Sommeren 1973 kom KGB i forbindelse med sin overvågning af Aleksandr Solsjenitsyn på sporet af en pensioneret bibliotekar i det daværende Leningrad. Kvinden blev afhørt, muligvis udsat for tortur, og endte med at afsløre, hvor et af blot tre eksemplarer af Gulag Øhavet lå gemt. Hun fortalte også KGB om bogens eksplosive indhold og om sit arbejde for Solsjenitsyn, hvis upublicerede værker hun hjalp med at renskrive og duplikere.
Kvindens navn var Jelizaveta Voronjanskaja. Da hun kom hjem efter afhøringen, begik hun selvmord ved at hænge sig i en ledning. Voronjanskaja sagde til en bekendt, at hun følte sig som en judas. På bordet i hendes værelse fandt man et billede af Solsjenitsyn omkranset af stumper af nedbrændte stearinlys.
Den tragiske episode giver et indblik i det drama, der ledsagede udgivelsen af Gulag Øhavet. Dramaet, der var en agentroman værdigt, virkede som en forstærker af forfatterens budskab midt i Den Kolde Krig.
Da Solsjenitsyn fandt ud af, at KGB havde fået fingre i værket, kontaktede han en svensk journalist og sendte via ham en kodet meddelelse til Vesten med tilladelse til at udgive den hurtigst muligt. Gulag Øhavet – forsøg på et litterært studium udkom på et emigrantforlag i Paris i december 1973. Det var en sensation, der dominerede europæiske avisforsider.
Bogen var et nådesløst opgør med det sovjetiske regime, dets ideologi og stiftende fædre. På basis af 227 vidner, hvis erindringer og historier Solsjenitsyn havde fået adgang til, fortalte han om tusindvis af uskyldige sovjetborgeres kranke skæbne. Han beskrev undertrykkelsesapparatet fra a til z – fra etableringen af de første kz-lejre på Lenins ordre, likvideringen af al opposition i juli 1918, massehenrettelser, brug af slavearbejde, den totale foragt for menneskeliv og undergravning af retsopfattelsen.
Dokumentationen fremstod så systematisk og var formidlet med en effektfuld blanding af reportage, øjenvidneberetning, statistik og historisk oversigt, at ingen bare kunne afvise den rystende beretning som en reaktionær forfatters syge fantasi.
Solsjenitsyn fik ideen i 1958. Flere gange undervejs var han på nippet til at droppe projektet. Men offentliggørelsen af En dag i Ivan Denisovitjs liv i 1962 om hverdagen i en lejr under Stalin udløste en flodbølge af henvendelser fra tidligere gulag-fanger, som kunne fylde hullerne i hans beretning. Det sidste punktum blev sat i 1967, hvorpå en mikrofilm af værket blev sendt til Vesten. For at forhindre KGB i at få indblik i, hvad han var i gang med, sad Solsjenitsyn på intet tidspunkt med det samlede værk, mens han skrev Gulag Øhavet – kun de dele, han arbejdede på.
Sovjetstatens helligste dogmer
Gulag Øhavet var et frontalangreb på bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917, og i den forstand undergravede bogen arbejderstatens legitimitet. Det forstod Kreml til fulde. Efter regimets fald i 1991 blev der i Moskva offentliggjort en samling førhen hemmelige dokumenter om politbureauets drøftelser af Solsjenitsyn. Det er fascinerende læsning. Heraf fremgår det, at Kreml betragtede Gulag Øhavet som et kættersk værk, der forgreb sig på sovjetstatens helligste dogmer.
Derfor blev han i februar 1974 arresteret og sat på et fly til Frankfurt. Han vendte først tilbage 20 år senere, efter at Gulag Øhavet var udkommet i Rusland. I dag indgår uddrag i den russiske folkeskoles pensum.
Gulag Øhavet aktualiserede efter ungdomsoprøret og den revolutionære romantik, der omgærdede det, en europæisk debat, som endnu ikke er slut. Værket fik dele af venstrefløjen til at sætte menneskerettigheder i stedet for revolution på dagsorden og tilføjede eurokommunismen et slag i solar plexus, fordi man trods uenighed med Moskva vedkendte sig revolutionen, socialismen og Lenin. Gulag Øhavet fik André Glucksmann og Bernard Henri Levy til at tage et selvopgør, og værket dæmpede 68-generationens ukritiske begejstring for revolutioner.
Højaktuel
I en europæisk sammenhæng er Gulag Øhavet højaktuel. Den sætter den manglende integration af Central- og Østeuropas erfaring i den fælles europæiske historie i relief. Fortællingen om Europas fredsprojekt og forsoning begynder ifølge mange vesteuropæere stadig i 1945 uden blik for, at for den anden del af Europa indebar efterkrigsårene overgangen fra et diktatur til et andet.
Det er det hul i vesteuropæernes erindring, som Gulag Øhavet udfylder.
Aleksandr Solsjenitsyn: Gulag Øhavet, 1973
”Dramaet, der var en agentroman værdigt” skriver Flemming Rose & det er tæt på sandheden, for ”Gulag Øhavet” er tættere på fiktion end historisk redelighed. Særdeles fordi der ingen kildehenvisninger findes – sådan som jeg husker den. Nu er det jo mange år siden jeg læste denne hadefulde bog som på en nærmest ”naturligmåde” gjorde forfatteren til mange millionær og spydspids for USA og verdens kapitalismens korstog imod Sovjetunionen. Egentlig underligt at en afvis som Information vil føre antisemitten Solsjenitsyn til torvs. Det neste bliver vel Goebbels som sandhedsvidne. Solsjenitsyn var en ”værdig arvtager af de sorte hundrede (De Sorte Hundrede Se: http://kilaasi.blogspot.dk/2012/04/zarens-rusland-og-facsismens-onde.html ) og et ufattelig reaktionær person som alle beskriver som et ualmindelig dumt svin. Men det er da rigtig at ”Gulag Øhavet” spillede en stor rolle i hade biledet af Sovjetunionen og bogen blev brugt flittigt som skræmmebillede. Flemming Rose uhistoriske og underlødig tilsvining af Lenin er så bare i samme koldkrigs tråd. Rose forsøger at manipulere så godt hans evner rakker, men til slut går det helt galt. For den manglende ”integration” af visse østeuropæiske lande skyldes jo præcis vestens støtte til nazisterne som derfor stå stærkt i alle disse lande!
En systematisk litterær analyse der både gik bag om bogen og inddragede den historiske kontekst ville ikke resultere i en bevidstløs ideologisk stillingtagen. Det første der springer i øjnene i en sådan model, er bogens placering i den kolde krigs ideologiske kamp. For at se dette må man imidlertid være objektiv nok til at ikke, at tage ensidig stilling til nogen af parterne. Både Solsjenitsyns ’Gulag Øhavet” og George Orwells 1984 (som også findes i denne kanon) var instrument for den ene part i koldkrigens magtkamp. Ingen af disse bøger er nogen sandhedsvidne, men blot agitation. At de skal med i denne kanon viser bare ensidigheden, den åndelige elendighed og uformåen til at inkludere modparten d.v.s. den kolde krigs kastrerede værdier og syn på historien bliver reproducerede.
Jeg håber sandelig ikke at den europæiske identitet har del i Solsjenitsyns antihumanisme og infame antisemitisme!!!
Ligesom jeg heller ikke håber at Solsjenitsyns fundamentalistiske kristendomsforståelse har lod i den europæiske identitet, for så er flere hundrede års arbejdskamp spildt – ligesom kampen imod nazismen har været forgaves.
Flemming Rose er jo ikke den store litterat alligevel mener man åbenbart på Information at han skal være med til at formulere en litteratur kanon. Imidlertid er det tydeligt at han er udvalgt på grund af sin hadefulde absolutisme imod Sovjetunionen. Hans anmeldelse har da ej heller noget med litteratur at gøre, men derimod med ideologisk had. Han gentager bare hvad Solsjenitsyns bøger om Gulag Øhavet postulere: samme værdigrundlag, samme fortælling samme al ting! En kritisk tilgang til sit emne er Rose ikke i stand til. Han kunne lære en hel del af Niels Barfoed der i sin anmeldelse af Thomas Mann faktisk forholler sig kritisk til romanen og perioden og derigennem finder flere sider og nuancer frem. Nye spørgsmål presser på – hos Rose er det lige omvendt, her er intet nyt alt er ørkensand!
@Oreskov: Der er nok én der kan få 'dit pis i kog'?
Kast nu ikke med sten når du selv bor i et glashus
'Gulag øhavet' er rigtigt nok hadefuld over for retsløstheden, vilkårligheden, umenneskeligheden, spytslikkerne, systemtes håndlangere etc. men fuld af kærlighed til dette systems ofre.
Jeg tror alle andre end dig åbenbart, kan forstå at man efter mange år i dette helvede må nære et vist had - andet var vel næsten ufatteligt
Og så er det i øvrigt sagen ganske uvedkommende om Solsjenitsyn var antisemmit eller ej
@ Ole Falstoft. ”Og så er det i øvrigt sagen ganske uvedkommende om Solsjenitsyn var antisemmit eller ej” Jamen jeg tvivler ikke et sekund på at det for dig er ligegyldigt, for selvfølgelig er en antisemit alle tiders sandhedsvidne. Nogen skjult dagsorden skal man ikke forvente at finde hos et så troskyldigt og sympatisk menneske! Og alene dette at manden er antisemit viser jo hans strålende iagttagelses evne og historiske overblik. Og så tager du som altid fejl – der er sandelig rigtig mange der deler mine mening om antihumanismen Solsjenitsyn og hvor er hans bøger fyldt med kærlighed HVOR?
Læs ledt om hvad Tatyana Tolstaya mener om fænomenet Solsjenitsyn og nej hun er ikke Stalinist men dybt konservativ. En anden at vestens darlinger Sakharov skriver:
” Heraf kommer hans (Solsjenitsyn) tro på, at udskiftning af marxismen med en sund idelogi, der åbenbart tegner sig for ham som den græsk – ortodokse tro, vil frelse det russiske folk. Denne faste tro ligger til grund for hele hans konception. Men jeg er overbevist om, at Solsjenitsyns tanker, der i virkeligheden er nationalistisk og isolationistisk orienterede, og den religiøst-patrikalske romantik, der kendetegner ham, får ham til at begå meget alvorlige fejl og gør hans forslag utopiske og potentielt farlige”.
Ideologier er overbygninger på strukturelle forhold, og vi lægger alt for meget vægt på dem, som om de var åbenbarede sandheder, frem for forsøg på at forenkle og beskrive grundlæggende forhold.
Problemer med de store diktaturer er, formodentlig, netop det, at de er store. Velfungerende samfund med oplyste befolkninger, selvstændighed, indflydelse på egen tilværelse etc. er små lande. Afstand mellem mennesker dehumaniserer og løsninger bliver abstrakte, strukturelle svar frem for menneskers fælles stræben.
Jeg syndtes Peter Hansens betragtninger lyder plausible men man skal bare huske på at Sovjetunionen ikke var et diktatur – på samme måde som f.eks. Spanien eller Italien. Proletariatets diktatur er lig med al magt til sovjetterne!
Manden var blevet døbt Josef – Josef Vissarionovitj Djugasvili – alias Stalin – Den Store Generalissimus – Historiens Mest Geniale Strateg - Gammelfar …
”Mistænksomhed var hans livssyn. Han havde ikke haft tiltro til sin egen mor. Han havde ikke haft tiltro til den Gud, som han i sin ungdom i elleve år havde ligget på knæ for på kirkens stengulv. Senere stolede han heller ikke på sine partikammerater og især ikke på de veltalende. Han stolede ikke på sine eksilkammerater. Han stolede ikke på, at bønderne ville så korn og høste, hvis ikke de blev tvunget til det, og hvis de ikke blev kontrolleret. Han stolede ikke på, at arbejderne ville bestille noget, hvis ikke man opstillede arbejdsnormer for dem. Han stolede ikke på de intellektuelle, sodaterne, generalerne, de nærmeste medarbejdere, sine koner og elskerinder, sine børn og altid viste det sig, at hans mistro havde været berettiget ...
I hele sit liv, der havde været så fuld af mistro, havde han kun stolet på en eneste mand – denne mand var Hitler. Den tro havde nær kostet ham hans hoved. Efter denne begivenhed var han definitivt færdig med stole på nogen som helst! …”
Man bør nok læse hele værket for helt at få indtryk af hele komikken – alene beskrivelsen af mandens uniformer og medaljer er kostelige - en naragtig personlighed i samme klasse som Hitler og andre diktatorer på den tid - desværre med fatale og finale følger for et utal uskyldige mennesker …
Frit efter:
Alexander Solsjenitsyn: ”I den Første Kreds”, bind 2. Roman. København, 1970.
@Jan Weis. Den ene mands fanatiske had er så sandelig ikke lig historisk analyse – så meget håber jeg ligger fast. Når Solsjenitsyn skriver at russere og jøder ikke kan leve i samme land skal jeg så også klappe i mine hænder. Jeg ved godt at Solsjenitsyn er djævelens gave til den ekstreme højrefløj, men jeg troede oprigtigt talt ikke at han havde nogen appel i Danmark.
PS: Har altid undret mig over at der fandtes mennesker som fascineres af den slags subjektivt bræk – men nuvel fascisme, antisemitisme og de sorte hundrede har altid fascinerede den ekstreme højrefløj.
Solsjenitsyn som ikke alene var antisemit og antihumanist, var også en svoren fjende af demokratiet og i det hele taget af vesten. Derfor griner jeg altid når jeg ser hvordan tosserne i vores del af verden slikker manden i r….
Claus Oreskov - Min umiddelbare hensigt med indsparket har bare været at vise, at Solsjenitsyn også kunne levere en morsom beskrivelse af fænomenet Stalin - få et billigt grin - næsten i lighed med Chaplins film Diktatoren - i det ligger der ingen som helst fascination af en forfatter - som du sikkert ganske rigtigt karakteriserer som en gave til højrefløjen - dem om det ...
”..som alle og enhver ved så antager Solsjenitsyn at der kun findes en sandhed & sandheden er en. Det samlede indtryk man få af hans værk, især hans polemiske artikler, antyder at denne sandhed kun er kendt af ham alene”
” Efter man havde gengivet flere bynavne deres før revolutionære navne, begyndte den modsatte bevægelse. For nylig erfarede jeg at borgene i byen Kirov stemte imod at give byen dens før revolutionære navn tilbage. 98% ønskede at beholde det nuværende navn. Dem som forundres over dette spørger: ”Ønsker I virkelig at vende tilbage til kommunismens: fængsler, arrestationer og jern tæppe?”. Svaret er: ”Nej, vi vil have kommunisme m.a.o. billigt mad, ubegrænset adgang til at rejse i hele landet, fredfyldte byer og på gaderne piger i sommerkjoler og ikke folk bevæbnet med en kalashnikov…. Lad os skåle for Gorbatjov men ikke for Solsjenitsyn”
(Tatyana Tolstaya). Tolstaya tilhører ikke ligefrem venstrefløjen og hun har selv boet nogle år i USA, men netop derfor viser disse citater at selv den russiske højrefløj er milevidt fra vestens intellektuelle og kritikere af Sovjetunionen. De russiske intellektuelle diskuterer på baggrund af virkelige og erfarede historiske såvel som sociale fakta. Den russiske diskussion om Sovjetunionen er aldrig ensidig som hos os. Derfor finder man også dividerede opfattelser og nuancerede historiske beskrivelser i den russiske debat, noget som er utænkeligt hos os. Hvorfor: fordi man hos os stædig diskutere ud fra en konstruktion om de gode og de onde og så længe vi sidder i denne åndelige sump, er vi kun til grin og hån verden over!
divigerede skulle der stå - det må være FSB der er på rov!
Jeg har undret mig over, at Information valgte Flemming Rose som anmelder af Gulag Øhavet. Ud over, at Rose er verdenskendt for noget andet, så måtte man dog formode, at han er temmelig betonagtig forudindtaget i Solsjenitsyns fremstilling, som Vesten tog til sig med kyshånd, men så kom jeg i tanke om en speget sag fra 2009, hvor Flemming Rose debatterede med Carsten Jensen her i Information:
http://www.information.dk/203180
om Tjetjenien, og selvom sagen er svær at forstå efterladen det indtryk, at der for Flemming Rose er én ting, der er værre end russerne, det er tjetjenerne, om det kan have med deres religion at gøre, tillader jeg mig at antyde?
Det jeg mener er, at det havde vel været muligt at finde en mere afbalanceret kulturperson til at skrive om Gulag Øhavet.
@Oreskov:
'Jamen jeg tvivler ikke et sekund på at det for dig er ligegyldigt, for selvfølgelig er en antisemit alle tiders sandhedsvidne'
Ja ja nu forsøger du igen at dreje diskussionen væk fra det væsentlige.
Det var den 'kære ' Stalin der startede den antisemittiske kampagne i 1948
Men diskussionen om sandhedsværdien af Gulag øhavet drejer sig ikke om det
antsemitisme
@Ole Falstoft. Jeg troede at den konkrete person vi taler om er Solsjenitsyn! Når jeg så påpeger denne berygtede persons antisemitisme siger du jeg afsporer debatten og bralrer ud med dine personlige hade billeder af Stalin. For et normalt tænkende menneske kunne det se ud som om det er dig som begynder at afspor debatten ved at flytte fokus fra Solsjenitsyn til Stalin!
@Oreskov: Det vi bør diskutere er det konkrete værk 'Gulag øhavet' og dets sandhedsværdi.
Solsjenitsyn havde mange diskutable synspunkter og var grundlæggende en russisk nationalist lidt i stil med Dostojevskij men ligesom med D. rører dette ikke ved værdien
at værket. Det er det velkendte fænomen at værket er større end dets skaber
Tolstoj f.eks gik ind for socialisme men som godsejer havde han problemer med selv at leve op til principperne, han gik ind for kvindernes ligeberettigelse men behandlede sin kone alt andet end lige etc. Det ændrer ikke ved at vi stadig læser hans romaner og erkender sandheden i dem
Så spørgsmålet er: Er 'Gulag øhavet' præget af antisemitisme? Jeg erinder ikke at der noget sted i bogen er nævnt jøder.
Vedrørende Stalin så tror jeg faktisk ikke at han var antisemit - han udnyttede bare taktisk den antisemitiske stemning til sit eget formål.
Claus Oreskov
@Ole Falstoft. Jeg troede at den konkrete person vi taler om er Solsjenitsyn! Når jeg så påpeger denne berygtede persons antisemitisme siger du jeg afsporer debatten og bralrer ud med dine personlige hade billeder af Stalin. For et normalt tænkende menneske kunne det se ud som om det er dig som begynder at afspor debatten ved at flytte fokus fra Solsjenitsyn til Stalin!
Det er jo sådan set dig der i bimlende had fråder ud af en tangent med anklager om "antisemitisme" etc, og så er det vel ikke urimeligt at andre påpeger at Stalin selv var notorisk antisemit. Se f.eks:
https://en.wikipedia.org/wiki/Doctors%27_plot
Du tror vel helt ærligt ikke selv på den skønmaleri af Stalin papegøjerne i APK bilder dig ind, vel?
@Ole Falstoft. Er det muligt at få svar på dine postulater, eller skal de bare blafre i vinden? Helt konkret hvad er det for en værdi i Solsjenitsyn værk du snakker om? Og jo Dostojevskijs værker oser af sygelig slavofil forherligelse af det slaviske menneske! Det andet vrøvl om værket, som er større end mennesket kan du stoppe skråt op – jeg er ikke overtroisk nok til at tro på den slags pladder!
@Thomas Krogh. Du skriver: ” Det er jo sådan set dig der i bimlende had fråder ud af en tangent med anklager om "antisemitisme" etc, og så er det vel ikke urimeligt at andre påpeger at Stalin selv var notorisk antisemit”.
Ser man det! Jamen påstanden om Stalins anti- semitisme skal den så bruges til at relativere Solsjenitsyn anti- semitisme eller hvad mener du egentlig? Når jeg påpeger Solsjenitsyns anti- semitisme (som udspringer af samme slavofile filosofi som Dostojevskijs anti- semitisme), så kan man da ikke tilbagevise dette faktum ved, at sige at en anden person også var anti- semit – det er da både for vrøvlet og barnagtigt.
PS: det er sådan set ikke mig der har fundet på at Solsjenitsyn er antisemit det fremgår tydeligt af hans skriverier. At du stoler blindt på en sådan person siger så en masse om dig selv!
Claus Oreskov
Ser man det! Jamen påstanden om Stalins anti- semitisme skal den så bruges til at relativere Solsjenitsyn anti- semitisme eller hvad mener du egentlig? Når jeg påpeger Solsjenitsyns anti- semitisme (som udspringer af samme slavofile filosofi som Dostojevskijs anti- semitisme), så kan man da ikke tilbagevise dette faktum ved, at sige at en anden person også var anti- semit – det er da både for vrøvlet og barnagtigt.
Næh, men det virker jo som om det for dig er alt om at gøre at begå karaktérmord på AS, for at undgå at forholde dig til hans beskrivelser af rædslerne under Stalin-diktaturet. Og så er det vel rimeligt at erindre om at antisemitisme var ganske udbredt i Sovjet, selv i toppen af diktaturet?
@Thomas Krogh. Antisemitismen som af nogle blev praktiserede i Sovjetunionen var en sørgelig arv efter Zar imperiet og den russiske kirkes indoktrinering gennem 800 år. Du må ikke glemme at der var masser af fascister i Sovjetunionen, som fik både penge og våben udefra (USA, narko penge, nazi netværk ect..) og som praktiserede antisemitisme. Ellers var enhver form for antisemitisme forbudt i sovjetunionen. Ligesom der var dødsstraf under borgerkrigen i den rødehær for jøde pogromer.
Lenin bekæmpede alle sine dage antisemitismen:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=rj7iRwzX-A0
@Oreskov: Du er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Som altid ender forsøg på at få en diskussionen med dig med dine aggressive tilsvininger af alle der ikke er enig med dig
Jeg stopper her
Det er ”artige” diskussioner som Solsjenitsyns antisemitisme skaber og selskabet er vidst ikke det bedste:
http://robertlindsay.wordpress.com/2011/01/01/why-alexander-solzhenitsyn...
Her ledt om Solsjenitsyns antisemitisme i Gulag Øhavet:
http://pinkandrinkly.blogspot.dk/2011/06/solshenitsyn-from-200-years-tog...
Se også: http://brian.carnell.com/articles/2008/alexander-solzhenitsyns-anti-semi...
Forsøgte at finde noget meningsfuldt om Solsjenitsyn bog ”200 år sammen” men det var umuligt – tusinder af nazi, fasist og antisemitistiske hjemmesider bruger bogen til at bevise deres teori om en verdensomspændende jødisk bolsjevikisk sammensværgelse! Jeg var ved at brække mig og priser Stalin for at det ikke er mine kammerater!
Tak Ole Falstoft men du skulle have stoppet noget før!!!
Claus Oreskov
@Thomas Krogh. Antisemitismen som af nogle blev praktiserede i Sovjetunionen var en sørgelig arv efter Zar imperiet og den russiske kirkes indoktrinering gennem 800 år.
Bestemt, og som sagt lå det heller ikke fjernt for Stalin at lade sig rive med af antisemitismen.
Du må ikke glemme at der var masser af fascister i Sovjetunionen, som fik både penge og våben udefra (USA, narko penge, nazi netværk ect..) og som praktiserede antisemitisme.
Det behøvede man skam ikke USA for. Stalinismen er af natur renlivet fascistisk,
Ellers var enhver form for antisemitisme forbudt i sovjetunionen. Ligesom der var dødsstraf under borgerkrigen i den rødehær for jøde pogromer.
Det er jo lige meget hvis praksis reelt er en anden:
https://en.wikipedia.org/wiki/Stalin_and_antisemitism#Associates_and_family
Jeg går da ud fra at du ikke er komplet ukritisk beundrer af Stalin og ude af stand til at tage afstand fra hans excesser? Eller?
@Thomas Krogh. Og jeg er røv træt af perfide og ørkesløse spørgsmål. Her som der prøver jeg, af nuancere debatten og feje de værste sort hvide brokker ud. Jeg udfordre løgnene, som I alle sammen genfortæller om Sovjetunionen, ikke i nogen forherligelse af Stalin eller nogen anden, men ved at bringe en smule historisk redelighed på banen. Når jeg direkte og indirekte påpeger at historien er kompleks, at intet (absolut intet) er så enkelt – så få jeg at vide at jeg er en ukritisk beundrer af Stalin. For det første kan et lands politik, som dækker halvdelen af jorden med 200 millioner indbyggere ikke koges ned til en person. Det er simpelthen rablende naivt. For det andet eksisterede Sovjetunionen ikke i en evigt historisk nutid. Der er ikke kun en fortælling (producerede af CIA og gengivet at millioner af nyttige idioter) – der er tusinder af historier og meget komplekse historier. I disse fortællinger kan man finde historiske fejlgreb og tåbeligheder og man kan finde historiske tiltag, som gjorde livet bedre for millioner af mennesker og endelig reddet verden fra Hitler og herrefolkets tankegang om over og undermennesker. At der var fejl ved Sovjetunionen er ikke det samme som systemet ikke fungerede til flertallet bedste. At TRO på at der findes ufejlbare regeringer er nok noget at det dummeste. Jeg siger nok ikke for meget hvis jeg påstår, at Thomas Krogh ikke er fejlfri og at samme Thomas Krogh alligevel har sin berettelse – eller vil du modsige dette?
PS: Stalins påstået antisemitisme bygger på fabrikerede historier og forskellige skønner og ikke på kildekritisk forskning. Svetlana var efter hendes eget udsagn CIAs darling gennem mange år og hun blev faktisk millionær (på dollars) på sine udtagelser om Stalin og Sovjetunionen. Oplysningen stammer fra hende selv – dengang hun flygtede tilbage til Sovjetunionen.
Claus Oreskov
Og jeg er røv træt af perfide og ørkesløse spørgsmål. Her som der prøver jeg, af nuancere debatten og feje de værste sort hvide brokker ud. Jeg udfordre løgnene, som I alle sammen genfortæller om Sovjetunionen, ikke i nogen forherligelse af Stalin eller nogen anden, men ved at bringe en smule historisk redelighed på banen.
Jeg har ikke læst eet eneste ord fra dig der har været blot i *nærheden* af at være kritisk overfor Stalins fascistiske diktatur, eller blot en smule nuanceret. Det minder - med al respekt - alene som noget man kan finde hos APK og andre tilsvarende diktatorliderlige sekter. Nu skal jeg selvfølgelig ikke sætte dig i samme bås som Klaus Riis og co, men hvis du griber i egen barm og læser dine egne indlæg, kan du så finde noget der er ret meget andet end blindt Stalin-loyalt?
Når jeg direkte og indirekte påpeger at historien er kompleks, at intet (absolut intet) er så enkelt – så få jeg at vide at jeg er en ukritisk beundrer af Stalin. For det første kan et lands politik, som dækker halvdelen af jorden med 200 millioner indbyggere ikke koges ned til en person.
Selvsagt ikke. Men Stalin spillede næsten samme rolle som Hoxha i Albanien, Mao i Kina, Ceaucescu i Rumænien og Hitler i Nazityskland. Storforbrydere i centrum for personkult og en forfærdeligt totalitært diktatur. Og en meget stor del af de respektive styrers modbydelige magtmisbrug hang meget tæt sammen med diktatorens personlige autoritet og det kineserne rammende kalder "himlens mandat".
Det er jo rammende udtrykt af Krutschev da han i forbindelse med at han blev afsat:
"I'm old and tired. Let them cope by themselves. I've done the main thing. Could anyone have dreamed of telling Stalin that he didn't suit us anymore and suggesting he retire? Not even a wet spot would have remained where we had been standing. Now everything is different. The fear is gone, and we can talk as equals. That's my contribution. I won't put up a fight."
For det andet eksisterede Sovjetunionen ikke i en evigt historisk nutid. Der er ikke kun en fortælling (producerede af CIA og gengivet at millioner af nyttige idioter) – der er tusinder af historier og meget komplekse historier. I disse fortællinger kan man finde historiske fejlgreb og tåbeligheder og man kan finde historiske tiltag, som gjorde livet bedre for millioner af mennesker og endelig reddet verden fra Hitler og herrefolkets tankegang om over og undermennesker.
Selvsagt, men du hopper jo i med begge ben selv når du så desperat forsøger at svine Solsjenitsyn til at du smider 5 indlæg i rap, med en komplet skinger tone. Der røber du dig selv, alt, alt for tydeligt.
Jeg nærer ingen illusioner om AS som person - han er bestemt en hard-core russiske nationalist etc - men prøv at løsriv dig fra din forprogrammerede aversion mod hans afsløringer. Hvad nu hvis det viser sig - som alle erkender i dag - at de rent faktisk afslørede nogle væsentlige problemer i Sovjet?
At der var fejl ved Sovjetunionen er ikke det samme som systemet ikke fungerede til flertallet bedste. At TRO på at der findes ufejlbare regeringer er nok noget at det dummeste. Jeg siger nok ikke for meget hvis jeg påstår, at Thomas Krogh ikke er fejlfri og at samme Thomas Krogh alligevel har sin berettelse – eller vil du modsige dette?
Selvsagt ikke, og jeg venter bare at du (og resten af Stalin-loyalisterne) kommer til samme erkendelse. Alle jeres bortforklaringer og personangreb på f.eks. Solsjenitsyn rammer jo kun jer selv i nakken. Så prøv igen. Hvad nu hvis AS rent faktisk havde ret? Falder din verden sammen så?
PS: Stalins påstået antisemitisme bygger på fabrikerede historier og forskellige skønner og ikke på kildekritisk forskning. Svetlana var efter hendes eget udsagn CIAs darling gennem mange år og hun blev faktisk millionær (på dollars) på sine udtagelser om Stalin og Sovjetunionen. Oplysningen stammer fra hende selv – dengang hun flygtede tilbage til Sovjetunionen.
Nopes. Hun vendte i øvrigt tilbage til USA selv. Og informationerne om Stalin kommer jo ikke kun fra hende, men fra en lang, lang række kilder.
Har du brug for et glansbillede af Stalin?
@ Thomas Krogh. Nu kan jeg altså ikke gennemgår alle mine 2556 kommentarer, men til din glæde skal jeg oplyse dig om at jeg flere gange har haft kritiserede Stalin og Sovjetunionen. Min kritik har bare ikke været den bevidstløse videregiven af bedreviden mainstream sladder eller Reader's Digest hade propaganda, som I andre rabler af jer som skidt fra en spædekalv. Imidlertid har mit anliggende ofte været at nuancere hvor I andre forenkler og imødegå løgne omkring Stalin som I daglig bringer til torvs. Når man debattere letter det altid debatten hvis man udtrykker sig så klart som muligt. Hvad fanden skal jeg f.eks. stille op med et udsagn som: ” Stalins fascistiske diktatur” der i sin uendelige dumme subjektivitet overskrider alle definitioner af historiske fænomener og begivenheder samt sammenblander, alt til en ugennemsigtig og stupid sammensurium. Skal jeg virkelig informere et voksent menneske som har gået i skole om hvad et fascistisk diktatur er? Overskæg for sig og snot for sig – er du i stand til det Thomas Krogh? Så disker du op med en lang smøre hvor du ukritisk sammenligner ”riger og lande” som på ingen måde kan sammenlignes. Mussolini udtænkte den totalitære stat & nazi Tyskland formulerede idéen om den totalitære bevægelse som styrer staten. Administrationen og bureaukratiet tjener folket repræsenterede gennem bevægelsen og dens fører. Sovjetunionen anvendte ikke begrebet ”totalitært” bl.a. fordi det ikke fandtes før Mussolini. Imidlertid kan man måske sige at proletariatets diktatur er det modsatte af nazisternes begreb om den totalitære bevægelse, nemlig et folkeligt styrer oppefra. Sovjetunionen var aldrig nogen totalitær stat. Forudsætter man det så vil alle mellemregningerne blive forkerte! Jef forsøger ikke at svine antisemitten Solsjenitsyn til, for det gør han så udmærket selv. Hvis du mener at Solsjenitsyn er et sandheds vidne så må Goebbels ligeledes være et pålideligt sandhedsvidne. Du forsøger så med en selektiv udgave af sandheden. Der hvor du kan bruge det er Solsjenitsyn troværdig! Du skriver: ” Hvad nu hvis AS rent faktisk havde ret? Falder din verden sammen så?” Jamen Thomas Krogh for et civiliseret menneske har en antisemit aldrig ret – det budte stå aldeles klart! Nu er der forskel på historiske kilder og så jeg vil skylle myten om Stalin, som antisemit ud i WC kummen hvor den hører hjemme. Du slutter så af med din sædvanlige perfide bemærkning, om jeg har brug for et glansbillede af Stalin og det er jo så ynkeligt som det kan være – fordi det til fulde viser din mangel på plausible argumenter.
PS: Og så er det jo mærkeligt at 90% af den russiske befolkning mener det modsatte af dig og vestens propaganda og bagvaskelses programmer. Er det ikke mærkeligt, for de mennesker levede jo med Stalin og de beundre ham stædig grænseløst!
Her er noget til debatten om totalitære stater:
http://www.youtube.com/watch?v=jKlewZkJG4M
Claus Oreskov
Nu kan jeg altså ikke gennemgår alle mine 2556 kommentarer, men til din glæde skal jeg oplyse dig om at jeg flere gange har haft kritiserede Stalin og Sovjetunionen. Min kritik har bare ikke været den bevidstløse videregiven af bedreviden mainstream sladder eller Reader's Digest hade propaganda, som I andre rabler af jer som skidt fra en spædekalv.
Storslået. Jeg venter spændt på din kritiske holdning til Stalin. Sig frem når du finder den frem.
Skal jeg virkelig informere et voksent menneske som har gået i skole om hvad et fascistisk diktatur er?
Måske burde du selv læse lidt op på det. Et-parti-diktaturet, førerstaten, den syge personkult, politistaten, systematisk undertrykkelse af oppositionelle personer, bevægelser og retninger, massiv forhåndscensur af kritisk litteratur (herunder alle tænkelige hindringer for at publicere "uønskede" udgivelser), Gulag-systemer, sammenblandingen af Stat og Parti, udvikling af en "social stat" med Staten som altkontrollerende fordelingscenter, systematisk anvendelse af løgne om "udenlandske agenter/kræfter/.." som forklaring på alle interne problemer, etc. etc.
Der er et totalt sammenfald af Stalin's Sovet, Hoxha's Albanien, Mao's Kina og Hitlers Nazityskland. Retorik, propaganda og formelle politikker var ikke altid ens, men metoder og styreform var. Fuldstændigt.
Jamen Thomas Krogh for et civiliseret menneske har en antisemit aldrig ret – det budte stå aldeles klart!
Hvad nu hvis han var både russisk nationalist og antisemit, men alligevel havde ret i sine observationer om Gulagsystemet? Du kan finde masser af mennesker der har haft usmagelige og vanvittige politiske idéer, men alligevel været kløgtige videnskabsmænd og observatører.
Har jeg ikke ret i at dit had til AS er at han ret faktisk udfordrer det stalinistiske et-parti diktatur du elsker så højt og ukritisk?
PS: Og så er det jo mærkeligt at 90% af den russiske befolkning mener det modsatte af dig og vestens propaganda og bagvaskelses programmer. Er det ikke mærkeligt, for de mennesker levede jo med Stalin og de beundre ham stædig grænseløst!
Jeg har skam mødt mange russere (og østeuropæere i det hele taget), og endda også kommunister, men ingen der ønsker Stalin tilbage eller dyrker ham lallende ukritisk. Det sidste har jeg kun oplevet eet sted - nemlig DKP/MP, der senere blev til APK. Stort set alle russer selv ryster bare på hovedet over den slags nikkedukker, helt som langt langt det store flertal af tyskerne bare har skuldertræk og hovedrysten til overs for den lille marginal sekt der stadigt dyrker Hitler.
Diktatordyrkelse af gået af mode. Sorry.
@Thomas Krogh. Når jeg snakker om begrebet ”totalitær stat” så er det i en samfundsvidenskabelig forstand og ikke en gang subjektiv vrøvl som du disker op med. Du husker nok hvad Habermas siger om meningsfuld kommunikation og kravet om anerkendte diskurser. Hvis enhver kan finde på sine egne definitioner om alverdens fænomener så er al kommunikation umuliggjort. Altså begrebet totalitær stat er mere kompleks og modsigelsesfuld end du drømmer om – begynd her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Totalitarianism
Jeg hader ikke antisemitten Solsjenitsyns (som du postulere) det er han ikke værd – men jeg foragter ham!
Og så tager du fejl m.h.t. russere og tidligere østlandes befolkningers veneration for Stalin. Stalin er flere gange blevet nummeret som den anden eller tredje populæreste historiske person bl.a. af 2 millioner læsere af Pravda. Gennem de 12 år jeg ”on and off ” har arbejdet i Rusland har jeg faktisk sjældent mødt mennesker, som afviste Stalin, men omvendt har jeg mødt masser af mennesker som mener at Stalin var det bedste for Rusland. Jeg arbejder indenfor foreninger og forskellige sammenslutninger og er derfor i kontakt med rigtig mange personer.
http://www.avisen.dk/stalin-haedret-i-rusland_101692.aspx
http://rus.ozodi.org/media/video/24912263.html
Stalin populær også i Ukraine:
http://from-ua.com/voice/71f1b717a525c.html
Og Stalins popularitet er voksende :
http://www.chaspik.spb.ru/fact/v-rossii-rastet-populyarnost-stalina/