Læsetid: 4 min.

Et nationalkoryfæ gør status

Troubadouren Povl Dissing er fyldt 75 og gør status med både en plade og turné baseret på sange fra årene 1966-1980. Begge dele fungerer forbilledligt, og søndagens show i Koncerthuset udløste fortjent stående klapsalver i læssevis
Povl Dissing er med sine 75 år still going strong og gav i DR Koncerthuset en mindeværdig koncert over de seneste næsten 50 års karriere. Nu drager han på turné med et dygtigt orkester.

Kåre Viemose

7. maj 2013

Der var stuvende fuldt i Koncerthuset ude i DR-Byen søndag aften, hvor folk og fæ, unge og gamle og ikke mindst mænd og kvinder var valfartet til for at opleve den 75-årige Povl Dissing give sig i kast med highlights fra bagkataloget, mere præcist sange fra den gloriøse periode 1966-1980.

Det var de år, hvor han gik fra en status som vanartet provo til elsket nationalkoryfæ ved hjælp af først en række skægge og frække hitsingler, hvoraf flere var regulære landeplager, og dernæst en klynge lp’er, heriblandt et par stykker, som i dag har indiskutabel klassikerstatus.

Som én, der selv ivrigt fulgte manden i de år, tør det roligt påstås, at han satte sindene i kog med sin manierede, ekspressive og helt igennem uforligneligt personlige facon at fortolke en hvilken som helst givet sang på, ja, der gik en givetvis sand historie om, at han i en periode i de sene 1960’ere måtte have bodyguard med, når han var ude at optræde!

For Povl Dissing ikke så meget synger en sang som går til angreb på den med hud og hår samt næb og kløer, og resultatet tvinger lytteren ud i det rene snavs, for han er kropumulig at ignorere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Jørgensen
  • Benny Jensen
  • Brian Pietersen
Claus Jørgensen, Benny Jensen og Brian Pietersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Kristensen

"Den Grimmeste Mand I Byen" Punk før der var var Punk... Tjek losseplads video på YouTube.... For fedt et nummer! Tak Dissing

Benny Jensen

Enig. For mig har Dissing også altid været "kropumulig at ignorere". Nok af modsat årsag, men lad det nu ligge.
Anyway - tak for en positiv anmeldelse. Det er da helt befriende at læse, nogen begejstres og giver udtryk for det.

Tom Paamand

Dissing var på turné med Mor Danmark-sangene, da Svante pludselig blev et hit, efter at være udkommet i dyb stilhed. Dissing var pisseirriteret, for folk mødte op for at høre Svante, mens han selv var et helt andet sted. Så han lod folk råbe på Svante, gav en fremragende Mor Danmark-koncert, og lod så nødtvungent Nina tørre sig i et enkelt ekstranummer. Senere omfavnede han jo heldigvis Svante og Benny igen, hvad der kan høres så guddommeligt på live-pladen Oven Visse Vande - hør den!

Heinrich R. Jørgensen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Per Pendikel

Må man sige om en trubadur, at han er bedst, når han er autentisk, så er ”Mor Danmark” og ”Lykkeland” hensynsløse milepæle, som har sat mig i en tilstand af evig venten på samme hudløse åbenhed Dissing forekommer at fremstille på disse to album.
Jeg er måske nok rimelig konservativ, når det gælder musik og ikke mindst trubadurer og hælder mest til Kjeld Ingrisch, Frode Veddinge (den yngre) m.f.. Med stemmens pragt kan de løsrive enhver tekst fra bladet og fylde rummet med dens emotionelle kraft.
Dissings samarbejde med Burning, Holst, Thorup og – især – Beefeaters kom med vigtige bidrag musikarenaen herhjemme.
Men ”Mor Danmark” og ”Lykkeland” står for mit vedkommende som Dissings betydeligste bidrag og albums som "Oven Visse Vande" er søde og kære og dygtigt lavet. Men fylder ikke rigtig lokalet ud.