Læsetid: 3 min.

Skal vi ikke være nøgne sammen?

Kitt Johnsons ønske om at lade os forstå os selv som flokdyr er sympatisk. Men den velmente idé i ’Forum Humanum’ med at anbringe tilskuerne på scenen mellem nøgne performere virker yderst ekskluderende
I ’Forum Humanum’ kan man virkelig få mulighed for at vade rundt i nøgne kroppe oppe på scenen. Men det er faktisk mere interessant at betragte Kitt Johnsons koreografiske overlevelsesværk i sikker voyeurafstand på tilskuerpladserne …

Per Morten Abrahamsen

18. juni 2013

Et af tidens modeord er ’inklusion’. Alle skal helst føle sig inviterede til alting. Og det er i hvert fald et fyord, når nogen føler sig ekskluderet. Ikke mindst fra elitær kultur.

Koreografen Kitt Johnson har tydeligvis haft et stærkt ønske om at inkludere hver eneste tilskuer i sin nye danseforestilling Forum Humanum. Tilskuerne bliver budt op på scenen fra første øjeblik – og her sidder vi så og skal føle os ’lige’, antager jeg. Vi skal i hvert fald identificere os med dem omkring os. Selv da nogle udvalgte pludselig rejser sig op og begynder at tage tøjet af. De folder deres tøj i nydelige bunker, indtil de står helt nøgne mellem os. Så lægger de sig alle sammen på gulvet. I fosterstilling.

Så langt, så godt. Man kan sagtens smide tøjet i Danmark, uden at nogen så meget som rømmer sig. Heldigvis. Men hvis ideen var, at vi tilskuere skulle føle os ’inkluderet’ i disse menneskers nøgenhed, så har koreografen vist overset den mulighed, at nogen af os ville føle sig ekskluderet i allerhøjeste grad.

Personligt havde jeg i hvert fald ingen lyst til at sidde tæt op af hverken smækre tatoveringer, erfarne pikke eller livsglade deller, hvis historier jeg ikke kendte. Det føltes overhovedet ikke almentmenneskeligt eller anerkendende eller erotisk – det føltes sådan set bare ret kikset. Inklusionen blev et postulat. Også fordi man som tilskuer ikke anede, hvad man skulle stille op med sin egen krop imens. Burde alle vi tilskuere også have taget tøjet af – og så set, hvordan performerne mon havde reageret?

Undertøj til flokdyr

Nuvel, det gik væsentligt bedre, da vi som tilskuere blev gennet op på de egentlige tilskuerpladser – i den trygge rolle som voyeurer. De 52 nøgne kroppe blev udstyret med Charlotte Østergårds tidløse undertøj, og så udspillede der sig ellers en symbolsk udvikling af amøbelignende væsener, der hysterisk bevogtede hvert deres symbolske tæppe – til sociale væsener, der raffineret indgik alliancer med både slåskampe og hån og ydmygelsesgrin. Her strålede evolutionspointen om menneskets overleverdrift: Her var ingen inklusion. Her handlede det om at ekskludere alle, der stod i vejen for overlevelsen.

Kitt Johnsons filosofiske pointe med Forum Humanum er yderst interessant – og den er lige så mangetydet og lige så biologisk baseret som pointerne i hendes øvrige værker. Hendes antropologiske nysgerrighed står altid forfriskende langt foran nogen som helst morale, og derfor lykkes det hende faktisk med sjælden renhed at skildre en verden uden nogen stillingtagen. Hun fremviser bare mennesket som skabning.

Det er mennesket som flokdyr, der her er hendes særlige fokus. Forestillingen er nummer to i en trilogi om mennesket som driftsvæsen; den første forestilling var hendes fænomenale solo Drift i 2011, hvor hun som sin egen performer opdagede sin kvindelighed og drift splitterfornøjet inde i en frakke.

Pralesyge hanhunde

I Forum Humanum er koreografien både delt ud på 12 medskabende prof-dansere og en stor gruppe statister, der med vekslende kropslig bevidsthed lader sig udelukke fra fællesskabet. Kitt Johnsons forkærlighed for den rygvendte krop fornægter sig ikke; her sidder performerne i skrædderstilling med ryggen til og hovedet gemt foran brystet i adskillige istider … Men kroppen styrter også gladeligt hen over scenen i street rul og sære slæbeløft. Musikken er af Sture Ericson, så der er dømt metallisk lydkulisse i alle overlevelsesafarter, mens Mogens Kjempffs strålelys skifter fra istid til skønhed.

Der sker mange ting på scenen samtidig. Tit så mange, at et egentligt fokus savnes. Men når Kitt Johnson sætter personer i spil over for hinanden, så bliver det hændervridende spændende. Som når Andreas Constantinou leger alfahannen, der får besøg af Angela Herenda de Kroos frygtløse nymfe – og tiltrækning pludselig bliver til vold. Eller når Troels Hagen Findsen og Jan Vesala pisser territoriet af som to pralesyge hanhunde, der så alligevel bliver bange for hinanden. Her bliver forestillingens blik på menneskets latterligheder også klukkende munter at overvære.

Og interessant nok: I disse personstrålende øjeblikke giver koreografiens stilisering og distance netop tilskueren en følelse af at være – inkluderet.

 

’Forum Humanum’. Koreografi: Kitt Johnson. Koreografassistent: Alexandre Bourdat. Musik: Sture Ericson. Lys: Mogens Kjempff. Kostumer: Charlotte Østergaard. Dansekompagniet Kitt Johnson X-act i Dansehallerne på Carlsberg. Til 21. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Danskere ER frisindede! Vi har et frit og åbent sind vi danskere. Vi kan bare ikke lide ludere. Måske knepper de med vores mænd.