Læsetid: 4 min.

Misforstået klassikerformidling

Kim Leines tvivlsomme fordanskning af Hamsuns fornorskede ’Sult’ skærper appetitten på den ægte vare: originalen fra 1890
27. september 2013

Det var med dybeste undren, at jeg forleden åbnede Gyldendals nye version af Sult – denne forunderlige bog, som ingen læser uden at få mærker af den – oversat af Kim Leine, fra norsk, på trods af at romanen oprindelig blev skrevet nærmest på dansk.

Forlaget har indtil nu konsekvent fulgt den linje at genoptrykke Knut Hamsuns skelsættende debutværk efter originalversionen. Eller rettere: Det troede de da selv, at de gjorde! Derfor stod der igen og igen i paperbackudgavernes kolofon, at her fik folk den tekst, som i 1890 udkom på P.G. Philipsens Forlag. Sandheden er imidlertid, at Dansk Gyldendal i stedet brugte en version fra 1899, hvor Hamsun i ’Tredje Stykke’ havde afsvækket særligt gudsbespottelige passager. Originaludgaven af Sult står derfor fortsat i Danmark som en velbevaret hemmelighed.

I Norge har man handlet anderledes. Dér optrykte man faktisk i anledning af romanens 100-års-jubilæum den oprindelige tekst i faksimile. Men bortset fra det har Norsk Gyldendal respekteret forfatterens selvcensur.

Hamsun reviderede værket hele fire gange, i 1899, 1907, 1916 og 1934. Første gang handlede det om at neddæmpe blasfemien, anden gang om at styrke moralen og få fortælleteknikken gjort mere traditionel. Tredje og fjerde gang skulle teksten forandres i ’norskere’ retning ved udskiftning af talrige gloser. Sidstnævnte tekst, som Leine har anvendt, ligger også til grund for udgaven i Samlede verker (2008), som endda er yderligere moderniseret.

Fra anarkist til nationalist

Blandt forskere, også de norske, er der almindelig enighed om, at Norsk Gyldendals valg af 1934-versionen som tekstgrundlag (ud fra princippet om Ausgabe letzter Hand) er uheldigt, både hvad angår den mand, der skrev Sult, og den litterære situation, som han skrev værket ind i. I 1890 var Hamsun himmelstormer, anarkist, fornyer og eksperimentator. I 1934 var han nationalist, royalist og storaktionær i eget forlag.

Forholdet er således det, at den unge og den ældre Hamsun kan betragtes som totalt forskellige personer. Hamsun anno 1890 er en mønsterbrydende opkomling, som via USA ramler larmende ind i hovedstadens borgerlige kultur; men allerede i 1899 strider Hamsun for at kvæle mønsterbryderen og gøre sit internationale ateistiske oprører-image til fortid, og i 1907 ruster han sig til en identitet som nationsbyggende værner om gode, sunde værdier.

Hvor Hamsun i 1890 kom out of nowhere lige ind i det litterære miljø og fik succes som skandalemager, dér var han i 1907 den hjemløse modernist, der brændte broer bag sig og brød med sin egen kunstneriske radikalitet ved at nedtone alt, hvad der smagte af usædelighed eller blasfemi, og ved at indføre en gammeldags ’alvidende’ fortæller og derved ødelægge værkets formmæssige pointe: fraværet af reflekterende distance mellem fortællingens ’nu’ og ’da’.

Litterær forbrydelse

Kim Leine har i sit forord til oversættelsen valgt udelukkende at fokusere på forholdet mellem norsk og dansk og helt afstå fra at tage stilling til 1934-udgavens kunstneriske værdi. Hvorvidt den tekst »er den bedste, skal jeg ikke gøre mig klog på«, hedder det afglidende, skønt Leine ved at formidle den censurerede version da netop har foretaget et æstetisk valg og dermed ’gjort sig klog på’, hvad for en tekst der er den ypperste.

De problemer, jeg drøftede ovenfor, behandles helt overfladisk i hans voldsomt personlige forord, som lægger ud med brikker af oversætterens (i sammenhængen totalt ligegyldige) livshistorie, fortsætter med en bovlam og decideret banal ’værkanalyse’ og slutter med dét åbent selvmodsigende udsagn, at Kim Leine har følt det ’som en forbrydelse’ at oversætte Hamsun.

Hertil er kun at sige, at forbrydelsen ikke er et følelsesmæssigt anliggende, men en ydre objektiv kendsgerning. Oversættelsen normaliserer og almindeliggør 1934-Sult ved at høvle knasten i Hamsuns stil væk. Banalisering har fundet sted på alle tænkelige niveauer: i ordvalg, bøjning og sætningsbygning. Man mærker overalt et gustent overlæg: sprogkunst udsat for et anmassende ønske om pædagogisk formidling og forklaring. Ja, undertiden ’digtes’ der ligefrem skamløst og tonedøvt på teksten. Desuden er de forfladigende oversætterindgreb foretaget med buldrende inkonsekvens. I romanens legendariske indledende sætning er ’forunderlige’ således umotiveret gengivet som ’mærkelige’, men otte sider længere fremme henstår glosen uoversat. Og i forførelsesscenen er ’Undseelse’ først oversat (forkert!) med ’udenomssnak’, derefter (korrekt, men kedeligt og fladt) til ’blufærdighed’. Da Hamsun ligefremt skriver: »Jeg var aldeles tilfreds med mig selv,« mener oversætteren sig berettiget til at ’forbedre’ og skriver: »Jeg følte mig særdeles tilfreds med mig selv.«

Krævende opgave

Bevares, der kan nemt findes eksempler, som vejer til modsat side, og hvor det er lykkedes Kim Leine at transformere Sult anno 1934 til et moderne, mundret dansk. Hovedindtrykket er dog som allerede beskrevet og bestyrkes, hver gang man tager en konkret passage og konstaterer, at oversætteren sløjfer eller tilføjer små og store ord efter sit forgodtbefindende og erstatter gloser, som han åbenbart tror kun er norsk eller (nu) forældet dansk, med påfund af beslægtet, men anderledes betydning og stilværdi.

Det kan ikke udelukkes, at forlaget skønner rigtigt, dersom man tror, at der blandt danske læsere findes et behov for muligheden af at tilegne sig Sult på basis af 34-udgaven. Jeg tillader mig at tvivle derpå. Men ville man absolut udsende en fordanskning af Hamsuns fornorskning, burde denne særdeles krævende opgave have været lagt i hænderne på en skribent med en langt sikrere sproghistorisk fornemmelse, en, der ikke, som Leine, er fanget mellem to sprog. Ikke alene er denne nyoversættelse på forhånd et meningsløst og overflødigt foretagende. Arbejdet virker også en smule amatøragtigt udført.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu