Læsetid: 3 min.

Don’t try this at home, Roskilde

Wireless Festival i London trækker misundelsesværdigt tunge musiknavne. Men det storsponsorerede overflødighedshorn er ikke et eksempel til efterfølgelse. Fællesskabet trivedes først, da Justin Timberlake leverede noget, alle kunne synge med på
De to verdensstjerner Justin Timberlake (billedet) og Jay-Z optrådte sammen på Wireless Festival i London. Det slap Timberlake bedst fra.

De to verdensstjerner Justin Timberlake (billedet) og Jay-Z optrådte sammen på Wireless Festival i London. Det slap Timberlake bedst fra.

Pete Mariner

17. juli 2013

For dem, der ikke havde lyttet ordentlig efter sent søndag eftermiddag – og det var gudhjælpemig en hel del – lød det først, som om Q-Tip prædikede for sit London-publikum. Det forholdt sig stik modsat. Frontfiguren fra genopstandne A Tribe Called Quest bad tværtimod det utålmodige publikum om at bede:

»Pray for America, pray for America,« gjaldede hans udgangsbøn oven på en koncert, hvor gruppen fra newyorkerhiphoppens gyldne æra – det vil sige den jazzificerede periode 20-25 år tilbage i tiden – flere gange delte en velbegrundet bekymring over den deroute, som amerikanske unge oplever med speederen i bund og det semiautomatiske håndvåben trukket på den anden side af Atlanten.

»Vi mister vores ungdom i et ufatteligt tempo,« havde Q-Tip for længst konstateret under søndagens 50 minutter korte seance med festlige hiphopklassikere, der ulmede i skyggen fra den bizarre frikendelse af George Zimmerman et sted langt ovre i Florida.

Q-Tip begræd, at den selvbestaltede vagtmand var sluppet af sted med at skyde en afroamerikansk teenager bevæbnet med iste og chokolade. Men sympatien og responsen udeblev fra størstedelen af de op mod 50.000 festivalgængere, der allerede havde taget opstilling i Queen Elizabeth Olympic Park.

At så få lod til at forstå, hvad Q-Tip havde på sit tunge hjerte, demonstrerede med al uønskelig tydelighed, at briterne har deres eget at slås med. Publikum var åbenlyst ikke kommet for at høre et oldtidslevn plapre om racespørgsmål og -spændinger. De var kommet for at kaste fastfood i kæften, etablere en svinesti med emballagen, bælle bægerøl fra Tuborg (dagens danske islæt) og se hitlisteguderne Jay-Z og Justin Timberlake optræde, ikke mindst. De to superstjerner tronede således øverst på billboardet, da den storsponsorerede Wireless Festival for niende gang i træk trak fulde huse over en forlænget sommerweekend.

Samlebånds-tidsplan

Men Q-Tips forgæves opråb demonstrerede også noget andet. Det demonstrerede, at fællesskab og samfundsengagement næsten per automatik mister terræn under hyperkommercialiserede arrangementer, hvor folk skruer sig ned i en til tider skruppelløs forbrugerrolle.

Wireless fik sit navn fra den oprindelige hovedsponsor, teleselskabet O2. I 2005 hed den således O2 Wireless Festival, og sådan blev det ved indtil 2009, da en kreditkortudbyder tog over. I år stod det meste så i Yahoo!s umiskendelige tegn. Den californiske internetgigant havde overplastret den olympiske park med bannere og fræsede tv-spots af sted over storskærmene omkring Yahoo! Wireless’ hovedscene, så snart et navn var færdig med at spille i den stramme samlebåndstidsplan. Mest påfaldende – hvis ikke ligefrem betænkeligt – var det dog, at samtlige navne på scenen var ærkeamerikanske. Det slap hypede A$AP tandløst fra, Nas noget bedre, mens A Tribe Called Quest først fik hul igennem med klassikeren »Can I Kick It?«

Ved afslutningen på årets Roskilde Festival foreslog Berlingskes musikredaktør, at arrangørerne for fremtiden sælger Orange Scene til læskedrikken Fanta eller noget i samme kulørte boldgade. Men hvis Wireless er eksemplet til efterfølgelse, kan jeg kun fraråde den fikse idé. Det ville – for nu at blive i terminologien – devaluere Roskildes brand.

JT på alle tangenter

Der hersker næppe nogen tvivl om, at ydmyge Q-Tip og resten af A Tribe Called Quest var blevet mødt af en mindre ydmygende reaktion på Roskilde Festival. I stedet fik verdensmændene Justin Timberlake og Jay-Z al kærligheden at føle, da det umiddelbart umage makkerpar indtog den rødklædte scene med et 14 mand bredt band og fire korsangere. Koncerten var en slags generalprøve på duoens (amerikanske, naturligvis) Legends of the Summer Tour, og det slap Justin Timberlake suverænt bedst fra. JT fra Tennessee synes sulten efter seks års fravær og overskinnede snildt Brooklyn-rapperen, som i bund og grund virkede betuttet over at skulle dele scene med en kridhvid og fjantet popstjerne. I hvert fald havde Jay-Z fravalgt adskillige af sine største crowdpleasere til fordel for et hardcore repertoire, der ligesom signalerede, at den hårløse herre stadig er en hårdkogt homeboy.

Den velsyngende Justin Timberlake gav den derimod på alle tangenter – deriblandt som keyboardist, pianist og leadguitarist – og jammede sågar med på Jay-Z-numre som »99 Problems«. Dem var der ingen af på scenen, hvor Roskildes største publikumsmagnet i yngre mands minde, Rihanna, tilmed kiggede forbi og skærebrændte et par omkvæd for masserne …

Men nede på de forreste rækker blev to festivalgængere stukket ned. Man kunne øjeblikkeligt læse om det via Yahoo! og andre søgemaskiner – hvis man altså var trådløst forbundet.

 

Wireless FestivalLondon, 12.–14. juli

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu