Læsetid: 3 min.

Otello som almindelig mand

Verdis musik er selv i al sin pragt et destillat af naturens love og psykens natur, stærkt, men usentimentalt. Det er en stor, men fornem opgave for Det Kongelige Teater at gå i clinch med denne jubilæumskomponist
24. september 2013

Det er ikke nemt at være ond. Det er nemt at være dum, og det er nemt at være god. Sådan må man tit konkludere efter en tur i operaen.

Da Verdi og librettisten Arrigo Boiti skrev operaen Otello sammen, kaldte de den en overgang for Jago. Denne karakter hos Shakespeare blev forfremmet til mere end en smålig mellemmand og til selve ondskaben, der fik sin egen trosbekendelse. Sådan en trosbekendelse til det onde kunne godt lyde som et teatralsk indslag, og det er djævelsk fristende at overspille det, men hos Verdi er den et fantastisk billede på en naturlov, vi slet ikke behøver at spille skuespil for at demonstrere. For at spille en Jago skal der ikke andet til end at spille et menneske uden samvittighed. For at være ond skal man skrælle noget af, ikke tilsætte noget. Og for at lave godt drama skal man skrælle af og ikke tilsætte noget. Det er svært.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu