Læsetid: 6 min.

Detroit – kulturhistoriske ikoner på katastrofens rand

Detroit er meget andet end en skrumpende metropol af forladte huse og en sammenbrudt økonomi. Byen har leveret kulturelle ikoner på stribe, og bankerotten fortæller også historien om en amerikansk kultur, der snart ikke er længere
I de fremgangsrige 50’ere var dette forkromede dollargrin, en Cadillac Eldorado Biarritz Convertible, fra 1959 den mest udsøgte luksusbil. Den blev produceret på fabrikken i Detroit og kunne den gang købes for den ublu pris af 7.401 dollar. Der blev kun fremstillet 1.320 af denne model, der i dag er et meget dyrt vintage-car-samlerobjekt.

Marissa Roth

22. juli 2013

Detroit er ikke bare en by. Detroit har været et laboratorium. Det var her Henry Ford udviklede sin fantastiske kreation: automobilet; som for altid forandrede den måde hele verden bevægede sig rundt på.«

»Vi udgjorde arsenalet i demokratiets tjeneste under Anden Verdenskrig. De berømte fagforeningsmænd, Walter Reuther (manden der grundlagde United Automobile Workers, red.) og Jimmy Hoffa organiserede arbejderklassen her. Martin Luther King Jr. marcherede gennem vore gader … Vi har begavet verden med nogle af klodens dygtigste musikere – fra jazzens Elvin Jones og Tommy Flanagan til Kenny Burrell og Donald Byrd. Fra rockmusikkens Bob Seger, Jack White og Alice Cooper. Og hvad med Motown? To ord rækker: Aretha Franklin.«

Ordene kommer fra den sorte klummeskriver og tv-kommentator Darrell Dawsey fra mediehuset Deadline Detroit. Dawsey, der er opvokset i og stadig bor i Detroit med sin hustru og to børn, er forfatter og en anerkendt freelancer for et hav af amerikanske aviser og online-medier som Detroit News, USAToday, Philadelphia Inquirer og Los Angeles Times. Den britiske avis The Guardian bragte hans klumme, hvor citatet stammer fra, forleden.

Musik og motorkøretøjer

Men Detroit er meget andet end den by, verden nu kender som et fallitbo. The Motor City er nemlig også en mangefarvet og multireligiøs kulturby, et historisk hjemsted for en række ikoner – først og fremmest fra bilindustrien. Det er også en af de største sorte byer i USA, hvis forstæder samtidig huser flere Arab-Americans end de fleste mellemøstlige lande.

Som Dawsey siger, er »Detroit en by, der er rig på så mange måder – men samtidig på spanden«. Og ud over de berømtheder, som Dawsey nævner, kunne man tilføje en perlerække af musiksucceser fra 1960’erne og 1970’ernes Detroit, der også indspillede deres hits på pladeselskabet Motown Records såsom Marvin Gaye, Stevie Wonder og Diana Ross & The Supremes.

Senere blev Detroit også kendt som en af punkrocken og technobølgens hjemsteder. Ligesom hip hop bølgen fik energi fra bysbarnet Eminem, der inspirerede en hel generation af endnu yngre rappere.

En rig og fattig by på en gang med andre ord; og proppet med kulturskatte. Det er et paradoks, som ikke er spildt på amerikanerne. For samtidig med at Detroit i sidste uge blev den største by i USA nogensinde, der har smidt det økonomiske håndklæde i ringen og erklæret sig selv bankerot, bugner byen fortsat med kulturskatte, der fortæller historien om et lands storhed eller storladenhed, om man vil; en kultur, der har zoomet ind på et skinnende, glitrende og hurtigt-kørende masseforbrug på den ene side – og en mere refleksiv og intens musikscene. Motown er både musik og maskiner med andre ord, og det er ikke for ingenting, at byen også har været kendt som The Paris of the Midwest.

Den lange kreditorliste

Selve nedturen er velkendt. Detroits gæld er oppe på 18,5 milliarder dollar (110 milliarder kr.). Den officielle begæring om konkursen fylder over 3.000 sider, og kreditorlisten indeholder 100.000 navne.

Og samtidig med den årtier lange vej mod fallitten, der har sendt byen fysisk på skrump – i 1950’erne var indbyggertallet over to millioner, i dag bor der lidt over 700.000 mennesker – er boligmassen brast sammen i bogstavelig forstand. Det anslås, at der er omkring 80.000 tomme huse – mange af dem er enten dømt til nedrivning eller forladt og faldet sammen af sig selv.

Men før byen blev kendt som det sted, der symboliserede finanskrisens livtag med USA, var den i årtier først og fremmest the ’Motor City’; og det var væksten i bilindustrien, der drev Detroit frem som Midtvestens vibrerende og glitrende ikoniske kulturcenter.

Fra Rosa Parks til J.F.K.

Et af de steder, hvor bilkulturens ikoner står til fremvisning er Henry Ford museet i byen Dearborn, Michigan uden for Detroit. På hjørnet af Village Road og Oakwood Boulevard, vest for the Southfield Freeway, M39 kan man forlyste sig i et kæmpestort plan – over 36.000 kvadratmeter – med køretøjer, der fortæller om dele af USA’s rige historie: Her finder man den sorte borgerrettighedsforkæmper Rosa Parks’ bus og den Lincoln limousine, hvori John F. Kennedy blev skudt og dræbt i 1963.

Man kan også ved selvsyn få et indtryk af fordismens fødsel – det moderne samlebånd, som Henry Ford lagde navn til, og som revolutionerede produktionsformen for bilen. Det sker i The Ford Rogue Factory Tour, hvor de gamle samlebånd står fremvist, præcist som de så ud i 1930’erne.

Men Henry Ford Museet er blot et ud af flere kulturelle fikspunkter. Detroit huser også selv et skatkammer af historiske, klassiske biler – fra den første ægte protype på en Ford Mustang til en række kendte Cadillacs. Hvis man besøger Detroit Historical Museum og beder pænt om lov, kan man endda, hvis man er heldig, få lov til at besøge dets kælder, hvor de fleste af museets 75 biler er pakket ind i flere lag beskyttende bobleplast.

Ford, Chrysler og Cobra

Her finder man også den verdensberømte 1963 Ford Mustang II, en håndbygget såkaldt concept car som Ford fik bygget som en udstillingsmodel, der skulle bane vejen for masseproduktionen af Mustang året efter.

Ford donerede bilen til museet i 1975, men modellen er først blevet restaureret til dens oprindelige udseende (og motorkraft) for få år siden.

I kælderen finder man herudover bilen, der fortæller en historie om de hestekraft-elskende og benzinslugende 1960’ere: Ford Cougar II show-car fra 1963.

I virkeligheden er det en tidlig udgave af Shelby Cobra, som Ford overvejede at søsætte for at udkonkurrere den dengang populære sportsvogn Chevrolet Corvette. Detroit by ejer også en ud af blot ni Chrysler Turbine-testbiler – blot to af de ni har været på private hænder.

Den første Cadillac nogensinde blev produceret i 1905 og manden bag både Cadillac og Lincoln, Henry Leland, brugte den som sin egen personbil i over 20 år, før bilen blev overdraget til Detroit, der igen har bedt byens Historical Society om at bestyre boet.

Cadillac og Mustang

Bystyret ejer også flere andre tidligere familieejede biler, f.eks. de kendte Dodge-brødres bilpark.

Og netop historiesamfundet er nu truet af bankerotten. Bob Sadler, som er marketingchef her for de fleste af Detroits kulturskatte, siger til avisen USA Today, at det er uvist, om bystyret vil blive tvunget til at sælge ud af den ikoniske bilpark.

Blandt de 60 biler, som Sadler er med til at passe på, er The Cadillac Osceola-prototype fra 1905 doneret af Henry Lelands familie, og en 1919 Dodge fra Dodge brødrenes samling.

Her er også en Hupmobile Roadster fra 1924, der blev produceret af Hupp Motor Car Co. og som angiver, at den er ’Made in Detroit, U.S.A.’, og en spidssnudet forproduceret 1963 version af den originale Ford Mustang. Der er også biler, som ikke er lige så kendte, men som historieinteresserede vil vide tegner epoken. Som f.eks. en 1975 AMC Pacer, der i folkemunde var kendt som the upside-down bathtub – det omvendte badekar, der var den første Pacer, som kom i masseproduktion og en 1984 Dodge minivan, den første minivan fra Chrysler nogensinde.

Gravskrift over 20. århundrede

Historiesamfundet kender hverken bilerne eller dets egen fremtid, ligesom kunstinstituttet Detroit Institute of Arts med bæven imødeser et pres fra kreditorerne om at skille sig af med instituttets kunstsamling. Malerierne af især Van Gogh, Matisse og Warhol ville snildt kunne indbringe over 100 millioner dollar, hvis de blev sat på auktion.

Det store spørgsmål er, om en by, der er på spanden, skal sælge hele sin fortid? Hvis det sker, er det ikke bare Detroit, der bliver fattigere og med tiden mere uvidende om sin egen fortid. Det er også et stykke amerikansk uvurderlig kulturhistorie, der vil blive spredt for vinden og på sin vis ende som et gravskrift over det 20. og 21. århundredes storslåede – nogen vil mene uforsvarlige – masseforbrug.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Byens Basket Ball team har NBA's indiskutabelt bedste navn: Detroit Pistons og det maa ikke saelges. En Van Gogh er jo bare noget man koeber - men en god klub kraever meget mere.