Læsetid: 2 min.

Stjålen barndom

’What Maisie Knew’ er en rørende film om en stærk lille pige og hendes betingelsesløse kærlighed til sine selvoptagede og uansvarlige forældre
Onata Aprile er lidt af et fund i rollen som seksårige Maisie, der bliver forsømt af sine egocentrerede, uansvarlige forældre og er i fare for at miste sin barndom. Foto: Scanbox

Onata Aprile er lidt af et fund i rollen som seksårige Maisie, der bliver forsømt af sine egocentrerede, uansvarlige forældre og er i fare for at miste sin barndom. Foto: Scanbox

1. august 2013

Med alt det, voksne udsætter børn for, er de, børnene, nødt til at være nogle meget modstandsdygtige og fleksible størrelser. Det er f.eks. seksårige Maisie (Onata Aprile) i Scott McGehee og David Siegels drama What Maisie Knew, en moderne filmatisering af en Henry James-roman fra 1897.

Maisies forældre (Julianne Moore og Steve Coogan) er et par velhavende, selvoptagne Manhattan-typer, der har for travlt med at gøre hinanden ondt og pleje deres karrierer og egoer til at tage sig af datteren, som i vid udstrækning passer sig selv med deres skænderier som dysfunktionelt akkompagnement.

Da forældrene bliver skilt, bruger de Maisie som en brik i et ondskabsfuldt spil, og hun knytter sig til sin barnepige, Margo (Joanna Vanderham), der bliver gift med Maisies far, og bartenderen Lincoln (Alexander Skarsgård), som Maisies mor gifter sig med for at hævne sig på sin eksmand. Og mens faren, der er kunsthandler, flyver verden rundt, og moren, en midaldrende rockstjerne med ambitioner om et comeback, tager på turné, er det Margo og Lincoln, der skiftes til at passe Maisie, som må siges at tage al kaosset i stiv arm.

Pæn sløjfe

Hun er en stærk lille pige, Maisie, men det er hjerteskærende at overvære, hvordan hendes forældre stjæler hendes barndom, og spørgsmålet er, hvilke spor deres opførsel kommer til at sætte sig i pigens senere liv. Maisie lader sig ikke mærke med meget – og instruktørerne holder klogt igen med de store følelsesudbrud fra hendes side – og hun er loyal over for de på alle måder illoyale forældre. Hun elsker dem betingelsesløst, som kun et barn kan.

Men man fornemmer sorgen og forvirringen i hendes øjne og i hendes ofte alvorlige ansigt. Det er ikke svært at se, hvor glad hun er, når hun er i skole eller sammen med Margo og Lincoln. Dér får hun endelig lov til bare at være barn.

Det er en fremragende præstation af unge Onata Aprile, som er lidt af et fund foran et kamera, og i det hele taget er What Maisie Knew overordentligt velspillet.

Henry James valgte en forholdsvis barsk udgang på sin roman, som også pegede i retning af, hvad der videre skete med Maisie. I filmversionen undgår instruktørerne for det meste også sentimentalitet og nemme løsninger, men til sidst bindes der en lidt for pæn sløjfe på historien – måske fordi alt andet alligevel ville have været for ubærligt.

Under alle omstændigheder fortæller What Maisie Knew en rørende og tankevækkende – ikke mindst for forældre – historie om tabt uskyld og mennesker af den slags, som ikke burde have lov til at få børn.

 

’What Maisie Knew’. Instruktion: Scott McGehee og David Siegel. Manuskript: Nancy Doyne og Carroll Cartwright. Amerikansk (Dagmar, Grand og Park i København og en snes biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu