af, da Wagner jo ikke just begrænser sig.

Men Richard Wagner var ikke kun den store komponist og alt muligt andet af dette navn, Wagner blev et firma, et familiefirma, hvad man kan erkyndige sig om, såfremt man er så lykkelig at få adgang til de årlige eksklusive festspil i kultens tempel det smukke festspilhus på den grønne høj i Bayreuth. Ordet kult kommer Levinsen i møde hvad angår forfatterens opfattelse af Wagners ophøjethed i tysk kultur.

Nok så overraskende er egentlig, hvor uopstyltede festspillene normalt forekommer (i hvert fald efter åbningen). Stemningen er bestemt ikke a la tysk national helligdom eller reservegud, som Levinsen antyder, men præges af folk, der er nydeligt klædt på og kan lide god musik, og altså Wagner. De moderne iscenesættelser har gjort deres til at afmytologisere det førhen liturgiske.

At trænge ind i Richard Wagners rige, hans liv og værk, det enorme forfatterskab, samt få ham anbragt forsvarligt i tysk historisk sammenhæng kræver ikke så lidt. Man kan også lade være og blot tage værket til sig. Sådan set er fordringen om baggrundsviden ikke større hos Wagner end andre operakomponister; det uanset at Wagner lavede det hele selv.

Detaljeret baggrundsviden er ikke forudsætning for kunstforbrug. På den anden side kan de fleste – er man først forført af Gesamtkunstværket Wagner og hans operaer – næppe lade være at fordybe sig yderligere.

Til den ende er Jakob Levinsens bog en begyndelse: Desværre er teksten ujævn. De første mange sider før værkgennemgangen er besynderligt vakkelvornt skrevet – ja undskyld: i en umusikalsk småsnakkende syntaks, der giver forstuvninger i øjnene. Det retter sig noget hen ad vejen. Forlagsredaktøren kunne med udbytte have svunget den røde blyant og reddet en bog med megen god oplysning på siderne.

En ordentlig litteraturliste havde dertil været nyttig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her