Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ubærligt kammerspil

Filmen om Natascha Kampuschs otte og et halvt år hos sin kidnapper har en vis berettigelse som et studie i overlevelsesstrategi under ekstreme slaveforhold
Instruktør Sherry Hormann formidler den ubærlige beretning om et barns udvikling til kvinde under ekstreme forhold med en samvittighedsfuld nænsomhed.

Constance Film

Kultur
25. juli 2013

Trine Dyrholm spiller Natascha Kampusch’ mor og er synkroniseret på engelsk. Det skal man lige vænne sig til i 3096 dage, hvis omdrejningspunkt er så frastødende en sag og så grum en plet på den østrigske nationalsamvittighed, at Constantin Film måtte søge uden for landets grænser for at besætte hovedrollerne.

Filmen sammendrager de mere end otte år, Natascha Kampusch var fange hos Wolfgang Priklopil i et specialkonstrueret underjordisk rum under hans kælder i et stille villakvarter i Wien.

Den kunstige konstellation med hovedpersoner, der taler engelsk i en tyskproduceret film om en østrigsk tragedie, glemmer man dog snart igen. Dyrholm spiller den slidte kvinde med en uforfængelig indlevelse, og mens man venter på katastrofen, tegnes Nataschas verden som socialrealistisk drama, allerede før den indtræffer.

En tiårig pige afleveres for sent af sin fordrukne far og bliver straffet med flad hånd af sin rasende mor. Næste morgen går hun uden farvel og trasker med bøjet hoved mod skolen gennem et ghettolignende boligbyggeri.

Tidligt mandag 2. marts 1998 står den 36-årige arbejdsløse tekniker Priklopil i Melangasse, som om han venter. Han har parkeret sin hvide Mercedes varevogn ved vejen, og døren står åben ind til bagagerummet. Det bemærker tiårige Natascha, da hun drejer om hjørnet, og sammenstødet med moren, får hende til at mande sig op. I stedet for at krydse gaden og undgå den fremmede med det nervøse, lidt sårbare blik, formaner hun sig selv at være stærk. Hendes ønske er at blive voksen og uafhængig. Sådan husker Natascha Kampusch i sin bog 3096 dage øjeblikket før, Priklopil kyler hende ind i sin bil.

Da hun ved middagstid torsdag d. 23. august 2006 ser sit snit til at flygte, har han holdt hende som slave; sultet hende, ydmyget hende psykisk, mishandlet hende og misbrugt hende seksuelt i mellemliggende 3.096 dage.

At hun i bogen beretter, hvordan Østrig dengang var så ramt af bortførelser, at skolebørn blev forberedt på situationen, gør ikke sagen mindre grotesk. 13 piger under 15 år blev kidnappet mellem 1995 og 1998.

Studie i overlevelsesstrategi

Historien om Natascha Kampusch har så kontroversielle facetter, at hun stadig jævnligt er forsidestof. Efter at hun med egne ord ’befriede sig selv’, nægtede hun den offerrolle, offentligheden ønskede at se hende i. Hun sørgede, da Priklopil kastede sig ud foran et tog og afviste, at han var ubetinget ond. Hun revsede medierne for deres sensationslystne håndtering af hendes sag. At politiet forsømte opklaringen af bortførelsen og overhørte en anmeldelse af Priklopil tre uger efter kidnapningen, forbigik hun heller ikke i tavshed.

Alt det udelader filmen. Med Kampusch’ bog og politiets afhøringer som forlæg koncentrerer 3096 dage sig om relationen mellem Natascha og ’gerningsmanden’.

Man kan ikke kalde 3096 dage for en god film. Dertil er den for grænseoverskridende en skildring af menneskelig terror. Men Hormann formidler den ubærlige beretning om et barns udvikling til kvinde under ekstreme forhold med en samvittighedsfuld nænsomhed og bevarer et nuanceret blik på sine karakterer.

3096 dage er et klaustrofobisk kammerspil, hvis nerve er det fængslende samspil mellem Thure Lindhardt som Priklopil og Amelia Pidgeon og Antonia Campbell-Hughes som Natascha i to aldre.

Man kan diskutere, hvorfor vi overhovedet skal se en film om Natascha Kampusch’ fornedrelse, der her kommer mest voldsomt til udtryk, da hendes første orgasme med Priklopil får hende til at forsøge selvmord. Men hvis 3096 dage har en berettigelse, er det som et studie i overlevelsesstrategi og som hyldest til en respektindgydende teenagepige.

 

’3096 dage’. Instruktion: Sherry Hormann. Manuskript: Bernd Eichinger og Ruth Toma. Tysk film. Premiere i større danske byer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her