Læsetid 4 min.

Nederlagets mand på bestandig flugt fremad

Tom Buk-Swienty bevæger sig med sin dramadokumentarisme i gråzonen mellem fakta og fiktion. Han holder dog balancen i den medrivende fortælling om Wilhelm Dinesen, der med uro i kroppen fulgte i sin fars krigeriske fodspor men omsider fik nok af blod og død
Udsnit af Tom Buk-Swientys storyboard med Kaptajn Dinesen i rulamsfrakke.

Udsnit af Tom Buk-Swientys storyboard med Kaptajn Dinesen i rulamsfrakke.

Tor Birk Trads
20. september 2013

472 sider – og bind 2 venter ... kan Tom Buk-Swientys historie om officeren Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, virkelig bære så langt? Foreløbig ja, ingen tvivl om den sag.

Det er en lang fortælling, vi skal have det hele med og når da også næsten 100 sider hen i bogen, før hovedpersonen som niårig forlader sit barndomshjem og tager fat på sit liv. Men det gør ingenting, for det går over stok og sten, og man er glimrende underholdt.

Historien begynder på mange måder med Wilhelm Dinesens far, der vender hjem til sit gods på Djursland som dekoreret krigshelt fra Treårskrigen 1848-50 i selskab med det, der – skønt Buk-Swienty er forsigtig med at stille diagnosen – tydeligvis er et velvoksent krigstraume.

Hærens disciplin og krigens lutrende effekt er det, der skal få skik på hans opsætsige søn, som sendes på officersskole i hovedstaden og i virkeligheden ikke kan vente med at opleve de samme eventyr, som faderen så begejstret har berettet om.

Ild og blod

Hermed er fundamentet lagt for et liv, hvori Wilhelm Dinesen på en måde, der minder om Martin A. Hansens Lykkelige Kristoffer – uden sammenligning i øvrigt – systematisk opsøger »ild og blod«, og som da også ender ulykkeligt.

»Pelsen slap, andre ting tog skade,« skriver han efter sin deltagelse i blodbadet ved Dybbøl i april 1864, men trods de hårrejsende skyttegravserfaringer fremturer han i en tragisk blanding af hævntørst og anerkendelsestrang.

Mens Dinesens fader forbyder ham at deltage i Den Preusisk-østrigske Krig i 1866, lykkes det unge Dinesen at komme med i Den Fransk-preusiske i 1870, hvor han atter får lov at smage nederlagets bitre drik og ender med at følge den slagne franske Østarmé på dens flugt ind i Schweiz.

Med overværelsen af franske regeringstroppers efterfølgende, blodige nedkæmpelse af Pariserkommunen får han omsider nok – og her slutter bind 1.

Forfatter eller dokumentarist

Fortællingen bygger på et stort og varieret kildemateriale – og for en stor dels vedkommende på kaptajn Dinesens dagbøger og selvbiografiske optegnelser.

Men er de nu troværdige i forhold til begivenhederne? Vi ved det ikke, men skal man drille lidt, kan man henvise til, at Dinesen af sin samtidige, kritikeren Georg Brandes, blev anset for at være en af det moderne gennembruds forfattere – og altså ikke betraget som dokumentarist – og at Dinesen dyrkede en »sanselig, impressionistisk stil« (s. 15).

Læg hertil, at Dinesens officerskollega P.F. Rist beretter, hvordan Dinesen »tryllebandt« et selskab med »sine frygtelige røverhistorier« (s. 195).

Påfaldende er det i hvert fald, at Dinesen på sin færd gennem Danmark, London, Frankrig, Schweiz og Paris ustandselig støder på sine bedste venner under de mest usandsynlige omstændigheder, at han ikke undgår at møde stort set alle betydningsfulde politikere, generaler og forfattere i tiden og også bliver perlevenner med dem alle sammen, og at hans finansielle kilder tilsyneladende aldrig tørrer ud – han køber heste og udstyr og hyrer oppassere og bor på de dyreste hoteller i ét væk.

Læs også: I kaptajnens fodspor

Det er ikke helt utænkeligt, at manden med røverhistorierne, som altså er Buk-Swientys hovedkilde, har krydret sine retter lidt vel rigeligt, inden han serverede dem.

Holder Buk-Swienty sig på måtten? Formentlig ja, kun digter han med kilderne af fortælletekniske hensyn:

»Morgenen efter var råkold og gråbleg. Dinesen kneb øjnene sammen og lod blikket vandre hen over stivfrosne lig og klynkende sårede.«

Vi befinder os i gråzonen mellem fakta og fiktion, og at færdes i dette landskab er en hårfin balancegang. Men Buk-Swienty holder skansen, så at sige; kun sjældent kammer det over. Der arbejdes med spændingskurver, der springes effektfuldt i tid og sted, billedmaterialet er instruktivt og relevant.

Og er sproget kanske en smule storladent, indimellem grænsende til det klichéagtige, er det dog ikke mere storladent end de begivenheder, det skildrer. Yndlingsordet ’destruktion’ bliver man dog lidt træt af – der findes gode alternativer!

Og skidt med, at der et sted bliver byttet rundt på verdenshjørnerne, at man må undre sig over, hvad en ’ministerchef’ er for noget, at Den Franske Revolution et sted placeres i 1793, og at billedet s. 78-79 tilsyneladende er malet af både Niels Simonsen og Jørgen Sonne.

Ikke en historisk biografi

Kaptajn Dinesen – Ild og blod er nok mere en dokumentarisk fortælling end en historisk biografi (forfatteren bruger begge betegnelser).

Men hvad kendetegner egentlig en god biografisk fortælling?

Skal den være ’vedkommende’ – hvad der så end menes med det? Skal man kunne identificere sig med hovedpersonen? Skal den biograferede have sat sig tydelige spor i samfundets historie, politisk, kulturelt, videnskabeligt, erhvervsmæssigt?

Eller er en biografi relevant blot ved at give indblik i hverdagslivet, sociale forhold, almengyldige, psykologiske familie- og personrelationer, som ’tidsbillede’?

Denne bog lever ikke op til nogen af de kriterier. Men i dette tilfælde er det flintrende ligegyldigt.

Vi kan ikke vide, om Tom Buk-Swientys hovedkilde overhovedet er troværdig. Men måske er det tilstrækkeligt at servere en god historie. Og det gør han så helt og aldeles.

Køber man konceptet – det drama-dokumentariske – er man underholdt for alle pengene. Tom Buk-Swienty skriver fortællingen lige ud af historien.

Efter min mening er vi her vidner til et stort talent under udfoldelse. Vi holder vejret og ser frem til den fortsatte beretning om den rastløse Dinesen.

Tom Buk-Swienty: Kaptajn Dinesen – Ild og blod. Gyldendal. 349,95 kroner. 472 sider. Udkommer i dag.

Læs anmeldelse af andetbind i Tom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Den rastløse Dinesen

Læs anmeldelse af tredje bind iTom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Krig og kærlighed på første klasse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu