Læsetid: 3 min.

Modtaget med klapsalver

Egentlig ville Kristian Ditlev Jensen have skrevet en bog om slipseknuder, men i stedet blev det en selvbiografi om pædofili. Nu, 12 år senere, skriver han om alt det, der skete efterfølgende
10. august 2013

Genudgivelse

Da Kristian Ditlev Jensens bog Det bliver sagt, udkom i 2001, vakte den overvældende opmærksomhed. Anmelderne brugte superlativer som modig, fremragende, rystende, velskrevet, ærlig og vigtig. Han var 30 år og havde taget et langt tilløb til at beskrive det frygtelige, der overgik ham, da han, fra han var ni år, blev misbrugt af en ældre mand, som vartede ham op, når han jævnligt blev sendt på weekendbesøg hos ham.

Den voksne tog ham med på restauranter og i Tivoli, men forgreb sig på ham om natten. Det stod på i tre år. Hans forældre anede ikke uråd, og da han fortalte dem om det, foretog de sig intet. Han gik selv til politiet, og misbrugeren fik en beskeden straf.

Hele tiden havde han en fornemmelse af, at hans historie burde fortælles. Det blev et påtrængende etisk kald, og da der gik hul på bylden, skrev han bogen på en måned.

Egentlig kontaktede han sit forlag med en idé om at skrive en bog om slipseknuder, idet han havde bemærket, at slipset havde fået en renæssance. Den tøvende forlagsredaktør spurgte, om han ikke havde andre ideer, og så røg det ud af munden på ham, at han jo også kunne skrive en bog om dengang, han blev seksuelt misbrugt. Hun så straks potentialet.

Kristian Ditlev Jensen beskrev nøgternt uden ynk og klynk med mange detaljer, hvad der var hændt. Bogen udkom for 12 år siden i flere oplag. Nu har Gyldendal genudgivet den med et 50 siders langt efterord om modtagelsen og forfatterens efterfølgende tanker.

Hos Kurt Strand

Var modtagelsen af bogen god, var det for intet at regne mod reaktionerne, da han blev interviewet af Kurt Strand i tv-magasinet Profilen. Han var nervøs og tog en fin habit på for at stive sig af, men da det gik løs, fortalte frit fra leveren, og da han kørte hjem i en taxa, syntes han, at noget var faldet på plads. ’Det’ var i den grad blevet sagt! 800.000 mennesker havde set udsendelsen.

De følgende dage blev et sandt triumftog. Da han kom ind på sin arbejdsplads, Berlingske Tidende, blev han hilst med klapsalver, og hans kontor var fyldt med blomster og breve. Folk henvendte sig til ham på gaden for at komplimentere ham for sit mod. Endog misbrugeren selv skrev til ham, hvilket han følte som et ubehag.

Bogen blev bearbejdet til en teatermonolog, som spillede med succes for større børn på talrige danske skoler og også gæstespillede i New York. I Nuuk blev der ballade. Grønlænderne så det som en kritik af dem, og det ville de ikke have siddende på sig.

Den blev oversat til flere sprog. Den berømte schweiziske psykoanalytiker Alice Miller var så optaget af den, at hun skrev en analyse. Hun mente, at han måtte have et indebrændt had til sine forældre, og i dag må han give hende ret. Hans attitude var tilgivende. Han forsonede sig med sin mor, men til faren fik han aldrig noget godt forhold igen.

Gode politiske konsekvenser

Misbrugeren derimod vil han aldrig tilgive. Pædofili følger den misbrugte hele livet. Nogle begår selvmord eller bliver alkoholikere, eller får det svært med faste forhold. Kristian Ditlev Jensen undrer sig over, at politikerne i rød blok forholdt sig tavse, mens blå politikere som Søren Pind, Peter Skaarup og Brian Mikkelsen tog problemet op.

Navnlig sidstnævnte beundrer han, fordi han resolut tog initiativ til at indføre børneattesten, som skal sikre, at pædofile ikke kommer til at arbejde med børn. Tysklands socialminister skrev til ham, at bogen havde haft stor betydning i det tyske samfund.

Selv har Kristian Ditlev Jensen skabt sig et navn som anerkendt skønlitterær forfatter og journalist og har dermed vokset sig større end til kun at være ’ham med pædofilien’, men stiller gerne op for at tale de misbrugtes sag. Hans kæphest er, at en del af de pædofile kan nås gennem behandling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Kristen B.
Genlæs den velskrevne bog - med forfatterskole diplom. Pæderasten var kun 30 år og havde ikke råd til smør på brødet, så de måtte vade rundt i byen til ungens utilfredshed; som beskrevet forgreb han sig én gang på drengen (sædafgnag mellem drengens lår) i løbet af de 3 år, og fik betinget straf.