Læsetid: 3 min.

Kunsten at overleve livet

Tilværelsen slår revner i Alice Munros mesterlige noveller om helt almindelige mennesker, der alligevel er noget helt specielt
Hos canadiske Alice Munro er dagligdagen noget helt usævanligt.

Derek Shapman

17. maj 2013

Hvad gør et liv til noget særligt, når det netop udmærker sig ved at være ganske ordinært? I et halvt århundrede har canadiske Alice Munro kredset omkring paradokset med afsæt i skildringer af kvindeskæbner fra landsbyerne på Ontario-egnen, hvor den i dag 81-årige forfatter selv er vokset op.

Der har været afstikkere, men genremæssigt hviler forfatterskabet på et elegant og stensikkert fundament af noveller om mødre, døtre, kusiner, nabokoner og enker, der i det stille længes efter viden, kærlighed, eventyr, uddannelse, sex, familie eller frihed.

Vejen mod deres diffuse drøm er imidlertid brolagt med forhindringer i form af uheld, tilfældigheder, skilsmisser, utroskab, svigt og dødsfald, og derfor ender kvinderne ofte med at føre en nogenlunde normal tilværelse – der nu alligevel er ganske unik netop på grund af de banaliteter denne tilværelse er formet af. I Alice Munros optik synes vi for så vidt alle at være outsidere, når det kommer til stykket.

Det er ikke mindst tilfældet i For meget lykke, der netop er udkommet på dansk, og hvis ti noveller skildrer næsten helt ordinære skæbner, hvis hverdag er revnet som følge af en dramatisk begivenhed. Pointen er blot, at det ikke er den, det egentlig handler om. Munros noveller starter nemlig sjældent in meidas res, men derimod i god tid inden det skelsættende øjeblik har indfindundet sig.

Eller i god tid efter, som i samlingens første og bedste novelle, ’Dimensioner’, der starter med, at Doree skal tage tre busser for at komme ud til en anstalt af en art.

Inden vi får at vide, at det er hendes mand – som i øvrigt har dræbt parrets tre børn og derfor er fængslet – Doree skal besøge, bliver hendes rutineprægede hverdag og årene op til tragedien omhyggeligt præsenteret:

»Hun var stuepige på Bruce Inn,« hedder det blandt andet om hende. »Hun var glad for sit arbejde, det holdt hendes tanker nogenlunde beskæftiget og gjorde hende så træt, at hun kunne sove om natten.«

Der springes i både tid og sted i forsøget på at finde svar på spørgsmålene om, hvordan Doree finder styrke til at leve videre, og hvorfor hun oven i købet insisterer på fortsat at se sine børns morder.

Også ’Dødemandshuller’ er båret af denne typisk munroske dramaturgi. På en udflugt falder en dreng ned i et dybt hul, hvorfra han reddes op af sin ufølsomme far.

Som voksen bryder sønnen med familien, og da han mange år efter lader høre fra sig, står det klart for læseren, at selv om han måske er blevet småtosset, så er han i det mindste herre over sin egen skæbne – i modsætning til moren, hvis liv er blevet formet af alle de små og store hændelser, hun har mødt på sin vej.

Også i ’Wenlocks skrænt’ skal vi godt ind i novellen, inden den kvindelige fortæller afslører det øjeblik, der ændrede hendes liv. Det skete, da hun som ung blev bedt om at klæde sig af for en ældre rigmand. Hun gjorde det skælvende og var siden – som også læseren er – lettet over, at der ikke skete andet. Først flere år efter erkender hun, at ydmygelsen og skammen har præget hende, som havde der været tale om et fysisk overgreb: »Han havde alligevel gjort noget ved mig,« konstaterer hun.

For meget lykke efterlader et stærkt indtryk af en stor forfatter, der mestrer sit materiale til fulde. Sproget klinger på én gang litterært og upærtentiøst – suverænt oversat af Ida og Gudrun Jessen – og de realistiske kulisser står knivskarpt og underbygger derved Munros fængende og følsomme studier i, hvordan helt almindelig mennesker kommer videre eller går i stå efter engang at have oplevet noget ud over det sædvanlige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu