Læsetid: 4 min.

Tragiske transaktioner

Pengemaskiner og udlejningspikke. Der er fysisk intimitet til salg i dramaet ’Paradis: Kærlighed’, som er en knusende konsekvent afdækning af menneskelig dårskab
Teresa og veninderne lejer de lokale mandekroppe, og ydmyger kroppenes ejermænd, hvis den lyst skulle komme over dem. Tænder, muskelpragt og kønsdele kommenteres, uden at kvinderne synes bevidste eller bekymrede om, hvilket selskab, de dermed indskriver sig i.

Øst for Paradis

16. maj 2013

At en titel som Paradis: Kærlighed tager røven på tilskueren, siger næsten sig selv: Ingen med bare en smule viden om historiefortællingens natur ville drømme om at stille skarpt på et sted, hvor alt er idel lykke 24-7. Og ingen ville lægge øjne og ører til så udynamisk en fortælling. Så ånd blot lettet op; turen går snarere til paradis’ modsætning.

I denne første del af østrigske Ulrich Seidls trilogi møder vi den midaldrende og velpolstrede singlekvinde Teresa, som er taget på ferie til Kenya uden sin tvære teenagedatter. Snart opdager hun, at mange af de lokale unge mænd er til rådighed for ældre kvinder med rede kontanter i tasken.

Varen vurderes

Tidligt i filmen falder en scene, der siger ganske meget om hele værket: Teresa hænger i strandbaren sammen med en brovtende og vulgær veninde, der er gået helhjertet om bord i just denne form for udlandsrejse. En del af barens baggrund præges af fjollede zebra-striber, som ligner en selvparodi fra kenyanernes side, men som samtidig synes at tage pis på en doven masseturisme-forestilling om Afrika. Man får allerede her det indtryk, at det ellers så fotogene feriesteds psykologiske mekanismer næsten garanterer, at alle parter ender i en uværdig situation. Skønt nogle hurtigere end andre.

De to østrigske kvinders tone overfor den sorte bartender bliver hastigt mere og mere respektløs. Og da veninden bemærker, at hans pande glinser ligeså meget som den bardisk, han til deres moro så ihærdigt pudser, har hun pludselig sat lighedstegn mellem et menneske og en død genstand. De kåde sammenligninger med dyr, som falder senere, virker næsten mindre fornærmende. Teresa og de øvrige østrigske kvinder har det finansielle overtag, og de bruger det ikke bare til at leje de lokale mandekroppe, men også til at ydmyge kroppenes ejermænd, hvis den lyst skulle komme over dem. Deres tænder, muskelpragt og kønsdele kommenteres, uden at kvinderne synes bevidste eller bekymrede om, hvilket selskab, de dermed indskriver sig i.

Men at nogle kulsorte kapitler i verdenshistorien lurer lige under overfladen, er svært at overse: Der er eksempelvis et strejf af apartheid over det, når de lokale handelsmænd og/eller gigoloer bag et reb afventende står og betragter de solbadende turister.

Ikke, at Teresa har arven fra kolonitiden med i kufferten. Hun er snarere hamrende naiv, når hun går på kærlighedsjagt et sted, som ret utvetydigt signalerer sexsafari. Hun vil, betror hun veninderne, finde en mand, der ser hele hendes person, ser hende i øjnene, ser ind i hendes hjerte. Ædel intention. Wrong place! Teresa har ligefrem en kejtet uskyld over sig, men tonen og stemningen på stedet inviterer til kynisme og perfiditet. Da hun, formentlig for første gang i flere år, kommer i kontakt med heftige følelser, der har med kønslivet at gøre, og derefter overhælder dem med alkohol, bliver det hele først for alvor uparadisisk.

Margarethe Tiesel leverer en uhyre uforfængelig præstation som Teresa, der i nogle scener sjosker uskønt rundt i badedragt og i andre i enhver forstand bliver klædt af for vores øjne.

Som sin kollega, landsmand og medrevser Michael Haneke mestrer Seidl det lange take og det klinisk registrerende kamera. Samtidig virker en stor del af filmen improviseret, og skildringen af feriestedet uddybes fermt ved en vekslen mellem afstressende billedkompositioner og hektiske konfrontationsscener.

Eksporterede frustrationer

Af og til ses Seidls modstridende greb endda i samme scene, som når Teresa og tre andre kvinder bramfrit drøfter, hvordan tyngdekraften har taget fat. Nu befinder de sig et sted, hvor de i al fald kan forsøge at betale sig fra deres egne kedelige kropsbilleder. De er på en gang såre menneskelige og nærmest umulige at holde af.

Den to timer lange film rummer blot et par tilløb til tomgang, hvilket jeg noterede med en hvis forbløffelse: Der er ikke de store overraskelser at finde på budskabsniveau, og Teresa ligner en personificering af sjælens ubodelige ensomhed snarere end et i sig selv interessant individ. Men ikke mindst dobbeltheden i Seidls stilistiske strategi holdt – for mig – filmen oven vande.

I et mere overordnet perspektiv får Paradis: Kærlighed tanken til at vandre tilbage til Michel Houellebecqs dybt kontroversielle roman Platform. Her lanceres blandt andet den idé, at mange i det velbjærgede Vesten har svært ved at opnå seksuel tilfredsstillelse med deres landsmænd. Omvendt er der millionvis af æggende kroppe, men mangel på penge, i Den Tredje Verden. Ud fra en satanisk logik må sexturisme således være ren win-win! Men som det nok fremgår, er Seidls paradis altså ikke just overbefolket af vindere.

'Paradis: Kærlighed'. Instruktion: Ulrich Seidl. Manuskript: Ulrich Seidl og Veronika Franz. Østrigsk, tysk og fransk (Grand, Gloria, Empire og Vester Vov Vov i København samt en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens H. C. Andersen
  • Linda hansen
  • Casper Fryd Rækjær
  • Olaf Tehrani
  • Erik Højer
  • Carsten Munk
  • Vibeke Svenningsen
  • Heinrich R. Jørgensen
Jens H. C. Andersen, Linda hansen, Casper Fryd Rækjær, Olaf Tehrani, Erik Højer, Carsten Munk, Vibeke Svenningsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

En af den moderne såkaldte civilisations store fejltagelser er den kropslige fremmedgørelse - og den heraf følgende enorme misforståelse : at kun den forbundne seksualitet og kærlighed er efterstræbelsesværdig. Seksualitet er et fysisk behov, som står i formeringens tjeneste - kun heldigt og skønt, hvis der også er kærlighed - mindre skønt hvis kærligheden fordamper, og kun den kolde tyrker fra kærlighedsendorfinerne er tilbage. Omvendt et udtryk for primitiv degeneration når mennesker ikke kan tillades blot at nyde fysisk kærlighed uden anden tilsætning - og som en følge heraf, som det vises i filmen her, i al sin perverterede mangeltilstand behandler sig selv og hinanden som dyr.

Majbritt Nielsen

Nu har jeg læst anmeldelse af denne film både her og politiken.dk og et andet sted.
Og det der slår mig rigtig meget er den udpænslene måde at beskrive kvinderne, deres handlinger og den negative konsekvens det har for den stakkels fattige mand.

Jeg har aldrig bare tilnærmelsevis læst eller hørt beskrivende om mænd og deres udøvelse angående deres(mænds) udseende, den negative konsekvens for den kvinde ludere.
Næ, nej. Her er der jo nærmest tale om en "ædel" mands (ulands?)hjælp til den fattige kvinde. At hun jo tjener penge og manden får "lidt kropslig kontakt og udløsning".
Det kan undre mig.
Men der er så åbenbart noget man ikke skal forstå.

ulrik mortensen

"Jeg har aldrig bare tilnærmelsevis læst eller hørt beskrivende om mænd og deres udøvelse angående deres(mænds) udseende, den negative konsekvens for den kvinde ludere."

I den hjemlige debat om købesex er mandlige sexkøbere blevet beskrevet som psykopater, grimme, ulækre og tabere. Købesex er omtalt som 'betalt voldtægt' og politiske partier, fagforeninger, feminister, 8. marts initiativet, tagstillingmand.dk, osv. osv. har alle plæderet for forbud. Men når det drejer sig om kvindelig sexturisme er der dyb tavshed. Det kan undre mig ....