Læsetid: 4 min.

Verdens bedste julefilm

Det er ikke spor nemt for filmredaktøren at vælge en yndlingsfilm blandt alle de film, han holder af. Men når de andre i filmredaktionen kan, kan han vel også
Scene fra ’Nightmare before Christmas’ af Tim Burton fra 1993.

Ronald Grant Archive

10. august 2013

Det er svært – for ikke at sige umuligt – for mig at vælge bare én film, der betyder mere for mig end alle andre film. Når folk spørger mig – og det gør de tit – hvilken film der er min yndlings, stikker jeg dem altid 5-10-15 titler, så jeg slipper for at skulle tage stilling og vælge mellem de film, jeg elsker lige højt.

Af samme grund endte den top-100-liste over mine favoritfilm, som jeg lavede forleden, med at rumme hen ved 150 film. Jeg kan simpelthen ikke begrænse mig. Hvilke film jeg holder mest af, afhænger af årstiden, mit humør, hvem jeg ser filmene sammen med, om jeg er træt, sulten eller tørstig og af de nye film, jeg ser, og alle de gamle film, jeg får øjnene op for. Det forandrer sig med andre ord hele tiden – selv om der da er film, som formentlig altid vil være med på listen.

Mageløs musical

Og faktisk stod filmen, jeg efter mange og lange overvejelser har valgt som min yndlingsfilm, en overgang øverst på den top-10-liste, jeg lavede for mig selv, og som ingen andre fik lov til at se. Det er formentlig en af de film, jeg har set flest gange, og når mange andre mennesker i julen hiver Frank Capras klassiker Det er vidunderligt at leve frem af gemmerne, hiver mine børn og jeg denne film frem. Det er den bedste julefilm nogensinde, og vi kan se den igen og igen. Jeg kan synge med på alle sangene – ja, det er en musical, jeg elsker musicals – og sidder med et saligt smil om munden, så længe filmen varer.

Til oktober skal jeg til en stor koncert i London med musik af filmens komponist og tekstforfatter, der også selv synger en af hovedrollerne i filmen, og som har skrevet musik til stort set alle film af manden bag dette mageløse værk. Har du regnet den ud?

Ragnarok råder

Min yndlingsfilm – eller i hvert fald en af dem – er The Nightmare Before Christmas, der er instrueret af Henry Selick, men er et produkt af Tim Burtons krøllede hjerne og frodige fantasi. Det er en stop motion-animationsfilm, der ved premieren for 20 år siden ikke blot satte nye standarder for den slags animation, men som også er et forunderligt, poetisk, morsomt og medrivende eventyr om en af de outsidere, Burton så ofte portrætterer i sine film – og så afslører den, hvor højtiderne egentlig stammer fra.

The Nightmare Before Christmas, der har iørefaldende musik og mindeværdige sangtekster af Danny Elfman, handler om Jack Skellington, græskarkongen af Halloween Town, der keder sig med hvert år til Halloween at skulle skræmme livet af alverdens børn og voksne. Ved et tilfælde havner han i Christmas Town og bliver så fortryllet af dette kulørte og glade og fremmede sted, at han beslutter sig for at blive julemand i stedet for Julemanden.

Herlig og gennemført

Jack er ikke nogen ond person, men en elskelig excentriker, der lader sig rive med af sin egen begejstring. Han bilder sig ind, at han sammen med de øvrige beboere i Halloween Town kan gøre det bedre end Julemanden og hans nisser, hvorfor de kidnapper Julemanden og begynder at gøre forberedelser. Det kan Jack og Co. selvfølgelig ikke – de er gode til at skræmme folk – og juleaften udvikler sig til det rene ragnarok, inden græskarkongen endelig kommer til fornuft og sætter Julemanden fri.

Moralerne i historien – det er jo et eventyr – er både, at man skal gøre det, man er bedst til og forstår sig på, og at julestemning ikke er noget, man kan regne eller manipulere sig frem til, det skal komme naturligt. Og de bliver serveret på en overordentlig fornøjelig, musikalsk og original facon. Figurerne er charmerende og tiltalende – der oprulles også en både rørende og dramatisk kærlighedshistorie mellem Jack og Sally, som er den ubehagelige Dr. Finklesteins skaberværk – og man lever sig med i historien og de to elskendes skæbne.

Der er masser af emotionel klangbund i The Nightmare Before Christmas, og samtidig er det et herligt og visuelt og teknologisk gennemført univers, som Tim Burton og Henry Selick serverer for os. Animationen er glat og glidende, og Halloween Town og Christmas Town er begge så flot designet, at man kan se filmen igen og igen og få øje på nye detaljer hver gang.

Man siger vist nok, at der skal gå 50 år, før man kan kåre et værk som klassiker. Jeg behøver kun 20 år. The Nightmare Before Christmas er en moderne klassiker, en fænomenal familiefilm og en af mine absolutte favoritter.

»Boys and girls of every age/ Wouldn’t you like to see something strange …«

Serie

Filmanmeldernes yndlingsfilm

Hvilke film kan Informations filmanmeldere bare se igen og igen? Det spørgsmål besvarer de hver især i en artikel om deres yndlingsfilm. Og det er et udvalg, der byder på flere overraskelser. 

Seneste artikler

  • Amerika er et barn i en sær voksen mands krop

    7. august 2013
    Og ’Big’ er min barnligheds ultimative lystfilm, fordi den udstiller liberalismens lækre fatamorgana
  • Forførende forfald

    5. august 2013
    ’Den tredje mand’ er filmhistoriens bedste europæiske noir-thriller. Og helt igennem en finsleben diamant af en film
  • To mænd og et skab i Kerteminde

    1. august 2013
    En polsk kortfilm udfordrede en dag den lokale kinos kulørte repertoire og tilbød – modsat i dag – en sjælden chance for at få et skud magisk filmhistorie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu