Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Onkel Toms hytte

Med ’The Butler’ har Lee Daniels lavet en rodet, men også rørende og retfærdigt indigneret fortælling om den amerikanske borgerrettighedskamp set gennem en fars og hans søns øjne
Kultur
19. september 2013

For meget er sjældent godt, men Lee Daniels og hans film må være undtagelsen, der bekræfter reglen. Den sorte, amerikanske filminstruktør bragede igennem med den barske Precious, der handler om en overvægtig sort teenagepiges alt andet end rosenrøde liv i New York, fulgte op med sydstatsdramaet The Paperboy og er nu aktuel med endnu en film, der beskæftiger sig med sorte amerikaneres livsvilkår.

Og ligesom Daniels’ to første film vil The Butler alt, alt for meget til, at den burde kunne virke som fortælling. Men fordi instruktøren har så godt et greb om sine skuespillere, og fordi han er oprigtig i de følelser, han fremmaner, og i de meninger, han fremsiger, overgiver man sig alligevel gerne og lader sig suge ind i hans univers. Det er lidt ligesom humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel og er en af sin arts mere runde og charmerende, men også bidske eksemplarer.

Husnegeren Cecil

The Butler, der er inspireret af virkelige begivenheder – og en avisartikel af Wil Haygood – fortæller historien om Cecil Gaines (Forest Whitaker), en sort mand, der tjener som butler i Det Hvide Hus gennem en menneskealder og under otte præsidenter (spillet af en række kendte skuespillere, blandt andre Robin Williams, John Cusack og Alan Rickman). Cecil voksede op på en bomuldsplantage i sydstaterne i 1920’erne, hvor hans far blev skudt ned på stedet, da han forsøgte at forhindre plantageejeren i at voldtage Cecils mor.

Plantageejerens mor (Vanessa Redgrave) opdrager Cecil som house nigger, altså tjenende ånd, og da han som stor dreng forlader plantagen, får han arbejde på et lille hotel. Hotellet skiftes ud med et større, og snart ender Cecil i Det Hvide Hus. Det handler om at være usynlig og lydløs og aldrig reagere på eller blande sig i de ting, man hører, og Cecil er den perfekte butler: Dygtig, pålidelig, intelligent og nem at omgås.

Og så forsøger han, så godt han kan og i det små, at skaffe sig selv og de øvrige, sorte tjenestefolk i Det Hvide Hus bedre arbejdsforhold.

Storslået og forstemmende

Ved siden af arbejdet, der tager det meste af hans tid, kæmper Cecil for at få sit familieliv til at hænge sammen. Hans kone, Gloria (en strålende Oprah Winfrey), slår sig på flasken, fordi Cecil aldrig er hjemme, og hans ældste søn, Louis (David Oyelowo), engagerer sig i 1960’erne i borgerrettighedskampen – og bliver mere og mere militant undervejs – og kigger med stigende foragt på sin far, der i hans øjne bare er en house nigger, en regulær onkel Tom. Cecil, der i sin barndom oplevede, hvor forfærdeligt hvide mennesker behandlede sorte, der tillod sig at sige de hvide imod, forbyder Louis at deltage i marcherne, demonstrationerne og slåskampene, og far og søn bliver uvenner.

Lee Daniels og hans manuskriptforfatter, Danny Strong, lader de to historier spejle sig i hinanden, altimens den mere og mere uforsonlige konflikt mellem far og søn bliver et slags dramatisk omdrejningspunkt, en rød tråd, i den dramatiske, vildtvoksende historie. Pointen er naturligvis, at begge mænd, både Cecil og Louis, på hver sin meget forskellige måde gavner de sortes sag, men at ingen af dem formår at se det fra den andens synsvinkel.

Det er mange år og mange vigtige begivenheder – filmen begynder i 1920’erne og ender med Obamas valg til præsident i 2008 – som Lee Daniels forsøger at dække i The Butler, og det er en af de væsentligste grunde til, at filmen indimellem ligner en stor rodekasse, der også tager sig friheder med de historiske fakta, og hvor alt for mange ting kæmper om ens opmærksomhed. Det kunne være gået grueligt galt for Lee Daniels og The Butler, men harmen er retfærdig, de store følelser ægte og skildringen af det amerikanske samfund og den sorte befolknings lidelseshistorie på én gang storslået og forstemmende.

Stille forandring

Forest Whitaker er en fornøjelse at være i selskab med som Cecil Gaines, butleren, der på sin egen krop mærker de markante forandringer, USA gennemgår i hans levetid. Cecil er et ydmygt menneske, og han tilhører den sidste generation, der har oplevet noget, der ligner slaveri, hvorfor han er påpasselig med at råbe for meget op. På sin egen tilbageholdende måde prøver han at skabe forandring, ikke mindst ved at give sine to sønner muligheder, han ikke selv har haft.

Man ser smerten og undertrykkelsen i hans øjne og kropsholdning, og man fornemmer stoltheden og kampgejsten, der ikke handler om at tage til sydstaterne og slås, men om noget mere personligt og ikke mindre vigtigt. Butleren er på sin vis et symbol på den rolle, afroamerikanerne var tiltænkt i det hvide Amerika, og hans søn er et symbol på de nye tider og muligheder, der har åbnet sig.

Det er umuligt ikke at blive berørt af deres fælles historie.

’The Butler’ Instruktion: Lee Daniels. Manuskript: Danny Strong. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her