Læsetid: 5 min.

Skøøøønne Aida – hvor er du?

’Spektakulært’ er hvad, man kan sige om den nye opsætning af ’Aida’ i arenaen i Verona. Men et moderne bud på den gamle italienske opera har meget at forholde sig til, og hvor godt kender vi i dag Verdi?
Det egyptiske kærlighedsdrama ’Aida’ havde i 200-året fået et moderne skud action med den catalanske teatergruppe Fura dels Baus’ spektakulære indfald, der til dels overdøvede operadramaet.

Fondazione Arena di Verona

12. august 2013

I hele den operafejrende verden har man i år travlt med hele to jubilæer: Verdis og Wagners fælles 200-års-dag. Begge er de født i 1813, og begge revolutionerede de stemmeteatret, men i hver deres verden som henholdsvis en italiensk og en tysk opfindelse.

Men hvis der var noget, Verdi ikke ville have sammenlignet sin i udgangspunktet simple opera med, så var det Wagners intellektuelle stil.

Da Aida havde haft sin premiere i 1871 i Egypten, var det præcis det, der skete. Man antydede, at Verdi i sin storladne og ambitiøse komposition havde efterlignet en germansk stil. 15 år herefter komponerede han ikke en ny opera af bare fortørnelse.

Den romerske arena i Verona har i anledning af arenaens 100-års fødselsdag som moderne skueplads for især opera ladet lave en ny produktion til alternerende afløsning af den lige så gamle produktion fra 1913.

Et foretagende, der nødvendigvis har brug for en opsigtsvækkende, anderledes løsning, og dem bestiller man hos den catalanske teatergruppe La Fura dels Baus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi kender jo Verdi i dag bedre end på noget andet tidspunkt siden hans død. Massiv forskning i de seneste 30 år har ryddet de fleste misforståelser og myter af vejen, men det er godt nok gået lidt henover hovedet på dansk musikforskning, desværre.

Steffen Gliese

Det er selvfølgelig klart, at svagere historier giver bedre mulighed for scenisk trylleri, derfor er Wagner, der er totalt uden visuel dimension, meget sjovere at arbejde med for instruktører, de kan skabe uden andet hensyn end musikken, der også rummer historien, mens Verdi jo skriver til en teatertradition, hvor det er sangeren i nuet, der gestalter historien med sin fremtræden.

Steffen Gliese

Iøvrigt fejrer Arenaen jo sit hundredår ved at forsøge at rekonstruere den første AIDA-produktion i august og september.

Børge Rahbech Jensen

mangler et link til arenaen i Verona. Ved anmeldelser af udenlandske forestillinger kunne det være rart med information om, hvornår de opføres, og et link til teaterets hjemmeside. Det kunne evt. sættes ind enten under selve artiklen el. i samme rubrik som hashtagene.

Børge Rahbech Jensen

Nå, jeg fandt selv et link ad en kort omvej delvist inspireret af en reklame:
http://www.arena.it/en-US/arena/program-2013.html#.UgoY5UDsajc .

Det er fundet via Deutsche Bahns (DBs) hjemmesides information om Europa-Spezial Italien, som underligt ikke kan findes på dansk.
http://www.bahn.de/p/view/angebot/international/europaspezial/italien.shtml .
(På DBs hjemmeside på dansk kan kun findes Europa-Spezial Dänemark. Relativt lave priser til fx. Italien kan med lidt held findes ved at kombinere specialtilbud fra Danmark til Tyskland med specialtilbud fra Tyskland til Italien.)

Vibeke Rasmussen

Som begejstret tilhænger af både Verdi og Aida, og af opera i almindelighed, generer den latterliggørende rubrik mig. Den synes at ville signalere: Opera=skrig og skrål.

Faktisk lyder den danske oversættelse af 'Celeste Aida': "Skøn-ne-ste A-i-da …" Se – og lyt? Det passer faktisk med musikken. ;-)