Læsetid: 3 min.

Blot en lille bid af æblet

Joshua Michael Stern fortæller kun noget af historien om Apples stifter, Steve Jobs, i den biografiske ’Jobs’
’Jobs’ kommer ikke rigtigt med noget bud på, hvorfra manden bag Apple og Macintosh egentlig fik sin inspiration, og hvorfor han blev, som han blev.

SF Film

5. september 2013

Og dér kommer han så gående, ned ad gangen, lige mod kameraet, på sin helt egen på én gang vuggende og kantede facon.

Det ser spøjst ud, næsten komisk, som det præsenteres i Jobs, der handler om en af it- og computerverdenens store innovatorer, og hvis filmen har et problem, er det, at den ligesom Steve Jobs’ gangart virker karikeret.

Ashton Kutcher, der spiller Steve Jobs, manden bag Apple og Macintosh, gør det i og for sig udmærket – han er en passende blanding af lysende visionær og småligt røvhul – og man keder sig ikke undervejs i Jobs, i hvert fald ikke hvis man som denne anmelder er livstidsmedlem af Cult of Mac.

Men filmen er mindre en vedkommende fortælling om et fascinerende og skiftevis genialt og træls menneske end en række kronologisk ordnede nedslag i Jobs’ liv og karriere, allesammen højdepunkter, der skal illustrere, hvornår han fik ideen til hvad: fra den første Apple-computer til iMac’en, det brugervenlige og intuitive styresystem og iPod’en.

Én til én

De mange nedslag kommer til at virke banale og utroværdige, fordi Jobs i lige præcis dét øjeblik har den ud-af-kroppen-oplevelse, der kommer til at farve hans holistiske tilgang til computerteknologi, eller lige præcis i dén situation møder og udveksler floskler med den britiske designer Jony Ive, som fra og med iMac’en vel nok var Jobs’ nærmeste sparringspartner, og som har samme semi-new age-agtige holdning til design og interface som han.

Det forbliver netop illustration og ikke dramatisk bearbejdning, fordi instruktøren og manuskriptforfatteren bag Jobs, henholdsvis Joshua Michael Stern og Matt Whiteley, taler med så store bogstaver og skærer så mange ting ud i pap, at også dem på bageste række kan følge med.

Dertil kommer, at Jobs ikke rigtig fortæller eller viser, hvorfra Jobs’ inspiration egentlig kom, og hvorfor han blev, som han blev. Den viser, at han har ideerne og visionerne – ofte i et samspil med de mere eller mindre geniale, opfindsomme mennesker, han omgiver sig med – men den fortolker dem ikke og forsøger ikke at forstå ham i mere psykologisk forstand, når han agerer egoistisk og svigter selv nære venner. Handler det kun om en form for storhedsvanvid, eller er der mere komplekse motiver på spil?

Det er meget ligefremt og én til én, hvilket er synd, når man har at gøre med en mand, som – sammen med dygtige folk på Apple og på godt og ondt – så radikalt har forandret vores måde at lytte, se, kommunikere, være sammen og arbejde på, især takket være iPod, iPhone og iPad.

Fiktionens rolle

Der gøres og siges tilmed ting i filmen – for eksempel omkring det faktum, at Jobs var adoptivbarn, og hans manglende kropshygiejne som yngre – som havde betydning for den virkelige Jobs’ udvikling, men som man formentlig ikke vil kunne forstå, hvis ikke man kender til Jobs eller har læst Walter Isaacsons bog om Jobs, som filmen i vid udstrækning må have trukket på.

Der er masser af dramatisk stof i Jobs’ liv og karriere, som Joshua Michael Stern og Matt Whiteley ikke bruger til noget, fordi de går så stavepladeagtigt til værks. Der synes ikke at være meget under overfladen hos de mennesker, Jobs omgiver sig med – de er bare en slags brikker i hans skakspil – og Jobs selv lærer man ikke for alvor at kende. Det kan godt være, at det bare ville være gætværk, men selv Isaacsons faktabaserede bog har nogle bud på, hvad det var, der drev Jobs, og hvorfor han så ofte var ubehagelig over for familie og venner og samarbejdspartnere.

Og er det ikke netop en af fiktionens roller at turde stille spørgsmål, grave dybt og gætte løs?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Så da en længere dokumentarfilm om Steve Jobs inden for det sidste års tid, vil jeg tro. På tv. Den var udmærket. Ovenstående derimod har ingen vist behov for.