Læsetid: 3 min.

En faglighed, der fænger

Mattias Tesfaye skriver medrivende om det gode håndværk. Hans budskab: Håndens arbejde er skammeligt nedvurderet og bør genrejses til politisk anerkendelse
Som politisk skikkelse kan Mattias Tesfaye forvirre med sine hastige rejehop fra det yderste venstre og indefter. Som forfatter er han imidlertid lysende klar – og overbevisende. Her er hans hænder.
27. august 2013

»Åh nej, ikke mere arbejder’isme! Manden er jo skurvognsfetichist.«

Sådanne højlydte brokkelyde undslap nærværende anmelder, da han i opdrag fik Mattias Tesfayes nye bog. Og det var simpelthen en skammelig fordomsfuldhed, for bogen er aldeles fremragende.

Som politisk skikkelse kan Tesfaye forvirre ved på mindre end 10 år at glide fra aktivisme i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister til en næstformandspost i SF og videre til et medlemskab af Socialdemokraterne.

Men som forfatter er Tesfaye lysende klar. Han skriver vittigt og ligefremt og får tvangfrit sine pointer hevet hjem. Og han er god til at gengive sprogtonen hos de vidner, han interviewer.

Under bogtitlen Kloge hænder går Tesfaye i brechen for det gode, ordentlige håndværk. Man kunne fristes til at tilføje »det gammeldags«. Nutiden har det nemlig med at rynke næse ad håndens arbejde. Politikere vil hellere producere akademikere.

Mistet prestige

Men det er en forkert prioritering, fremhæver Tesfaye, der er uddannet murer. Han skriver:

»De seneste år har murersvendens håndværk og pædagogens faglighed mistet prestige. Lige som det gælder for mange andre fag, der kombinerer praktiske og teoretiske færdigheder, er vores erfaringer og indsigter blevet skubbet til side til fordel for et teoretisk funderet verdenssyn. Med den konsekvens, at vi er mange, der har tabt magt over eget arbejdsliv, uddannelsessystem og samfundet i det hele taget.«

Der er et historiens vingesus over Tesfaye, når han fremhæver:

»Filosoffen Anaxagoras fra Antikkens Grækenland hævdede meget rammende, at det er menneskets hænder, der gør os til det mest intelligente dyr. Det er hændernes skyld, at det er os, og ikke flodhestene eller myreslugerne, der styrer planeten. Det er håndværket – ikke bøgerne – der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen. Mennesker, der gennem 10.000 timers øvelse har tilegnet sig evner på højt fagligt niveau, er altså samtidig bærere af samfundets kultur. Et samfund uden faglighed er derfor også et kulturløst samfund.«

Om sit eget fags grundelement skriver Tesfaye nærmest poetisk:

»Teglinteresserede arkitekter og kunsthistorikere samt murersvende og ansatte på teglværker har et næsten religiøst fællesskab omkring mursten. Det er ikke tilfældigt. Det skyldes, at vi arbejder professionelt med den lille brik og derfor kan se både skønhed, genialitet og fejl, hvor andre bare ser en mur, de kan stille cyklen opad.«

Faglighed altid med

Noget tilsvarende gælder andre faggrupper, antager Tesfaye:

»En journalist læser avisen anderledes end os andre. Hun forholder sig til kilderne, vægter nyhedskriterierne og vurderer formidlingen. En mekaniker kan ikke sætte sig ind på bagsædet af en bil uden at lytte til motoren – skal tandremmen mon snart skiftes? Og selv om en pædagog aldrig vil indrømme det, så kan de ikke pakke deres faglighed væk, når de besøger dig og oplever, hvordan du opdrager dine børn. Vi kan ikke efterlade vores fag på arbejdspladsen, fordi det er en del af os selv – vores selvforståelse.«

Når fagligheden går fløjten, bliver det dyrt, påpeger Tesfaye. Han nævner som eksempel det prisbelønnede byggeri ’8-tallet’ i Ørestaden på Amager. Det tager sig vældigt spændende ud, men den håndværksmæssige udførelse er ikke ordentlig:

»Allerede efter et år var bygningen plaget af vandskader. Der var bagfald på badeværelsesgulvene, skimmelsvamp på flere terrasser, sjusket montage af fejelister, sætningsskader, store lunker i de udvendige fortove, hvor regnvand lå i store pytter.«

Men også i et videre perspektiv er håndværkets forfald en dyr omgang. Varige danske eksportsucceser – f.eks. møbler – er skabt af folk, der havde fagforstand, i dette tilfælde: på træ. Tesfaye fastslår:

»Danmark er ikke en tung forskningsnation. Derfor er det konstante politiske fokus på øgede forskningsbevillinger forfejlet. Vi er en innovationsnation, der formår at omsætte andres opfindelser og forskningsresultater til konkrete produkter. Det foregår ofte ved at bruge teknologi eller viden fra andre lande til at skabe praktiske forbedringer af allerede eksisterende arbejdsgange eller produkter.«

Hvorpå Tesfaye trækker sit politiske stik hjem:

»Den samfundsmæssige udfordring er derfor ikke at konkurrere med hverken kinesiske, tyske eller amerikanske universiteters forskningsmiljøer, men at sikre vækstmiljøer og erhvervspolitik, der understøtter håndværkerdrevet iværksætteri og innovation fra gulvet. Problemet er, at mange håndværkere desværre oplever det stik modsatte.«

Som debatbogsforfatter er Tesfaye fagligt stærk.

Mattias Tesfaye: ’Kloge hænder’. 182 s. 150 kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Vedsegaard
  • Malan Helge
  • Leo Nygaard
  • Kim Houmøller
  • Allan Hansen
  • Carsten Munk
  • Kristian Rikard
  • Per Torbensen
  • Steffen Gliese
  • Niels Møller Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ellen Jeppesen
  • Erik Jensen
John Vedsegaard, Malan Helge, Leo Nygaard, Kim Houmøller, Allan Hansen, Carsten Munk, Kristian Rikard, Per Torbensen, Steffen Gliese, Niels Møller Jensen, Niels-Simon Larsen, Ellen Jeppesen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, hvis holder ud længe nok, har verden drejet tilstrækkeligt til, at man er tilbage ved det kloge udgangspunkt.
Satsningen på masseproduktion af akademikere kan jo kun foregå ved at afskaffe originaliteten og erstatte den af "anvendt" forskning og en masse name-dropping og applicering af andres møjsommeligt udviklede analysemodeller på andre områder. Dette går hånd i hånd med en ødelæggende selvhøjtidelighed og total mangel på humor blandt akademikere, der med andre ord er mennesker uden intellektuelt overskud - og hvad skal man så med dem?

Jesper Frandsen, Morten Lind og Thomas Østergaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

II
Den danske designkult er ikke længere forbundet med det, der gjorde varen efterspurgt: originalitet og soliditet, elegance og holdbare materialer. Hvor er det savnet!
Personligt er jeg gået over til at købe alle mine møbler brugt - de er i vældig god stand og afspejler en kultur, der satte klassiske håndværkstraditioner højt.

Jesper Frandsen, Lise Lotte Rahbek og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Ja, det er en fin lille arbejderistisk leverpostejmad. En gang hyklerisk bs, når nedslidte håndværkere efterlades til ingenting af SF og S i vores såkaldte velfærdssamfund...

Lars Dahl, Henrik Rude Hvid, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Morten Lind og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Sass Larsen udtalte forleden, at " Socialdemokratiet er et arbejderparti - ikke et overførselsparti." Det minder en del om tankegangen ved "Arbeit macht frei.

Karsten Aaen, John Vedsegaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Heller ikke Rådhuspladsen kan skrives eller snakkes bort

Skrivefolket, herunder især ministre og topembedsmænd, ville også kunne lære noget af håndværket, nemlig:

At fakta, hverken kan skrives eller snakkes bort.

En disciplin der især gøres meget i, når der alt for meget at komme efter.

Kristian Rikard

Jeg mener, at Tesfaye har været instrumental i den bevidsthed, der er skabt omkring erhvervsskoler, faglighed etc. Så vidt jeg kan huske taler han ikke direkte mod akademia, men påpeger den overdrevne rolle som vi har tilagt den i mangel af bedre.

Karsten Aaen, Malan Helge, Vibeke Rasmussen, Tove Stenersen, Allan Hansen, Jesper Frandsen, Morten Lind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

På mig virker det meget som om det er en "dem-os" position. Hvem er bedst - mureren eller juristen? Helt unødvendig grøftegravning, som for mig virker som en politikers arbejde for at opbygge en personlig vælgerbase.

Jesper Frandsen

Kalle Nielsen @ Det er jo lige netop IKKE pointen hos Mattias. Der findes dog rigeligt med akademikere der har udtrykt, endog meget, stor distance til håndværkere og skurvogne ("leverpostej-segmentet") sogar blandt dagens mere stupide indlæg !
Derudover har jeg svært ved at få øje på det kontroversielle i at politikere har en "vælgerbase" !

Tanja Jokumsen, Lars Dahl og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Det er meningsløst at tale om håndens og åndens arbejde som modsætninger, de skal ideelt set komplementere og støtte hinanden. Hvorfor det er så svært, forstår jeg ikke. Jeg er selv uddannet maskinarbejder og ingeniør, så jeg kender til begge sider.

Tesfaye nævner selv eksempler på dårligt håndværk, og netop der skal man nok finde en væsentlig del af årsagen til fagenes dalene omdømme. Men man kan ikke forbedre omdømmet uden at sikre kvalteten af det arbejde som projekterende og fagpersoner udfører. Også her må man samarbejde om opgaven!

Karsten Aaen, Malan Helge og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Jesper Frandsen

Jeg går ud fra, at du med "stupide indlæg" sigter til mine to ovenstående. Det skal du selvfølgelig have lov til at mene, men jeg vil nu benytte en hver relevant lejlighed til, at udstille S og SFs hykleri.

Faktum er, at den nuværende regering systematisk har forsat VKOs angreb på lønmodtagernes rettigheder, som bl.a. S og SF gennem årtier har tilkæmpet sig.

Det forholder sig desuden sådan, at håndværkere i sagens natur bliver hurtige nedslidte end andre lønmodtagere.

Derfor skriger MTs leverpostejs projekt og Sass Larsens udtalelser til himlen.

Disse politikere lever i deres egen lille ahistoriske boble-virkelighed.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

@Jesper Frandsen: Du kan meget vel have ret i, at MT's pointe ikke er at grave grøfter mellem professioner via fremhævelse af bestemte professioners værdier og kvaliteter. Jeg har ikke læst bogen endnu, og min kommentar havde afsæt i artiklen.

Der er ikke noget kontroversielt i at en politiker har en vælgerbase - men en politiker, der generelt glorificerer eller fremhæver de faglærte fremfor akademikerne ... det er svært at se andet end som en MT-valgplakat.

Jeg er helt enig i Erik Olsens kommentar; det er meningsløst at tale om håndens og åndens arbejde som modsætninger. Vi kan noget forskelligt og ved noget forskelligt - og vi har brug for samarbejde for at løse næsten alle samfundsopgaver. Man kunne jo starte med at tilstræbe ligeløn - det kunne udjævne mange skyttegrave.

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Tesfaye har selv sagt, at han ikke er politiker og ikke bliver det.
Men han kan jo skifte mening.

Jesper Frandsen

@Kalle Nielsen : Hvor "glorificerer" MT faglærte fremfor akademikere ? Mattias Tesfaye har blot gjort opmærksom på den glorificering der, i årtier, har præget holdningerne til de akademiske uddannelser. Et af de triste resultater har bl.a. været en massiv over"produktion" inden for visse akademiske fag, samt en "akademisering" af visse faglige uddannelser. det sidste har bestemt ikke forbedret udsigterne for f.eks. arkitekterne.

Malan Helge, Leo Nygaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Citat af Mattias Tesfaye fra bogen – citeret i artiklen:

"De seneste år har murersvendens håndværk og pædagogens faglighed mistet prestige. Lige som det gælder for mange andre fag, der kombinerer praktiske og teoretiske færdigheder, er vores erfaringer og indsigter blevet skubbet til side til fordel for et teoretisk funderet verdenssyn. Med den konsekvens, at vi er mange, der har tabt magt over eget arbejdsliv, uddannelsessystem og samfundet i det hele taget."

Som jeg læser det, siger han jo netop, at inden for mange fag har kombinationen af håndens og åndens 'arbejde' været grundlæggende, men at 'åndens' betydning over tid er blevet vægtet højere – eller tungere må det vel være – på bekostning af 'håndens'.

Nick Mogensen

Siden 60'erne har uddannelsespolitikken været præget af forloren ide om, at alle skal have en ungdomsuddannelse og gerne sidenhen gå på universitetet. Især inden for humaniora på universitetet er der sket en væsentlig forringelse af dannelsen, en stigende instrumentalisering og en klar prioritering af den strategiske forskning.

Jantelovs-marxisterne sidder jo i dag i mange ledende stillinger i det offentlige. Man behøver ikke være højintelligent for at kunne se hvorfor en sådan udvikling har fundet sted.

Steffen Gliese

Nick Mogensen, det har givetvis fundet sted, fordi de med de akademiske uddannelser først og fremmest selv ikke er så meget for fysisk arbejde, og deres evne til indlevelse rækker ikke til at forstå, at andre kan have det anderledes og f.eks. være superlykkelige over ikke at behøve at skænke deres arbejde en tanke efter kl. 15:30.

Nick Mogensen, Torben Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Undergravningen af håndværkenes anseelse må - som jeg opfatter det - i det mindste delvis - tilskrives 1980- og 1990-ernes store system med AMU-kurser, der med 'uddannelse' som slagord, skulle fungere som lapperi på en destruktiv arbejdsmarkedspolitik. Altså: Man kunne gå på AMU-kursus og bevare/genoptjene dagpengeret. AMU-kurserne blev afviklet på de tekniske skoler, og jeg har i mine år i kommunal forvaltning med tristhed set mange, mange mennesker med meningsløse sammensætninger af AMU-kurser: Svejsning sort rør I, Køkkenhygiejne II, Kran og Sikkerhed, Pc-kørekort osv. osv.
De, der allerede havde gode håndværk, måtte se deres uddannelser nu latterliggjort, hakket i småstykker og delt ud i meningsløse bidder, som traktor for forsørgelse. Og uddannelser med deltagere uden motivation, flair, fremtid osv.....
Vi ser samme tendens i tidens universitetsuddannelser, en faglig forfladigelse, hvor uddannelsen først og fremmest er en forsørgelsesvej i et samfund, der ikke har meget at tilbyde, hvis man vil andet. Men naturligvis under overskriften 'uddannelse'.

Torben Nielsen, John Vedsegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Lars Dahl

Jamen så må du jo være lykkelig over at AMUcentrene i dag er totalt ødelagte og sammenlagt med tekniske skoler.
Derfor er der ingen særskilt voksenundervisning tilbage for ufaglærte, der jo har allermest brug for undervisning lige nu.
Men det kan jo være svært at kapere alt fra den kommunale forvaltnings selvfede kontorstols trygge omklamring

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Michael Pedersen, det gør man, men er det folk, der er fritidshåndværkere, eller professionelle?
Jeg ved ikke, hvad for nogle akademikere, du har i dit brød, dem, jeg kender, er gift med deres fag.

Kristian Rikard

Peter Hansen,
Det lyder trist. Vi har 2 professorer og en række glimrende akademikere i vores omgangskreds, og jeg kan med hånden på hjertet sværge, at de overhovedet ikke er gift med deres arbejde - heldigvis.
Det ville da være uudholdeligt. Hvem gider dog høre på makroøkonomi, nanoteknologi, meteorologi eller slavisk lingvistik til en god frokost i det grønne.
Tværtimod vil jeg nærmest sige, jo mere du ved og er inde i et område jo mere tilbageholdende er du med at udtale dig skråsikkert eller værre at docere.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Når selvbestaltede såkaldte "kloge hoveder", ikke længere er istand til at virke selvstændig, og kun ønsker, at deres viden om honnoreres med en skiftning af deres egene bleer, får jeg fornemmelsen af, at "de" tager fejl.

De tilhører stadig middelalder kulturen.

At Araberne har svært med at følge med, kan jeg derfor også let forstå.

Steffen Gliese

Der er overhovedet ikke tale om at udtale sig skråsikkert eller docere, og selvfølgelig kan man tale om andre, almindelige ting, overvejelser og oplevelser; men i baghovedet lurer projektet hele tiden, heldigvis. Og tit sker det jo netop i et festligt lag, at tanker modnes.

Tillad mig at være nostalgisk for at beskrive forholdet.
Jeg startede i praktik, dengang kalder mesterlære. Samtidig, 2 timer, 4 aftener om ugen, undervisning på teknisk skole i alm. skolefag + tegning.
Midt i forløbet ændredes til 6 ugers dagskole/kostskole med samme undervisning.
Efter 4 år udlært incl. skoleundervisning. Som svend klar til at indgå i samarbejde om opgaverne.
Erhvervene havde altså ansvaret for uddannelse af egne folk.

Nu er det hele vendt på hovedet.

Teori og skole først - fagegenskaber bagefter. Samfundet forventes at uddanne, erhvervene forventer at modtage arbejdsparate folk.
Statsliggørelsen har overtaget. Nu har vi debatten. Tesfaye skal ha` tak.

Igår et eksempel på mekanikermester der forventede arbejdsparate elever EFTER fagskolen/værkstedsskolen. Eleven selv var overrasket over de opgaver han skulle løse.

Kalle Nielsen

@Jesper: Stadig med det erkendte store forbehold ikke at have andet end artiklen som baggrund:
" Der er et historiens vingesus over Tesfaye, når han fremhæver:
"Filosoffen Anaxagoras fra Antikkens Grækenland hævdede meget rammende, at det er menneskets hænder, der gør os til det mest intelligente dyr. Det er hændernes skyld, at det er os, og ikke flodhestene eller myreslugerne, der styrer planeten. Det er håndværket – ikke bøgerne – der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen. [...]"
" (min fremhævelse).
Når jeg læser den slags udtryk som af forfatteren fremhæves som 'meget rammende', så opfatter jeg det som unødvendig grøftegravning / glorificering.

Jeg er enig i Vibekes pointe: at MT tilsyneladende andre steder tilsyneladende netop fremhæver kombinationen af håndens og åndens arbejde - det virker uklart hvad MT egentlig mener med faglig uddannelse (fx er journalist jo i dag også mulig som en længerevarende universitetsuddannelse).

Min pointe er vist bare, at generelle vurderinger af hele professionsgrupper ikke er så brugbare og risikerer at blive urealistiske glorificeringer eller det modsatte. Professionsgrupper består af vidt forskellige mennesker, med forskellig politisk overbevisning, menneskesyn, faglighed etc. Måske reagerede jeg bare spontant på noget der lignede tidens nationalpoliske generalisering af, fremhævelse af og fokus på 'arbejderen' / 'leverpostejs-spiseren' - noget MT efter min vurdering som SF'er også spillede med på. I den optik er det arbejdet der giver livet og samfundet kultur/mening. I mine øjne en forældet og tunnelsynet fagforenings-diskurs.

@Leo: Jeg vidste ikke, at MT har sagt, at han ikke kommer tilbage i politik. Tak for info, så trækker jeg valgplakat-påstand tilbage :)

Kalle - Der er en nuanceforskel. Jeg mener ikke, at MT har meldt sig ud af politik. Han har jo netop indmeldt sig i S. Jeg forstod hans udtalelse, sådan at han ikke ville være ledende politiker. Men som sagt - det kan jo ændre sig :-)

Jesper Frimann Ljungberg

Nu er håndværk i dag også andet end at mure, tømre og passe børn. Inden for mit fag IT, et der også mange håndværkere, jeg anser mig selv som værende en af dem, selv om jeg da har gået på universitetet.
Jeg har trukket kabler og løftet maskiner, skiftet bånd og kodet. Jeg har været hele vejen rundt. Der hvor MT går lidt galt i byen er at hans retorik, har lidt for meget Kansas over sig efter min mening.
Det er det samme i min branche, håndværket IT, er ikke længere værdsat.
Jeg mener at generelt har fagligheden det dårligt i Danmark, og det er det der truer vores samfund.
Det er efter min mening en af sideeffekterne ved DJØFFISTAN. Man tror at man kan reducere faglighed til linjer i et regneark, eller kolonner i en database.
Det kan man nemlig kun til dels gøre, modeller er aldrig bedre end den 'opløsning', der er i modellen og de data man putter ind i den.
Jeg ser det dagligt i mit arbejde.

Jeg mener for at fikse manglen på respekt for faglighed skal vi radikalt ændre spor, og jeg mener at vi i processen for at redde respekten og også fagligheden kan vi også få Danmark tilbage på ret spor.

// Jesper

Jesper - Når vi nu har en fagmand til stede, kan du måske kaste lys over :
Alle de IT skandaler, der har været med store systemer, der ikke virker - skyldes de Djøffernes oplæg, fagfolkenes manglende faglige evner eller samspillet. Eller noget helt fjerde.

Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard
Det er jo sådan et spg. Der normalt vil afføde et time lang ramt fra sådan en som mig.

Men generelt vil jeg sige en mangel på ansvarlighed og faglighed fra offentlig side.
Se nogle af de chefer som har haft ansvaret for nogle af de her katastrofe projekter, de har stadig deres job, og har endda fået deres bonusser.
Fordi du outsourcet en udviklings opgave til en anden part, så er det jo stadig dig der har ansvaret. Ligesom det at skrabe sne foran dit hus. Der er tit meget lidt..eller ingen konsekvens.

Så er der fagligheden.. Det at bygge et IT system er som et stort byggeprojekt af en professionel bygning, som feks. et hospital.
Derfor kræver det, hvis vi genbruger billedet, både bygge og sundhedsfagligt faglighed for at kunne bygge et fantastisk hospital, hos opgave stiller. Og så er vi tilbage i samme problematik som artiklen omhandler... Mangel på faglighed og respekt for faglighed.

\\ Jesper