Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Liderlighed som sumobrydning

Noget er gået galt i Niels Lyngsøs nye bog om sex og liderlighed: Den gør sin læser perpleks i stedet for – ja, i stedet for hvad, egentlig?
Kultur
3. maj 2013

De kører ret konsekvent rundt i det samme, de små prosastykker i Niels Lyngsøs nye bog Fremmed under samme hud, nemlig hård og brutal sex. Her er et jeg og et du, og så er der stillinger og prægtige nosser og drivvåde kusser og en mængde andre huller og kirtler og dominans og ydmygelse og dyrisk snusen og snerren. Det er lige på, klinisk renset for andet end selve akten og begæret, og helt uden distance, humor eller blik for noget som helst andet end kroppenes rasen. Den slags er skåret væk. Præcis hvad der så er tilbage til læseren er lidt mere uklart. De små tekster er ikke skrevet, for at man skal blive liderlig, sådan virker det ikke, men de giver heller ikke et nyt eller særligt originalt billede af begæret. Det er selvfølgelig vildt og sikkert misundelsesværdigt, at dette du og jeg – som ikke skal forveksles med forfatteren, det er ikke det – knepper hinanden så godt og voldsomt. Og nogle gange lugter fissen underligt, joda. Men sex som udtryk for vores indre vilddyr? Sex som det sted, hvor kærlighed og aggression flyder sammen? Det føles altså som en ofte sagt sandhed. Det samme gælder prosastykkernes dominerende litterære greb. De har ingen tegnsætning, i stedet brydes sætninger og ord op af prikker. Det skal vel videregive en stakåndet, jeg-mister-pusten-af-liderlighed fornemmelse.

Jeg og du og du og jeg

Nå. Føles prikkerne for velkendte, så er bogen som helhed virkelig bizart komponeret. Fremmed under samme hud er en tête-bêche. Den har ikke en for- og bagside, man kan læse den fra begge ender, i bogens midte mødes dens to serier af små prosastykker. Dog er den eneste forskel mellem læseretning a og b, at ’jeg’ og ’du’ har byttet plads, og at de små prikker har flyttet sig. Den ene vej står der: »Min pik er din · guddom du knæler for den · og kigger op på mig · den strejfer · din kind der er flydende · ild derinde«, den anden: »Din pik er min guddom · jeg knæler for den og kigger op på dig · den strejfer« – og så videre. Hele vejen de samme scener og sansninger, den samme liderlige ekstase, de samme ord – sagt af henholdsvis kvinden og manden. Er pointen, at sex er en identisk oplevelse for de to? At man som par kan eller bør opleve nøjagtigt det samme? Skal prikkernes forskydning producere noget subtil merbetydning? Er det bare en konceptuel smarthed? Det må guderne og Gyldendal vide, litterært set vinder teksterne intet ved anden, jeg-du-forskudte, gennemlæsning.

Sære billeder

Også andre af tekstens formgreb er sære. Lydlige triller og indrim – »regn der hænger i luften risler · i huden tidsler i · huden« – er en art stilistisk signatur for Niels Lyngsø. Det gav god mening i hans tidligere, køligt sansende poesi; her er det malplaceret. Det føles som sprogguirlander hængt på et liderligt vilddyr. Som så ikke føles så vildt igen, nu hvor det finder sig i den slags pynt. Flere af bogens mere opfindsomme billeder har uheldige bibetydninger. »jeg stikker den ind i dit kogende hul« får i al fald mig til at tænke på heksegryder og forbrændinger på særligt uheldige kropsdele. Heller ikke denne passage er heldig: »hver pore i huden · er en lille åben · mundet kusse og hvad · gør man så · din tunge ud · fordrer min de · tumler som sumo · brydere fra mund til mund · længe og vådt«Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kan bedømme ekstasens sandsynlighed i Fremmed under samme hud, det er dens sex alt for avanceret til. Til gengæld har jeg set masser af sumobrydning på Youtube og Eurosport, og det billede dér giver ingen mening. Sumobrydere er kæmpestore, smurt ind i olie og lynende hurtige. Ofte varer deres kampe kun ti sekunder, meget af tiden skubber de hinanden i hovedet på en vældigt insisterende måde. Og hiver i hinandens bælter. Så bukker og tramper de og udfører sirlige, japanske ritualer. Ingen nok så krøllede tungekys foregår sådan.

Der er selvfølgelig noget interessant ved virkeligt spektakulære fejlskud, men mest er Fremmed under samme hud bare underlig. Denne læser står perpleks tilbage, og det ikke på en god måde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her