Piger er da også nynazister

I ’Ung blond pige’ hos Teatret st.tv. er de endda smilende og smækre i Rolf Heims skræmmende og tjekkede iscenesættelse
Så står tvillingepigerne og synger deres kampsang i den skarpe og bramfri forestilling ’Ung blond pige’. De holder den nye pige i klassen udenfor. Hun er jo fremmed.

Så står tvillingepigerne og synger deres kampsang i den skarpe og bramfri forestilling ’Ung blond pige’. De holder den nye pige i klassen udenfor. Hun er jo fremmed.

Per Morten Abrahamsen
8. maj 2013

Den ene pige er lækrere end den anden, sådan som de står og øver på deres nye sang, som de vil synge til skolefesten. De stråler i deres lårkorte, hvide nederdele over de hudfarvede kropsdragter, der pakker deres lyse hud omhyggeligt ind. Så hvad er der egentlig i vejen med tvillingepigerne i Ung blond pige?

Kun det, at pigerne ikke bare synger om hvide svaner og fællesskab. De synger også om vold – og de er løfter meget gerne højre arm og knytter næven. Ordet ’nynazisme’ siges aldrig. Men forestillingen røber hurtigt, at de har en dominerende mor, der kampstyrer dem totalt.

Med Ung blond pige har Teatret st.tv. præsteret en vellykket, politisk ungdomsforestilling, der lige så effektivt rammer et voksent publikum. Her er ingen formildende forbehold over for teenageres dragning mod terror. I stedet har dramatikeren Line Mørkeby med sin tæft for teenagereplikker netop ramt de unges forenklede brutalitet. Hun forklarer aldrig, hvorfor moderen så brutalt kan styre sine tvillingepiger.

Men hun viser, hvordan en teenagers liv kan bryde sammen, bare fordi mor siger, at man ikke må gå til fest med den allermest spændende person – hende klassens nye pige med hippielæderbukser … Som det lyder i en replik: »Gud i fucking Heaven. Hvad vil du gøre nu?«

Ækle ekkoer

Denne tilsyneladende lille historie har instruktøren Rolf Heim fortolket med stærk stilisering og kropslige klichebevægelser, så man netop kan se ind under huden på de sårbare piger. Ingvild Rømø Grandes stilrene scenografi minder mest af alt om en koncerttribune med tjekkede spotlights og to s-formede bænke, der snildt forvandler sig til både sofa og offerkors. Og Sune Skuldbøl Vraa har komponeret både ækle ekkolyde og groteske popomkvæd – og powermusik til pigerne, der selv trakterer guitar, violin og keyboard med saft og kraft. De tre performere stiller sig helt ud på scenekanten med deres frysende smukke sangstemmer. Marianne Søndergaard er skræmmende perfid som nazipige. Hun mobber den nye pige hæmningsløst med sit onde pigesmil – i hvert fald indtil hun lærer pigen at kende. Og Betina Grove Ankerdal med høstfletningerne er som taget ud af en film fra 1930’erne i sin iver for at være overperfekt arier. Hun taler så hårdt til pligtsansen, så man som tilskuer retter sig i sædet, selv om man ikke vil. Og Kitt Maiken Mortensen synger så lokkende mildt med sin åbne kropsholdning, at kontrasten til de to ’hate-twins’ bliver hjerteskærende.

Hvor er det dog befriende, at Teatret st.tv. heller ikke har kunnet tie stille om tidens dragning mod nynazismen. For i Ung blond pige får tilskueren muligheden for at leve sig ind i terrorens ekstreme vision, sådan som den ser ud fra skolefesten. Som en West Side Story i fanatisk miniature.

’Ung blond pige’. Tekst: Line Mørkeby. Iscenesættelse: Rolf Heim. Scenografi: Ingvild Rømø Grande. Musik: Sune Skuldbøl Vraa. Lys: Raphael Solholm. Fra 14 år. Teatret st.tv. på Bådteatret til 8. maj. Herefter turné

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Olesen

Inspirationen stammer tydeligvis fra dette groteske "band":

http://en.wikipedia.org/wiki/Prussian_Blue

"Hvor er det dog befriende, at Teatret st.tv. heller ikke har kunnet tie stille om tidens dragning mod nynazismen."

Er der nogen der har forsøgt at lukke munden på teatret? Det må vi da lige have uddybet, i givet fald. Er bevillings-nævnet blevet infiltreret af nazister?!

Og "tidens dragning"? Hvor henne? Grækenland?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Næh Bill, nationalsocialismens primære mål var total magt over befolkningen og ensretning i stort som småt helt ind i de mest private sfærer.

Ofte under dække af "fornuft", som med bl.a. rygelov og racehygiejne (hvilket sidste jo også var stærkt på mode i "pæne" Danmark).
De mange store og små brikker giver det samlede billede. Og det er meget farligt at overse de små.
Det er vist også en hovedpointe i stykket, som jeg dog ikke har set endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nic, hvis du nærlæser Hitlers Mein Kampf, vil du finde en klar rækkefølge i udviklingen af hans politiske verdensanskuelse. Først forbander han svigtet i 1. verdenskrig mod Tyskland - dolkestødslegenden. Og da han samtidig ikke er blind for den sociale nød i Østrig og Tyskland, frygter han for en succesfyldt gentagelse af revolutionen i 1919, og et deraf følgende samarbejde med kommunismen i det gamle fjendeland Sovjetrusland. Det ville i Hitlers øjne være det totale svigt mod drømmen om det fælles tyske fædreland.

Ud fra dette scenarie oparbejdede Hitler hadet til socialismen og kommunismen, og da han kom til Wien indså han, at mange jøder arbejdede aktivt i den socialistiske bevægelse. Herefter udviklede han nazismens metode som var politisk vold, intimidering, 'lov og orden' og racisme - men målet var bekæmpelsen af Marx' kommunistiske spøgelse i Europa.

Hitler skriver i bind I af Mein Kampf:
"Ethvert Forsøg paa at bekæmpe en Verdensanskuelse med Magtmidler gaar til sidst i Stykker, hvis Kampen ikke faar Form af Angreb til Fordel for en ny aandelig Indstilling. Kun naar to Verdensanskuelser kæmper med hinanden, kan den brutale Magts Vaaben, hvis de anvendes haardnakket og hensynsløst, bringe Sejr til den Part, der anvender dem. Det var det Skær, som Bekæmpelsen af Marxismen hidtil var strandet paa."

Man må skelne mellem midler og mål, hvis de bagved liggende politiske hensigter ønskes klarlagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Bill,

"Man må skelne mellem midler og mål, hvis de bagved liggende politiske hensigter ønskes klarlagt."
Fuldstændig enig!

Jeg mener i den fb., du overser at Hitler om noget var politisk "sælger" og bl.a. Mein Kampf og hans og Göbbels' taler må læses/høres i det lys.
De var jo for resten heller ikke blege for netop at kalde sig selv socialister (deraf bl.a. partinavnet), hvis det kunne gavne "salget", hvilket Hitler også gør ret indgående rede for i bogen. F.eks. Göbbels, Röhm, Hess og Strasser har måske endda ment det.
På vejen mod målet (Magten) var kommunister, socialdemokrater osv. snarere at betragte som konkurrenter. Der jo så også blev ryddet nådesløst af vejen mod målet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nic, det er klart at et vigtigt middel i kampen mod marxismens og dens tag i den tyske arbejderbevægelse i 20'erne er 'splittelse', og derfor navnet 'D.N.Socialistiske.Arbejder.Parti' og også '25 punktsprogrammet'. Dette programs forenklede politiske budskaber var et modsvar til marxismens ofte meget læsetunge politiske skrifter.

Hitler var uærlig i sin politik, men netop mit citat fra Mein Kampf ovenfor efterlader ikke megen tvivl om, at hovedfjenden var marxismen,

...og at nazismen dermed er indrettet til at opnå dette mål: Nedkæmpelsen af marxismen.

Borgerskabets problem i den sag - og den egentlige årsag til at Hitler blev godtaget af knap en tredjedel af de tyske vælgere - er at nazismen i kraft af sin angivelige bekæmpelse af kommunismen får legitimitet fra den økonomiske elite og borgerskabet - samt vildførte arbejdere - til at går ind og nulstiller flere af kapitalismens systemfejl - inflation, arbejdsløshed, bolignød osv.

..men i dag kan den samme legitimitet ikke skabes: Mens økonomien ligger i ruiner og kapitalismens systemfejl martre vores samfund, sukker borgerskabet og eliten efter truslen fra nazismen og nazismens økonomiske endlösung. - men marxismen er ikke en trussel i folks bevidsthed, og nazismen har spillet fallit, politisk og historisk. (Og derfor min kommentar 07. maj, 2013 - 22:35)

Der er i dag ikke to verdensanskuelser der står overfor hinanden, for at bruger Hitler-citatet ovenfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Bill Atkin,

Jeg mener ikke, modviljen mod marxismen var den vigtigste årsag til opbakningen til nazismen. Det er muligt, den nazistiske ideologi var indrettet som et modtræk mod marxismen, men den blev implementeret som en national variant af socialsme med sammenhængskraft og national stolthed som mål. Den blev implementeret i Tyskland som et svar på fredsbetingelserne efter 1. verdenskrig.
Faktisk blev nazismen indført i Tyskland på et tidspunkt, hvor den tyske økonomi lagde endnu mere i ruiner, end den europæiske økonomi gør nu. Dens vigtigste legitimitet bestod formentlig i, den tilbød håb. Den samme legitimitet ikke bare kan men er skabt i dag. En grund til, marxismen og nazismen ikke står overfor hinanden som to verdensanskuelser, er, at marxismen er fusioneret med nazismen. I Danmark er Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om modvilje mod EU, og Enhedslisten støtter en tese om Danmark som internationalt foregangsland, som minder meget om den tyske nazismes tese om tysk overlegenhed. Til forskel fra Tyskland har Danmark bare ikke ret meget at have sine stormagtsdrømme i. Den vigtigste, grundlæggende forskel på Enhedslisten og Dansk Folkeparti er, at Enhedslisten vil udfolde den nationale stolthed med redning af verden, mens Dansk Folkeparti vil udfolde den med ensidig indflydelse. Ingen af dem støtter gensidigt, ligeværdigt internationalt samarbejde.

Datidens tyske nazisme indførte bl.a. charterferier for arbejdere, beskæftigelse og nationalisering af jødernes værdier. Mig bekendt var jøderne kendte for sin økonomiske velstand. På den måde førte den marxistiske dogmer ud i livet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Børge Rahbech Jensen, jeg er meget enig i det du skriver, helt ned til og med: Nazismens ... vigtigste legitimitet bestod formentlig i, den tilbød håb.

Men din sammenblanding af marxisme og nazisme, er som hentet direkte ud af mainstreame liberalistisk tankegang, idet den egentlige frygt hos magthaverne er tilløbet til en nationaløkonomisk politik, der vil sætte lokale begrænsninger for kapitalismens og forbrugssamfundets ukontrollerede udfoldelse. Set i den optik er nazismen håbløst bagud på politiske og økonomiske point, idet den reelt ikke kan fremlægge en bæredygtig økonomisk samfundsanalyse. Nazismen i dag har kun racismekortet at spille ud med, og det er slet ikke nok til at skabe opbakning om en sammenhængende nationalstat, med en fornuftig økonomisk politik. Hertil kommer at demokratiets plads i den menneskelige tanke og forståelse trods alt har udviklet sig en hel del siden Tyskland 1933.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Bill Atkins,
Dine analyser er ideologiske og teoretiske uden hold i virkeligheden. Marxismen har ganske rigtigt vist sig i stand til at fremlægge økonomisk samfundsanalyse, men ikke til at føre sine egne teser ud i praksis. Min sammenblanding af socialisme og nazisme er baseret på observationer af samfundet og historiske beretninger.

Som jeg ser det, findes to varianter af racismekort. Det ene viser etniske minoriteter som en trussel, der skal elimineres. Det andet viser etniske minoriteter som ædle stakler, der skal beskyttes.

Hvis du forholdt dig til det omgivne samfund, ville du formentlig finde ud af, at der er stor opbakning til et ønske om en sammenhængende nationalstat, som findes i nazismen. Det er muligt, racismekortet ikke er nok, men det er tydelig suppleret med bl.a. modvilje mod EU og definition af trusler fra især Kina, Tyskland og muslimske lande. Hvis demokratiets plads i den menneskelige tanke og forståelse har udviklet sig siden 1930'erne, er det på en måde, der favoriserer totalitære ideologier som nazismen. Groft sagt vil jeg påstå, at det, Hitlers propagandaminister Joseph Goebbels kunne gøre på et år, nu jævnligt gøres på en uge i det danske samfund. Så vidt jeg husker, blev modviljen mod 'Dovne Robert' nærmest spredt til hele samfundet på en dag, og holdning til tobaksrygning blev ændret fra accept til modvilje på omkring en uge. Datidens tyske nazistparti kom ikke til magten før ti år efter et oprørsforsøg kaldt Ølstuekuppet i 1923. Sjovt nok bruger nutidens unge autonome i København samme midler som datidens tyske SA og SS, nemlig vold og hærværk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Børge Rahbech Jensen,

1. Sammenblandingen af Marxismen og Nazismen foregår kun i hovedet på politisk underoplyste mennesker, og så i mediernes borgerlige propaganda . Et minimum af læseindsats vil for den vakse afsløre at marxismen kræver kontrol med produktionsmidlerne, et krav som nazisterne villigt udskiftede med økonomisk partistøtte fra højkapitalen.

2. Racismekortet, positivt eller negativt, har ingen værdi i sammenligning med arbejdsløsheden i det kapitalistiske system, som i dag er en systemisk global svøbe, og ikke resultatet af den førte indenrigspolitik i det enkelte land. De europæiske lande ville gå i stå hvis indvandrerne rejste til deres hjemlande.

3. Din påstand om truslen fra især Kina, Tyskland og muslimske lande, kan jeg slet ikke forholde mig til overhovedet - den må være skabt i et miljø uden tradition for konspiration frem for politisk analyse.

4. Med hensyn til din påstand om en racistiske bølge mod Robert Nielsen (Venstre-politikeren Ulla Tørnæs hævder, at ’Dovne Robert’ skal »uddø som race«), så tror jeg kun denne bølge fik rigtig tilslutning hos de blå partier, og specielt blandt medlemmer i Dansk Folkeparti, som jo har vist deres foragt for de arbejdsløse ved at kræve nedsættelse dagpengeydelserne og overskuddet brugt til grænsebomme og til at nedsætte de riges skattebidrag til fællesskabet. Denne foragt for de arbejdsløse er også en politik der ligger langt fra marxismen - men som sagtens kunne forhandles på plads med et nazistisk parti.

anbefalede denne kommentar