Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Tiltalende gammeldags

Whit Stillmans nye film, ’Damsels in Distress’, er et civiliseret og morsomt alternativ til mere bramfri universitetskomedier
Under overfladen på de fire unge universitetsstuderende kvinders gode manerer og kunstlede opførsel, gemmer der sig en række helt almindelige, kærlighedshungrende kvinder, der egentlig er alt for forvirrede og usikre til, at de overhovedet kan lære andre noget om livet, og hvordan det bør leves.
Kultur
2. maj 2013

Der går år imellem, at den amerikanske filminstruktør Whit Stillman laver en film, og derfor er der da også grund til at glæde sig over, at hans seneste værk, Damsels in Distress, endelig er nået til Danmark, også selv om det ’kun’ er på dvd og VoD.

Damsels in Distress er måske ikke Whit Stillmans bedste film, men ligesom hans tre tidligere film, Metropolitan (1990), Barcelona (1994) og The Last Days of Disco (1998), er den et kærligt-ironisk portræt af en privilegeret ungdom, som muligvis ikke eksisterer i virkeligheden, men som Stillman får givet unikt og underholdende liv på lærredet.

Der er ligheder mellem Stillmans film og Woody Allens satiriske sædeskildringer, ligesom det ikke er svært at forestille sig tidens it-girl, Lena Dunham, lade sig inspirere af Stillman til sin smågeniale tv-serie, Girls.

Beleven og oplyst

Damsels in Distress foregår på Seven Oaks-universitetet, hvor en lille håndfuld unge kvinder, med Violet (herlige Greta Gerwig) i spidsen, slås for at hæve alle tænkelige standarder på universitetet. De prøver at banke lidt viden og fornuft ind i hovedet på de festglade mandlige studerende, oplyse andre om det nære forhold mellem en god hygiejne og et lyst sind og ikke mindst at redde deprimerede medstuderende fra at begå selvmord.

De unge kvinder er, ligesom selve filmen, ganske selvbevidste og taler så formfuldendt, at man føler sig hensat til en anden, mere beleven og oplyst tid. Det er ikke for ingenting, at filmen hedder Damsels in Distress; der er noget tiltalende gammeldags over titlen, hvilket der også er over Whit Stillmans stil.

Et af Violets tiltag for at udrydde de omsiggribende depressioner er da også humørhøjnende stepdans og et behjertet forsøg på at skabe en ny dansedille a la Twist og Charleston.

Under overfladen

Det kræver tålmodighed og måske også en vis tolerance at se Whit Stillmans film, men det er det værd, for de er temmelig underholdende og ret skarpe, når det kommer til ungdom og den sjældent knastfri bevægelse fra barn til voksen.

For under overfladen, bag alle de gode manerer og den kunstlede opførsel, gemmer sig en række helt almindelige, kærlighedshungrende kvinder, der egentlig er alt for forvirrede og usikre til, at de overhovedet kan lære andre noget om livet, og hvordan det bør leves. Det indser Violet og hendes entourage selv i løbet af filmen, der altså viser sig at være en ganske klassisk dannelsesfortælling og et civiliseret og morsomt alternativ til de mere grænsesøgende, bramfrie ungdomskomedier, der også foregår på et universitet.

'Damsels in Distress'. Instruktion og manuskript: Whit Stillman. Amerikansk. Udgivet på dansk dvd og VoD af Sony

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her