Læsetid: 4 min.

Den fjerbaskende forførelse

Ny bog om Nordisk Fjer-skandalen fremmaner et dirrende og skræmmende billede af magtmenneskets virkemidler: Bedrageren og bestyrelsesformanden Johannes Petersen hvirvlede folk om sine vinger
Bedrageren Johannes Petersen spillede på et imponerende register: Faderlig omsorg, regnskabsmæssigt lynnedslag, bestikkelse, blændende veltalenhed, visionær fremstillingsevne, lavmælt lytten, brølende fysisk og psykisk intimidering, medynkvækkende gråd – vekselvirket med stoisk ro og overblik.

fra bogen

20. september 2013

Vi støder vist alle på dem i løbet af vores liv: Disse mennesker, som har styr på det hele, som ved næsten alt, som kan forklare alt omkring sig – også det uforståelige – og som dristigt giver sig i kast med vovelige forehavender, men som samtidig overbeviser om, at alt vil ende godt – især da, hvis man lige giver dem en hjælpende hånd og ikke stiller plagsomme spørgsmål.

Og pladums! – en dag falder kulisserne sammen. Nærmest det hele var en iscenesættelse. Og dér står man så og ser – for første gang – nøgternt, hvem det egentlig var, man lod sig forføre af: Den svindleriske elskovspartner, nære ven, kollega, chef, forretningsforbindelse, politiske karrieremager. Og man er så inderligt flov. For det er én selv, der har været dum. Svindleren har jo kun gjort det, som svindlere er bedst til: At bedrage.

Den brillant debuterende forfatter Charlotte Langkilde, giver sin bog om Johannes Petersen, først direktør og siden arbejdende bestyrelsesformand for den dansk-internationale virksomhed Nordisk Fjer, titlen Bedraget. Og bedrager var Johannes Petersen – man fristes til at sige: Af Guds nåde.

Altomfattende løgn

Bedraget omfattede alt, hvad Johannes Petersen kunne forløje for at gavne sig selv. Da han i 1963 – som 38-årig opstigende erhvervsmand – blev opfordret til at sende sit cv til Kraks Blå Bog, digtede han sin lagermands-far om til revisor og sin egen danske realeksamen og kontoruddannelse om til handelsskoling, også schweizisk, og lagde oveni tekstiluddannelse i England og Tyskland plus stillinger i England og USA.

Ingen ulejligede sig med at afsløre dette fup. Til gengæld kunne Johannes Petersen sidenhen pryde sit levnedsløb med ægte fine poster, bl.a. Industrirådets hovedbestyrelse, bestyrelsen for Kjøbenhavns Handelsbank og for Nordisk Gjenforenings Selskab.

Johannes Petersen forstod at dupere fine mennesker. Mennesker så fine, at han kunne gemme sig bag dem, beskyttet af deres reputation.

Også den virksomhed, som Johannes Petersen udsugede, emmede af finhed: Nordisk Fjerfabrik Aktieselskab stiftet 1901. Grundlæggeren. H.O. Lange, sikrede fremdrift og respektabilitet i hele 60 år. Forud for sin død i 1961 havde Lange som sin afløser indsat sin sekretær, frk. Hildur Friis-Hansen. Lange havde fra 1951 ladet Johannes Petersen stige i graderne fra medhjælp i ekspeditionen til direktør for en Odense-afdeling.

Nu rykkede Johannes Petersen – med sin Odense-sekretær, frk. Inga Lydia Rasmussen – til hovedstaden og fik snart udmanøvreret Hildur Friis-Hansen. Altså igen: Nordisk Fjer ledet af en magtmand og hans inderligt loyale frøkensekretær.

Forbrydermakkere

Men makkerparret Johannes Petersen & Inga Lydia Rasmussen var ganske anderledes end makkerparret H.O. Lange & Hildur Friis-Hansen. Hr. Petersen & frk. Rasmussen var forbrydere.

De gav sig til at pumpe virksomhedens omsætning op med fiktive interne handler med fjer og dun, der – uden for revisionens kontrol – blev shippet over verdenshavene ved årsregnskabstid og undervejs opgraderet vildt i pris – fra hønsefjer til edderdun. Samtidig blev datterselskaber pånødet virksomhedens fjerbehandlingsmaskiner til 70 gange fremstillingsprisen. Aktieudstedelser og låneoptagelser gik til den løbende drift.

Nordisk Fjers prestigeombølgede virksomheder i USA havde svært ved at få amerikanerne til at skifte deres traditionelle sengetæpper ud med dyner. Men Johannes Petersen ville ikke ydmyge sig ved skære ned i USA. Det øgede mangfold behovet for at dræne resten af virksomheden. Senere blev et velkonsolideret sydstatsbomuldsfirma købt for lånte penge – med henblik på tømning. En skyggevirksomhed til svindel blev opbygget, men skjult.

Fineste navne lokket

Alt mens disse forbrydelser voksede mod nye højder, havde Johannes Petersen lokket et af landets fineste juridiske navne, statens sagfører, kammeradvokaten Poul Schmith, til at optræde som bestyrelsesformand i Nordisk Fjer fra 1972 og frem til 1987, hvor Petersen selv tog over som ’arbejdende bestyrelsesformand’. Bedragerierne havde da antaget et omfang, hvor de kun kunne beskyttes fra formandsposten. Den øvrige bestyrelse var polstret med formanden for Nationalbankens bestyrelse, den højt respekterede nationaløkonom og lærebogsforfatter Poul Nørre-gaard Rasmussen samt prominente erhvervsadvokater.

Johannes Petersen, suffleret og efterretningsorienteret af Inga Lydia Rasmussen, spillede bedraget på et imponerende register: Faderlig omsorg, regnskabsmæssigt lynnedslag, bestikkelse, blændende veltalenhed, visionær fremstillingsevne, lavmælt lytten, brølende fysisk og psykisk intimidering, medynkvækkende gråd – vekselvirket med stoisk ro og overblik. Et helt særligt aspekt af Johannes Petersens talent var at huske, præcis hvilke løgne han havde fortalt hvem. Han og Inga Lydia Rasmussen sikrede, at de, der havde fået forskellige historier prakket på, aldrig kom til at sidde til bords eller rejse sammen – så de kunne udveksle oplysninger.

Det ramlede i november 1990. Nordisk Fjer havde da en gæld på fire milliarder og en negativ egenkapital på 1,5 milliarder. Johannes Petersen druknede sig i sit badekar. Inga Lydia Rasmussen fik en betinget dom. Nogle af dem, de to havde narret, fik hårde straffedomme. Tusinder af mennesker kom til at lide økonomisk nød.

Men verden blev formentlig ikke klogere. Den lader sig forføre. Også næste gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frida Henningsen
  • Espen Bøgh
Frida Henningsen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

I nyere tid minder historien lidt om IT-Factory, Stein Bagger, selv om det økonomisk må siges at være lidt i småtingsafdelingen i den sammenligning.

En Johannes Petersen type er vel mange gange farligere som politiker eller lobbyist - gad vide hvor mange af den slags, der sidder i toppen af højt estimerede NGO'er, brancheorganisationer, arbejdsgiver- og fagforeninger, politiske partier o s v.

@ Robert Kroll

Tro du virkelig at der ikke er den slags politikere?
- 00'er er vel bevis nok for dette!
550 mia. tabt på den førte politik er da trods alt en sjat penge!

Er det så også hele sandheden om Nordisk Fjer eller er der også et par skjulte sandheder.

Vist havde Johannes Petersen sine absolutte sælsomme sider, men det forbyder jo ikke intelligente mennesker at tænke selv.

Et af de gennemgående træk hos flere syntes at være tvivlen de besad, - men alligevel ikke gjorde noget for dens afkræftelse eller bekræftelse.

Et gammelt kinesisk ordsprog(hvis rigtigt citeret) lyder; "hvis du er i tvivl, så er du ikke længere i tvivl"!

- OK, det lyder som om den går i ring, men den er nu meget god ved nærmere eftertanke.
Hvis alt er i orden, så er der vel ingen grund til at komme i tvivl?
Når tvivlen opstår, så er det fordi der er noget der ikke helt passer sammen!
- Der er derfor rigtig god mening i ordsproget, selv om det virker kringlet.