Simon Evans. Foto fra udstillingen
Öyvind Fahlström var død, inden Simon Evans havde lært at holde ordentligt på en saks.
Og alligevel virker de umiddelbart samtidige. Og efter et grundigere kig, lysår fra hinanden. De laver begge kort, der dokumenterer alt andet end landegrænser. Svenske Fahlström var den store politisk bevidste popkunstner, der som en anden John Kørner kæmpede mod uretfærdigheden i samfundet. Og så var det ham, der brugte magneter i værkerne!
I hans matadorspil World Trade Monopoly fra 1970 kan man lande på de rige lande og gøre dem rige ved at udbytte de fattige. Og i Sketch for world map part 1 fra 1972 er det hele verden, der beskrives gennem historiske overgreb, politiske begivenheder og vice versa.
Simon Evans er fra en generation, der ikke gør sig håb om andet end indvendige politiske omvæltninger, så hvor Fahlström gik til verden som modernist, går Evans til den som en klassisk postmodernist skubbende sit eget verdensbillede foran sig. Evans har lavet kort over sit ordforråd i computer-pixel-ikoner.
Han har også tegnet to hænder som i et zoneterapeutisk kort, men i stedet for at lade zonerne pege på vores organer, beskriver de følelsen af ensomhed. Værkerne er lavet i tape og tusch, klippet og klistret i lag oven på hinanden, som de tankerækker og associationer, de repræsenterer.
Det er en af de der udstillinger, man skylder sig selv at se. Den er original, international og nuttet.
Bedømmelse: 5/6
’First we make the rules, then we break the rules’ på Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København til den 11. august.
