Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Faust som litterær genganger

Kampen mellem viden og tro, magtlystens uoverskuelige konsekvenser, ideernes eller kunstens fantasiverden og driftens afgrundsdybe ubetvingelighed. Alt det behandler Christopher Marlowes renæssancedrama Doctor Faustus, der nu foreligger i ny dansk oversættelse
Kultur
20. september 2013
Kampen mellem viden og tro, magtlystens uoverskuelige konsekvenser, ideernes eller kunstens fantasiverden og driftens afgrundsdybe ubetvingelighed. Alt det behandler Christopher Marlowes renæssancedrama Doctor Faustus, der
nu foreligger i ny dansk oversættels

Er man fyldt af voldsom stræben efter erkendelse, kan man blive kaldt faustisk, forklarer fremmedordbogen dette ord, som er afledt af Faust, der på tysk ellers betyder knytnæve. Bokser var han imidlertid ikke, den historiske person Johann Georg Fausten, der levede i begyndelsen af 1500-tallet. Han var magiker og sortekunstner og lagde navn til en fiktiv og mytisk figur i folkebogen fra 1587 som en dæmonisk skikkelse, der solgte sin sjæl til fanden for at opnå 24 år i vellyst og magt, hvorefter han så som aftalt blev sendt afsted til helvede.

Om sådanne og lignende drømmebilleder handlede de mange anonyme folkebøger, der florerede efter bogtrykkerkunstens opståen og snart blev en yndet underholdning, mens også læsekunsten bredte sig ved siden af den mundtlige tradition. De blev brugbare som led i protestantismens oprør mod moderkirkens autoritet. Den mest udbredte var Jesu Barndomsbog med sjove historier, andre var blandt andet Rævebogen og dem om Uglspil, om Holger Danske eller Griseldis – sagt i parentes den bog, som den purunge Marie Grubbe læser og bruger til erotiske fantasier i optakten til J.P. Jacobsens roman om denne radikale adelskvinde. Erotik er mildest talt også et hovedmotiv i alle de mange litterære, kunstneriske og musikalske behandlinger af Faust-skikkelsen.

Der er en aktuel anledning til at memorere dette emnes potentiale af evigt konfliktstof, kampen mellem viden og tro, prisen for intellektets, magtlystens rækkevidde ind i uoverskuelige konsekvenser, forskrivelsen til ideernes eller kunstens fantasiverden, frem for alt driftens afgrundsdybe ubetvingelighed. Meget af det er sat i spil i Christopher Marlowes renæssancedrama The Tragical History af Doctor Faustus, nu i ny dansk oversættelse, originalen trykt 1604 først 11 år efter hans død. Han blev myrdet under uopklarede omstændigheder som besværlig person for visse myndigheder trods en skattet karriere som agent i dronning Elisabeths tjeneste. Født var han i 1564, samme år som den længerelevende Shakespeare, der blandt andet derfor har taget hele billedet af elisabethansk dramatik. Dog nu så småt anerkendt som nærmest jævnbyrdig.
 

Makkerparret

I fem akter gennemspilles Faust-historien, strammet, men detaljeret, velkomponeret med højdepunkter og voksende tempo, passende retarderet af pjankede, komiske mellemspil, som det også kendes hos Shakespeare. En nar skal ikke mangle. Afgørende ny er imidlertid den veludviklede personlighedstegning, der også suger en vis sympati eller identifikationslyst til sig fra læseren/tilskueren.

Makkerparret Faust-Mefistofeles er ellers et gysende selskab med stor tjenstvillighed fra sidstnævntes side over for Fausts stadig vildere og grovere krav om vellyst og magt, kulminerende i den seksuelle besiddelse af ingen ringere end den skønne Helena, som prins Paris engang erobrede og igangsatte den trojanske krig med. For det var langtfra nok med Gretchen og mængden af konkubiner, som han bestilte, datidens morgenbolledamer. I det hele taget grove løjer såsom narrestreger med paven, hvervning af hære og militære manøvrer i umættelig magtudfoldelse. Hans stunder af tvivl og fortrydelse fejes af bordet, og pludselig er de 24 aftalte år forbi og åbner for angsten og rædslen. I sin krise anråber han både anonyme magter og Kristus:

Stands jeres evige bevægelse,

I Himlens sfærer, så al tid ophører,

Og midnat aldrig kommer; sol stig op,

Skab evig dag, lad denne time vare

Et år, en måned, uge, blot en dag,

Så Faust kan angre og sin sjæl gi’ frelse.

Et interessant perspektiv finder vi i Mefistofeles’ oplysning om, at han og Faust og vi alle sammen allerede er i helvede, fordømt for evigt sammen med Lucifer. Et tema som jo ikke gennemføres, men ligner en foræring til senere tiders digtere – allerede vores egen Johan Ludvig Heiberg lod i En Sjæl efter Døden (1841) Mefistofeles afsløre denne kendsgerning for borgermanden.

På den måde leverer Marlowe stof til eftertidens faustiske digtere, som når Faust i akt V,2 betror sine unge, lærde venner, at »Jeg gav dem min sjæl for min kunst« – som i originalen dog hedder »I gave them my soul for my cunning«. Det kan man heldigvis læse i denne tosprogede udgaves paralleltryk af engelsk og dansk og konstatere, at oversætteren Jakob Kowalski fortjenstfuldt har fået blankverset og dets variationer til at fungere smidigt og uanstrengt. Han gør rede for sine principper i den udmærkede introduktion til teksten, der her afløser et 115 år gammelt oversættelsesforsøg.

Fantasmer

Den, som har farvet den nu gængse opfattelse af Faust, er dog nok Goethe, der tumlede med skikkelsen i næsten hele sin forfatterperiode, fra en tidlig Ur-Faust til Faust I (1808) og Faust II (posthumt 1832). Hvor han i sin kombination af rationel oplysningsiver og romantisk idealisme i den grad humaniserer Faust som moderne menneske, ambitiøs, højtdannet, altkrævende, driftig i enhver betydning af ordet. Konfronteret med djævelske fristelser købslår han med Mefistofeles. Og det første er naturligvis en forførelse, her af den uskyldige Margrethe, Gretchen, der lige så konsekvent kommer i ulykke. I hele handlingsgangen gennem uhyrlige fantasmer bliver det højeste mål atter denne Helena, inkarnationen af  das ewig weibliche, der til slut redder ham fra helvede i tillæg til hele den utrættelige iværksætterånd og sociale indsats, han har demonstreret. En hærskare af engle redder dette ’evigt stræbende menneske’. Hans krigeriske bedrifter og nyordning af riget kompletterer billedet af det vesterlandske idealmenneskes hele politik. Hvilken faustisk aktualitet!

Ikke underligt, at Thomas Mann i sit hovedværk Doktor Faustus (1948) udformede sin hovedpersons forehavende på en måde, som indlysende symboliserer Tysklands nazistiske fantasteri og djævelskab. Adrian Leverkühn får besøg af djævelen, og denne gang gælder det direkte kunsten og musikken, idet hans gevinst er en ny, genial kompositionsform. Han giver sin sjæl bort for en grænseoverskridende kunst. Alt menneskeligt omkring ham lægges øde. Han opnår en eksempelløs kunstnerisk succes gennem de stipulerede 24 år til en pris af absolut forbud mod kærlighed. Helvede er ikke ild, men kulde, følelseslivets frostverden.

Dramaet er dermed flyttet over i romanformen, og der kan Faust i talrige tilfælde og variationer danne par med Don Juan, den anden gudsforgående, men kolde elsker. Det musikalsk-erotiske, som Søren Kierkegaard skriver om i sine forførelses-analyser, peger mod operaen, hvor vi finder i hvert fald tre eksempler på, at Faust-motivets musikalske muligheder er udnyttet. Ældst er Louis Spohrs tyske toakter Faust, opført i Prag 1816. Her entrerer Faust med Mefistofeles om at erobre Cunegunde, og her opnår han kun at blive dræbt af sin rival og derefter slæbt i helvede af sin bedrageriske kontrahent. Den mest kendte musikalske version, Charles Gounods opera fra 1859 og få år efter opført i København, er samlet om den unge Marguerites tragedie. Her er det hende, der forløses af englene, mens Faust straffes på sædvanlig vis. Et populært scenisk værk med soldaterkor og det hele.

Som vignet til Fausts internationalt berygtede skæbne kan fortælles, at han i Danmark fik et særlig brutalt musikalsk endeligt, nemlig i Niels Viggo Bentzons treaktsopera med titlen Faust III. Ved førsteopførelsen af en tysk trup på Det Kongelige Teater 1965 faldt hovedrolleindehaveren Hermann Uhde om på scenen og døde straks efter.  Operaen er så vidt vides ikke senere opført.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her