Læsetid: 5 min.

En livslang samtale

Jesse og Céline er – i Ethan Hawke og Julie Delpys skikkelser – tilbage i Richard Linklaters tredje film om den store og nu ikke længere uforløste kærlighed, ’Before Midnight’
Richard Linklater har skrevet manuskriptet til Before-triologien i et tæt samarbejde med Julie Delpy og Ethan Hawke. Og i alle tre film er der en naturlighed over deres spil og deres samvær og samtale, som ellers kan være svær at skabe på film.

Miracle Film

22. august 2013

Hvem har gjort mest/mindst for parforholdet? Hvem har været mest/mindst til stede? Hvem har måttet give afkald på mest/mindst? Det diskuterer franske Céline (Julie Delpy) og amerikanske Jesse (Ethan Hawke) i Richard Linklaters Before Midnight, den tredje film, som indfølt og begavet fortæller de to menneskers historie på tre forskellige tidspunkter i deres liv og forhold.

Ingen af dem har for så vidt ret – og ingen af dem tager fejl.

Céline og Jesse mødte hinanden første gang for 18 år siden i Before Sunrise (1995). Dengang var de i begyndelsen af 20’erne. Nu er de i begyndelsen af 40’erne, og meget er sket siden. De har fået børn sammen, tvillingepiger, og deres forhold knirker i fugerne. Kompromiser, fravalg og afsavn kan mærkes, og begge ved de, hvor de skal prikke til, når det skal gøre ondt på den anden.

Den samtale, de indledte i løbet af en lang sommernat i Wien i den første film, og som de genoptog i Paris i den anden film, Before Sunset (2004), efter ikke at have set hinanden i ni år, har nået en slags klimaks i Before Midnight. Spørgsmålet er, hvordan det klimaks ender.

Statusopgørelse

Da Céline og Jesse mødte hinanden igen i Before Sunset, levede de begge med fortrydelsen over aldrig at have fundet sammen efter deres første romantiske møde, og filmen sluttede med, at forfatteren Jesse, som ellers havde kone og barn i USA, besluttede sig for at blive hos Céline i Paris.

I Before Midnight har de så været sammen i ni år, og Jesse har lige sendt sin 14-årige søn, Henry, tilbage til USA og en ekskone, der hader Jesse af et godt hjerte. Jesse og Céline bor med deres tvillingepiger i Paris, hvor de også arbejder, og hele familien er på ferie i Grækenland hos nogle venner. Jesse savner sin søn og føler ikke, at han har slået til som far. Céline, der ligesom i Before Sunset arbejder for en miljøorganisation, overvejer et nyt job for regeringen for at få større indflydelse på de sager, hun i mange år har kæmpet for.

Og da de en af de sidste aftener i Grækenland som gave får en stille aften på et hotel, mens deres venner passer pigerne, bliver samtalen til et futilt og i værste fald ødelæggende skænderi af den slags, man kun kender alt for godt fra sit eget liv. Det er en af de umulige statusopgørelser, som de fleste parforhold skal igennem, og som de kun overlever, hvis kærligheden er stærk nok, og de gode oplevelser og positive følelser fylder mere end de dårlige.

Helt rigtigt

Jeg er selv 41 år gammel, samme alder som Jesse i Before Midnight, og jeg er vokset op sammen med Céline og ham. Jeg var i begyndelsen af 20’erne, da de mødte hinanden i et tog, og jeg fulgte dem rundt i Wiens gader og lyttede til deres ungdommelige og for det meste håbefulde snak om livet, kærligheden og fremtiden. Jeg havde en klump i halsen, da de sagde farvel til hinanden på banegården i Wien og lovede at mødes et halvt år senere samme sted.

Jeg var i begyndelsen af 30’erne og temmelig meget klogere på livet og kærligheden – nogle vil kalde det desillusioneret – da jeg igen mødte Céline og Jesse, denne gang i Paris. Det viste sig, at han ni år tidligere var rejst til Wien for at mødes med hende, men at hun på grund af sin bedstemors begravelse ikke dukkede op. Telefonnumre og efternavne havde de ikke udvekslet – det var før e-mailens tid – og de næste mange år levede de hver især med mindet om en vidunderlig nat og forestillingen om, hvad det kunne være blevet til.

De havde begge oplevet lidt af hvert, fået nogle knubs, og hvor Jesse levede i et kærlighedsløst ægteskab og havde en lille søn, havde Céline ikke villet forpligte sig af frygt for, at forholdet ikke kunne leve op til de forventninger til livet og kærligheden, natten Jesse plantede i hende ni år tidligere. Det blev ikke sagt direkte, men da Before Sunset sluttede, og Jesse – på turné i Europa med sin første bog – missede sit fly, tænkte man, at endelig fik de to hinanden. Det føltes helt rigtigt.

Og det gjorde de også, finder man ud af i Before Midnight.

Richard Linklater har skrevet manuskriptet til Before Sunset og Before Midnight i et tæt samarbejde med Julie Delpy og Ethan Hawke, der om noget er vokset sammen med de roller, de spiller. I alle tre film er der en naturlighed over deres spil og deres samvær og samtale, som ellers kan være svær at skabe på film, og man forstår godt, hvorfor trekløveret så gerne har villet vende tilbage til de to menneskers fortsatte historie.

Hawke og Delpy er også blevet ældre, og ser man alle tre film lige i rap, er det fascinerende at opleve, hvor meget det betyder for historien og ens oplevelse af den, at de to skuespillere aldersmæssigt følger deres figurer; at det ikke blot er noget, de lader som om. Livet har sat sig spor i deres ansigter.

Meget af Céline og Jesses samtale drejer sig om, at mennesker ikke forandrer sig, og i Before Midnight er de da også begge blot ældre udgaver af de to unge mennesker, man mødte i Before Sunrise. Jesse er stadig den jordbundne romantiker med de kunstneriske ambitioner, mens Céline stadig er den følelsesbetonede neurotiker med en ambition om at forandre verden, hvilket kan være en sprængfarlig kombination.

Hvad der videre skete

Der er selvfølgelig røget nogle illusioner undervejs, og hvor de to tidligere blot forestillede sig, hvordan det ville være at leve sammen, har de nu prøvet det, hvilket er noget ganske andet. Ingen tvivl om, at de elsker hinanden, men ligesom alle andre mennesker, der mødes, forelsker sig, flytter sammen og får børn, har de opdaget, at kærlighed også er hårdt arbejde, og at den indebærer kompromiser og ødelagte drømme.

Jeg er oprigtigt imponeret over, hvor åbne de tre film er, og hvor få af de lette løsninger, Richard Linklater og skuespillerne vælger, selv om de ligesom de fleste andre vel har et medfødt behov for at binde fine sløjfer på det meste. Before-trilogien er et stykke levet liv, som man sjældent ser på film, og det har været en udelt fornøjelse at kunne følge med i det i snart 20 år – også selv om det ofte har gjort ondt, fordi det netop minder én om ens eget rodede liv.

Hvis Linklater, Julie Delpy og Ethan Hawke kan holde niveauet fra de første tre fremragende film, vil jeg gerne se tre film mere, som fortsætter samtalen og skildrer, hvad der videre kommer til at ske med Jesse og Céline, hvad enten de så er sammen eller ej.

’Before Midnight’ Instruktion: Richard Linklater. Manuskript: Richard Linklater, Julie Delpy og Ethan Hawke. Europæisk-amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gregers Nordentoft
Gregers Nordentoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu