Læsetid: 4 min.

Det ulykkelige land

Gus van Sant og Matt Damon fortæller om et hensygnende Udkantsamerika i den velmenende ’Promised Land’
15. august 2013

Udkantsamerika er ved at dø. Finanskrisen har ramt hårdt. Fabrikker lukker, landbruget tjener ingen penge, og folk flytter fra landet og de små byer ind til storbyerne i håb om at finde arbejde. Derfor er de også mere end villige til at lytte, når store energiselskaber kommer til byen og tilbyder at leje deres jorder for kontantbeløb og procenter af overskuddet fra udvindingen af de rige mængder af naturgas, som ligger i undergrunden.

Det handler Gus van Sants nye film, Promised Land, om. Den har blandt andre Matt Damon og John Krasinski på rollelisten, og de to skuespillere har også skrevet manuskriptet til det velmenende, afdæmpede drama, der velsagtens er tænkt som et nuanceret opråb til et samfund, hvor man har det med at glemme udkanten – lidt ligesom i Danmark.

Og et langt stykke ad vejen lykkes Promised Land med sit forehavende: Den sætter en kompleks problemstilling til debat og erkender, at den ikke nødvendigvis har alle de rigtige svar eller en løsning, som vil gøre alle glade og samtidig redde det lille landbosamfund, den foregår i – et landbosamfund som tusindvis af andre over hele USA.

Effektiv duo

Matt Damon spiller Steve Butler, som arbejder som konsulent for energiselskabet Global, der omsætter for ni milliarder dollar om året. Sammen med sin faste makker, Sue (Frances McDormand), rejser Steve den amerikanske provins tyndt og får de lokale til at skrive under på kontrakter med Global om udvinding af naturgas. Steve, der selv er vokset op på en gård i en lille by, der døde, da den lokale fabrik lukkede, er et sympatisk og empatisk menneske og god til sit arbejde. Han tror på det rigtige i det, han gør, og han og Sue er så effektive, at han står til at skulle forfremmes.

Men så ankommer den dynamiske duo til en landsby i Pennsylvania. Alle i byen synes ivrige efter at skrive under på en kontrakt, så de kan få penge at leve for, penge til deres børns fremtidige uddannelse, og det hele går som smurt.

Men så møder Steve og Sue den pensionerede videnskabsmand Frank Yates (Hal Holbrook), der advarer mod konsekvenserne i form af afbrændt jord og forurenet grundvand, som boringerne efter naturgas – såkaldt fracking – kan afstedkomme. Og inden længe dukker også miljøforkæmperen Dustin Noble (John Krasinski) op og sætter lus i skindpelsen hos de lokale med historien om, hvordan hans egen families gård og jord blev ødelagt af Global.

Fællesskab og fremtid

Matt Damon er en tiltalende skuespiller, der som regel holder igen med sine virkemidler, og det er ofte hans afdæmpede, naturlige spil, der får en film til at fungere. Således er det i vid udstrækning hans – og de øvrige skuespilleres – fortjeneste, at Promised Land holder vand i hvert fald de første to tredjedele.

Steve er så overbevist om, at han er et godt menneske – han siger det flere gange til skolelæreren Alice (Rosemarie DeWitt), som han falder for – at han reagerer voldsomt, da Dustin Noble dukker op og stikker en kæp i hjulet. Samtidig får Noble og Frank Yates dog plantet så megen tvivl i Steves sind, at han bliver usikker på, om det nu også er det rigtige, han gør. Folk har brug for de penge, som Global tilbyder – men reelt ikke kan love – men spørgsmålet er, om de så at sige koster for meget, om konsekvenserne er for alvorlige.

Havde Steve og hans familie selv fået tilbudt penge, da han var ung, havde han taget imod dem og var rejst fra byen i en pokkers fart.

»Men hvor skal vi alle tage hen,« spørger Frank Yates med den jordbundne snusfornuft, man må være i besiddelse af, når hovedparten af livet ligger bag én, og antyder, at det ikke kun handler om, hvad man selv vil. Promised Land er nok politisk, men heldigvis ikke didaktisk, og den tillader sig at være i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre for den enkelte, hvis hele ens lokalsamfund står over for at gå til grunde. Instruktøren og de to manuskriptforfatteres sympati er hos de enkelte mennesker, og filmen tillader sig at slå fast, at alle har et medansvar for fællesskabet og for fremtiden.

Til sidst snubler Promised Land dog i sine egne gode intentioner, og slutningen klinger lidt falsk og er en anelse for sentimental i forhold til den ellers meget tilbageholdende film, som med lyd, musik og billedside har tegnet et poetisk og smukt, men ikke rørstrømsk portræt af Smalltown America.

'Promised Land' Instruktion: Gus van Sant. Manuskript: Matt Damon og John Krasinski. Amerikansk (CinemaxX, Dagmar, Grand og Vester Vov Vov i København, Gentofte Kino og en række biografer i Odense, Aarhus og Aalborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu