Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvad rager Hemingway egentlig os?

Tror man på litteraturen, må man også tro på Ernest Hemingway. Forfatterens noveller, der i dag udkommer på dansk i ét samlet bind, viser hvilken stor betydning, han har haft for verdenslitteraturen – og hvorfor han stadig er værd at beskæftige sig med
Kultur
30. august 2013
Der er ikke mange, der har lige så megen tid til at fiske eller hænge dagen lang på en parisisk fortovscafé, som hovedpersonerne i Hemingways forfatterskab. Men deri ligger en del af fascinationen selvfølgelig – for gid vi havde! Her er Hemingway i 1955 i Peru som rådgiver på filmatiseringen af ’Den gamle mand og havet’.
	Foto: Scanpix

Der er ikke mange, der har lige så megen tid til at fiske eller hænge dagen lang på en parisisk fortovscafé, som hovedpersonerne i Hemingways forfatterskab. Men deri ligger en del af fascinationen selvfølgelig – for gid vi havde! Her er Hemingway i 1955 i Peru som rådgiver på filmatiseringen af ’Den gamle mand og havet’.
Foto: Scanpix

Det er forståeligt, hvis folk undrer sig over, hvorfor Ernest Hemingway stadig er så populær. De fleste af hans bøger er rundet af egne oplevelser som ambulancefører under Første Verdenskrig, og ærligt talt, hvordan kan en moderne mand i dag finde på at spejle sig i de psykisk sårede krigsveteraner, der alle fortrænger deres skyld, smerte og impotens ved at lukke både kvinder og følelser ude for i stedet at fokusere på rutiner og detaljer i en gennemført maskulin tilværelse?

Der er trods alt ikke mange af os, der har lige så megen tid til at fiske, gå til tyrefægtning eller hænge dagen lang på en parisisk fortovscafé, som Jake Barnes, Nick Adams og forfatterskabets andre hovedpersoner har. Men deri ligger en del af fascinationen selvfølgelig – for gid vi havde!

Yderligere kolorit får Hemingways maskuline drømmeunivers af hans ry som bredskuldret levemand på evigt eventyr. Det er ganske enkelt svært at skille forfatterens hovedpersoner fra ham selv, og det selv om vi efterhånden godt er klar over, at myten Hemingway langt hen ad vejen var fabrikeret, og at manden Hemingway (1899-1961) endte som en drikfældig pralrøv, der til slut var så træt af det hele, at han skød sig.

Men forfatterskabet lever altså i bedste velgående, også på dansk, hvor vi i dag får Samlede noveller, der, som titlen røber, indeholder alle Ernest Hemingways noveller, deriblandt de 19 vi aldrig tidligere har fået i oversat version. Vi kan ikke nå dem alle her, så lad os nøjes med to af de bedste, der samtidig understreger, hvorfor forfatteren også for andre end mænd med et altmodisch sind er værd at beskæftige sig med.

Har inspireret Raymond Carver

»Indianerlejr« er den første af Hemingways noveller, hvori hans alter ego, Nick Adams, optræder.

Novellen, der oprindelig var på 29 sider, men endte på syv sider, da den første gang blev publiceret i 1924, illustrerer fermt, hvordan forfatteren »får det meste ud af det mindste«, som en anmelder engang udtrykte det.

Tilbage står nemlig en knivskarp historie fortalt i et nøgternt sprog om en dreng, der overværer både fødsel og død på en dag, hvor han bevæger sig fra sin uskyldige barnetilværelse til den rå voksenverden. Årsagerne bag hændelserne er det imidlertid op til læseren selv at regne ud. Intet forklares. Hvorfor har faren, der er læge, ikke sit udstyr med ud til indianerlejren, hvor kvinden skal føde? Hvorfor begår manden til kvinden selvmord? Eller er det ligefrem Onkel George, der er faren?

Det hele opleves fra Nicks synsvinkel, og vi er historien igennem lige så uforberedt på voldsomhederne som drengen selv, der er ude af stand til at sætte ord på sine følelser og til slut blot konstaterer, at han følte »sig helt sikker på, at han aldrig ville dø«.

Denne sparsomme brug af effekter, der tvinger læseren til selv at grave historiens kerne frem, er netop, hvad der siden har inspireret generationer af forfattere og i øvrigt stadig gør det, ikke mindst på de forfatterskoler, hvor mottoet lyder show don’t tell.

Og dette – denne antydningens kunst – bringer os tilbage til Hemingways mandlige hovedpersoner, der måske slet ikke er så følelsesforladte, som forfatterens kritikere hævder. Bevares, som James Fenton skriver i sit forord til Samlede noveller, så læser man ikke Hemingway for at lære noget om kvinder. Men mændene er dog langt mere sofistikerede – og sværere at blive kloge på – end dem vi ellers støder på i traditionelle machouniverser.

Farligt at fare vild

I novellerne kommer det måske allerbedst til udtryk i den todelte ›»Store flod med to hjerter« (1925), hvori det vigtigste end ikke nævnes: At Nick Adams netop er vendt hjem fra krigen. Vi må derfor selv regne ud, hvorfor han er så fokuseret på de trivielle detaljer ved sit telt, sit fiskeri og sin madlavning. Nick er tydeligvis ikke en mand, der vil tænke på eller tale om sine følelser, så det undlader Hemingway også at gøre, ligesom Nicks indre konflikt, der truer med at ødelægge ham, får lov at udspille sig på dæmpet vis uden de store redegørelser.

I første omgang handler det om pandekager. Nick har besluttet sig for ikke at vende dem på panden, for ikke at risikere noget. Dilemmaet får en mere dyster klang, da han senere på dagen overvejer at gå længere ud i sumpen for at fiske. Atter er Nick fristet, men i »sumpene var det et tragisk eventyr at gå på fiskeri«, så han beslutter sig for at vente med det til en anden gang.

Alle forfatterens litterære greb bliver brugt i den mesterlige novelle, hvor floden symboliserer den splittelse, Nick føler mellem behovet for stabile rutiner og lysten til at gå på eventyr – et tema, der i øvrigt lige siden er blevet anvendt i amerikansk kultur, hvor både Thelma og Louise i filmen fra 1991 og familien Berglund i Jonathan Franzens roman Frihed (2010), som bekendt erfarer, at alt for megen frihed kan være farligt.

Hvor kort afstanden mellem liv og død er, har Nick Adams for længst lært – som barn i »Indianerlejr« og siden i krigen – og han holder sig derfor foreløbig til det sikre. Det afspejles tydeligt i Ernest Hemingways økonomiske stil, der på én gang hindrer en undersøgelse af Nicks psyke og dystre fortid – og opfordrer læseren til at gøre det. For den sande Hemingway-aficionado er Samlede noveller naturligvis et oplagt sted at fortsætte med det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her