Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Guds ord i æteren

Roligt, men lige alvorligt nok, når der transmitteres morgenandagt. Der kan med fordel arbejdes med formidlingen og med at bringe mennesket ind mellem Gud og radioen
Kultur
17. september 2013

 

Der skal ikke skrues meget mere end et par millimeter på DAB-radioens kanalhjul for at få et morgenfriskt memento om, at DR skam tager sin rolle som hele landets public service-institution alvorligt. Fra P3’s glade morgenflade kommer man nemt til P2, hvor temaerne og tempoet ikke bare er anderledes, men nærmest som taget ud af en anden tid.

 

Som var man ikke bare gået fra det ene DR-studie til det andet, men skiftet fra en festkupé på et TGV-tog til et venteværelse langs Lemvig-banen.

Klemt inde mellem de to afdelinger af P2 Morgenmusik ligger Morgenandagten. En speaker annoncerer, at der nu stilles om til Vor Frue Kirke og skitserer hurtigt programmet for dagens sakrale public service-indslag. Det er nu ikke, fordi der fra dag til dag sker de store revolutioner i dagsordenen: Fra 08.05 til 8.23 er der hver dag et præludium, et par salmer og nogle oplæsninger fra Bibelen inden formiddagen på P2 kan fortsætte. Og så er der en del bimlende kirkeklokker. I begyndelsen af transmissionen faktisk så mange, at man et kort øjeblik glemmer, at man hører radio og i stedet kigger forvildet rundt efter den kirke, der ingen steder er at se. Og ja, hvem ringer klokkerne for? Efterhånden ikke særlig mange, hvilket da også er grunden til, at transmissionen af Morgenandagten efter sammenlægningen af P1 og P2’s morgenflader nu udelukkende er at finde på DAB og internettet. Og på DR K.

Egentlig kan man ikke anmelde morgenandagten. Morgenandagten er ikke traditionel radio, men en transmission af en begivenhed, der fungerer uafhængigt af radiomediet. Her er ingen journalister, der kommenterer. Her har ikke været holdt redaktionsmøde, hvor dagens program er blevet diskuteret, og ingen musikchef har været inde over valget af salmer.

Mangler det personlige islæt

Men klokkerne ringer og markerer, at nu skiftes der rum. Og det er rummet, der er interessant. For anmelderen her ville det ikke gøre den store forskel, om P2 i stedet for morgenandagten afspillede 18 minutters vejrtrækningsøvelser eller transmitterede live fra en yoga-time. Det er det meditative element, der er programmets raison d’être og med det muligheden for at begynde dagen uden at skulle belemres med verdens elendighed på P1 eller at skulle følge det opskruede morgentempo på P3. Derfor kan det også undre, at man i en tid, hvor kirken har svært ved at sælge sig selv, ikke lægger et mere personligt præg på formidlingen. Nok læses der med sprød røst op fra Matthæus-evangeliet om, hvordan vi skal nedbryde alle skillevægge skabt af menneskelig synd, men hvorfor transmitteres der ikke en prædiken om emnet i stedet for den let automatiserede distribution af evangelieoplæsninger? Derudover er der ikke en finger at sætte på transmissionen. Koret synger smukt, og alt går klart igennem. Men man savner nogen, der hoster. Nogen, der snubler i ordene. Nogle mennesker.

Morgenandagten, på hverdage på DR’s P2 kl. 8.05-8.23

Serie

Det danske radiolandskab

Seneste artikler

  • For Gud er alle lige … sjove?

    14. oktober 2013
    Indre Missions ungdomsradioprogram ’Munter Mandag’ bliver aldrig rigtig muntert. Værterne vil for meget på for kort tid, og diskussion af tro og generationer har trange kår, når mor lytter med
  • En time med tamme løver

    7. oktober 2013
    Det står skidt til, når selv fanatikere snakker om fodbold, som var det overenskomstforhandlinger
  • Elvis fra væg til væg

    2. oktober 2013
    Elvis-musik er nok i sig selv på Radio Always Elvis, men fanbegejstringen formidles mangelfuldt fra Graceland Randers
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sålænge Kristelig Lytterforening har plads i radiorådet er Morgenandagten 7 af 25 programflader som foreningen stadig kan bryste sig af. Et søvningt alternativ til P1 Morgen, som er en lydmæssig pestilens.

Hvor er det herligt, at vi som lyttere stadig har muligheden for at vælge, hvilken radiokanal, vi har lyst til eller brug for at lytte til! Og vi er stadig nogen der er meget glade for at kunne lytte til budskab og samlesang uden hosten og barnegråd, og specielt at vælge at blive "belemret med verdens elendighed" med mere på P1.

Jeg under alle mennesker sjælero. Jeg under mennesker fællesskab og fælles historier. Jeg under alle mennesker en følelse af mystik, glæde, taknemmelighed og forundring over universets skønhed og ufattelige kompleksitet.

Men jeg ærgrer mig helt utroligt meget, helt ned i min gamle bedrøvede sjæl, over at vi ikke kan finde noget bedre at dele og forundres over end en 2000 år gammel ammestuehistorie der uden skam eller bare beskeden erkendelse af egne mangler fremfører det måske mest afskyelige menneskesyn der er muligt at forestille sig.
Det ærgrer mig at en organisation der har spredt så meget lidelse og ødelagt så mange skæbner igennem vores historie stadig kan opfattes som samlingspunkt for andet end historiefornægtende røvhuller og idioter.

Jeg forstår ikke hvorfor vi tillader dens præster og proselytter fortsat at sprede deres løgne og afskyelige menneskesyn over det ganske land og fastholde folk i et perverst selvbedrag - sågar på et offentligt finansieret medie.

Jeg får en klump i halsen når jeg tænker over disse ting - Lige dele afsky og sorg. Føj!

Ivan Ziz, Søren Roepstorff og Marianne Mandoe anbefalede denne kommentar

Heldigvis kan man både skifte kanal eller slukke,
Værre er det med klokke--bimleriet i fællesrummet.
Sluk dog for de kirkeklokkker!

Marianne Mandoe

Toke har vel sagt det så godt som det kan siges.
Altså bortset fra at vi, ud over kirkeskatten og den almindelige skat, også her bliver tvunget til at betale til at "budskabet" bliver spredt.