Læsetid: 2 min.

Et sted hvor alting kan ske

Martin Glaz Serups nye digte ligner efter seks tidligere, knap så overbevisende, forsøg en ægte ankomst
7. juni 2013

Til forskel fra »Digt om lykken«, som han har anbragt forrest som en slags åben prolog til sin nye, syvende digtbog, har Martin Glaz Serup (f. 1978) ikke fundet det nødvendigt at ofre titler på bogens øvrige tekster. Det ville nu ellers have været nemt, for de er alle 16 temmelig ligefremme af form og temmelig tydelige af indhold. Men så kan digtene da få sig hver en overskrift her:

1. Midtvejs på en slentring gennem livet. 2. Kan man regne med noget i Rom? 3. Ankomst til hotel. 4. Lidt om nytårsforsætter. 5. Morgen undervejs. 6. På banegården. 7. Morgener i mit lille hus. 8. Huset som jeg bor i eller Hvis nogen var ansat her. 9. Tilbage fra de døde. 10. Hjem med taxa en tidlig morgen. 11. Morgen igen, Firenze og London. 12. Forår i Rom, minder om Mor. 13. Trafikale traumer. 14. Minder om Morfar i et fly. 15. På kirkegården. 16. Valgdag og lidt både løst og fast om, hvad der sådan falder mig ind her og nu.

Mest morgen

Sagt med andre ord handler bogen om livet og døden, rejser og Rom, og som man kan se af nogle af overskrifterne, drejer digtene sig mere om morgener end om titlens nætter. Men det er vigtigt at understrege, at Martin Glaz Serup bestemt ikke dalrer så meget, som mine forslag til titler giver indtryk af. For Romerske nætter holdes tværtimod sammen af en slags præcis henkastethed eller en tilstedeværende distraktion, som kan minde om de bedste af Peter Poulsens digte, fra dengang denne endnu ikke var blevet klassiker-fetichist, men elegant skrev talende poesi med samme lethed som en improvisatorisk saxofonsolo.

Læst på baggrund af Martin Glaz Serups tidligere (og i mine øjne alt for ofte opstyltede og tilgjorte) tekster udmærker den nye bog sig ved en smittende humor og et formidabelt nærvær. Hans rolige forvirring, hans planlagte tilfældighed, afsætter gang på gang skægge og virkelig øjenåbnende linjer, som når jeget et sted affinder sig med at være blevet en samlende hat for sine »skitser udkast kladder forsøg og satsninger / spor med mig som banegård, som modvillig værtsorganisme / for alle disse rørelser, disse rørelser / ser alle på hver deres måde latterlige ud«.

Er du ensom?

Eller lad os blive i banegårdsbilledet og tage »en overraskende tekstbesked / en overraskende trøst«, som jeget engang modtog sådan et sted: »Er du ensom? / Så vær det! stod der / Du vil få stort selskab, stod der / Omsider«.

»Jeg vil«, skriver Martin Glaz Serup, »digtet som et sted hvor alting kan ske / hvor det stadig kan nå at ske / inden det forsvinder«, og skønt han straks efter anstændigvis punkterer sin egen drøm – man skulle nødig blive patetisk, uha dada nej – bliver det faktisk denne effekt, han opnår i sine mildt sørgmodige, på samme tid sikre og desperate digte. Fint føles det at konstatere, at noget så tungt som denne bogs dødsbevidsthed poetisk lader sig transformere til noget så legende let som sommerfuglesvævende leg med billeder og ord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu