Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

På sporet af den fortabte mand

Tv-serien ’Halvbroderen’ kom godt i gang med et atmosfæremættet og medrivende episk drama om familiespændinger igennem 50 års norsk historie. Dukker letheden fra Lars Saabye Christensens mesterlige romanforlæg op inden længe, nærmer vi os det perfekte
Tv-serien Halvbroderen foreløbig indeholder næsten alt, hvad man som læser af Lars Saabye Christensen store roman af samme navn, kan forvente sig. Lidt af en bedrift, for det er mildt sagt en hel del. Foto: DR

Tv-serien Halvbroderen foreløbig indeholder næsten alt, hvad man som læser af Lars Saabye Christensen store roman af samme navn, kan forvente sig. Lidt af en bedrift, for det er mildt sagt en hel del.

Foto: DR

Kultur
22. august 2013

Da første del af tv-serien Halvbroderen blev vist på norsk tv tidligere på året, lød der kun én mindre beklagelse. Et rekordstort antal seere og alle de seriøse anmeldere var begejstrede over, hvordan 50 års norsk historie var blevet levendegjort på så fængende og dramatisk vis. Men kunne man ikke godt havde tekstet serien? Enkelte fandt det tilsyneladende svært at tyde skuespillernes replikker, der blev kvalt i den obligatoriske mumlen, som vor tids generation af skandinaviske skuespillere lidt for ofte forveksler med troværdighed.

Mandag aften på DR2, da første del af otte blev vist, var lige netop det problem dog til at leve med. Al norsk dialog i serien er naturligvis dansk tekstet, og Chita Nørby, der spiller en dansk bedstemor, forstår som bekendt at fange en karakters følelser og nuancer uden at tale, som om hun har en fået pistol i munden af Kim Bodnia.

Til gengæld savnes en anden lille ting, men lad os først slå fast, at tv-serien Halvbroderen foreløbig indeholder næsten alt, hvad man som læser af Lars Saabye Christensen store roman af samme navn, kan forvente sig. Lidt af en bedrift, for det er mildt sagt en hel del.

Handlingen i den mere end 700 tætskrevne siders store roman, der fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2002, finder sit dramatiske afsæt på Norges befrielsesdag, den 8. maj 1945. Her voldtages Vera på et tørreloft, og ni måneder senere føder hun en dreng, der selvfølgelig får navnet Fred.

Han bliver i sine første år opdraget af mor, mormor og bedstemor. Mændene i familien er nemlig alle forsvundet. Arnold Nilsen, der nogle år efter Freds fødsel forelsker sig i Vera, synes dog umiddelbart at være til at stole på. Parret gifter sig og får drengen Barnum, romanens fortæller, der er opkaldt efter den amerikanske svindler og entertainer P.T. Barnum.

De to halvbrødre, Fred og Barnum, vokser op i efterkrigstidens Oslo som outsidere, der på hver deres måde forsøger at finde en plads i samfundet. Det er svært, og selv da de får en lille rolle i filmatiseringen af Hamsuns roman Sult, ender de med at blive klippet bort. Siden dør Barnums far, og i 1960’erne stikker Fred af fra familien.

Rig på detaljer og atmosfære

Tilbage er Barnum, der, da vi møder ham i romanen, er endt som en fordrukken manuskriptforfatter på Berlin Filmfestival låst fast af en traumatisk fortid, som han beslutter sig for at skrive en roman om i håbet om at få tingene til at give mening. »Verden var et underligt sted,« som han udtrykker det. »Det ene fører det andet med sig, men ingenting hænger sammen.« Da vi møder Barnum (Nicolai Cleve Broch) i tv-seriens indledning, sidder han som voksen i en øde og faldefærdig hytte langt oppe i Norge og slår i sin skrivemaskine med et manisk skær i blikket. At han er er plaget mand underbygges af den effektive åbningsmontage med ild, blæst og en dyster grå himmel, der sammen med seriens dramatiske score varmer os effektivt op til de store følelser, der kort efter er på spil i scenerne med befrielsesfesten i Oslos gader og voldtægten på tørreloftet.

For begge disse scener – og gennemgående i serien – gælder det, at stemningen og tiden er genskabt helt ned i detaljen. Folk går i stive sko, cigaretrøg svæver i skæret fra den skarpe nordiske sol, når den trænger sig gennem sprækker i loft og gardiner, kvinder jubler, når de får nylonstrømper, og da Barnum flytter sammen med sin kæreste, er det til tonerne af Howard Jones’ i dag lykkeligt glemte, men i 1984 meget populære hit Like to Get to Know You Well. Teksturen er for så vidt rig på den historiske kolorit, der kendetegner romanen.

Til gengæld savnes foreløbig forlæggets lethed og humor. Trods sin litterære tyngde og sit ambitiøse ærinde er Lars Saabye Christensens værk også en letlæst og morsom bog båret af nærmest farceagtige optrin og hurtige replikskifter. En akrobats trikot sprækker i enden, en far dør af en diskos, og om folkehelten Fridtjof Nansen fortæller Fred sin halvbror, at han sked på jorden, når han var på ekspedition:

»Lortene frøs til is, inden de nåede jorden, så de var nødt til at skynde sig, Barnum,« siger Fred, hvortil Barnum udbryder: »Føj for fanden.« »Ja, det må du nok sige. Og derfor havde de også barberet sig i røven,« konkluderer Fred.

Men latteren, som Saabye Christensen altid er optaget af at placere så tæt på gråden som muligt, følger forhåbentlig. Det er trods alt for tidligt at sige, hvor manuskriptforfatter Mette Marit Bølstad og instruktør Per Olav Sørensen har valgt at skære i forlægget. Allerede efter første afsnit føles det under alle omstændigheder som om, at seriens fragmenterede anslag fanger romanens dristige komposition og understreger hovedpersonens forvirrede sind: Hvordan får Barnum sin fortid til at give mening? Hvilke hemmeligheder gemmer hans families historie på?

Også seere, der har læst romanen, venter med spænding til næste afsnit af Halvbroderen.

Halvbroderen sendes på DR2 mandag aftener

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her