Læsetid: 3 min.

Unisex headbang i hovedstaden

En crooner, der bærer sit nervesammenbrud som et våbenskjold, en punker på museumsvisit med cykelkæde. Mesteren Mike Patton var lørdag aften som vanligt ekvilibristisk uransalig, denne gang i selskab med bandet Tomahawk
2. september 2013

De røde, groft pixellerede ord »Drink Smoke Sex Oddfellows Tomahawk« flanerer over displayet på en effektenhed over en guitarforstærker. En blanding af indianerstammesang og american football anthem brager over højtalerne. Fire mænd går på scenen. Ironien er til at skære ud med et par sløve gåseøjne denne lørdag aften i Store Vega. Ikke nok med at de fire nordamerikanske mænd i Tomahawk er hvide, de er også strengt appelsinfri. Og ganske vist har de deres fjerde album Oddfellows med sig, men de har ikke noget hor, røg og Smirnoff Ice på tapetet.

Anderledes står det til i folkedybet. En to meter høj fyldebøtte trækker en mennesketom blind vinkel efter sig, kaster sig så nådesløst ind i mosh pitten. Arme og ben i en overraskende lige kønsfordeling granatsplintrer i alle retninger. Tomahawk leverer soundtracket: Brutale spørgsmålstegn til den hårde rocks firsomhed udstanset som stramt kontrollerede kramper – og som en stor eners operette for knyttede næver, sammenbidte tænder og løftede øjenbryn.

Eneren er Mike Patton, der har levet og lever i polyamorøse forhold under navne og i bands som Faith No More, Fantômas, Mr. Bungle og Tomahawk. Han har altid haft en djævlegranatsplint i øjet, inderligheden ler han op i ansigtet, men den viser sig alligevel i hans dedikation til sit fag og i hans apoplektisk sammenfoldede krop.

Jokeren i detaljen

Vi var mange, der løftede øjenbrynene, da hans tidligere band Faith No More i 1992 leverede en både verdenstræt og knusforelsket coverversion af soulgruppen The Commodores’ »Easy«. Det var dengang man blev i sin bås og ikke kunne have et hverken ironisk eller inderligt forhold til popkulturen, hvis man altså havde hang til elspadens mere uforsonlige sider. Men Patton var og er ikke blevet nemmere at kategorisere, og det siger en del om mandens virke, at der ikke er noget overraskende, men alligevel noget top overvældende over hans nylige soundtrack til den kritikerroste The Place Beyond The Pines. Et tindrende melankolsk orkesterværk, der rejser sig som et udvist englekor i angrebsformation eller en udsultet skov i skæbnesvangre mutationer. Her findes jokeren i detaljen, i Pattons infantilt højfrekvente, vokale gyserintervaller, hvor han peger fingre ad den menneskelige dårskab og fortæller os, at han jo havde sagt, at det ville gå så galt.

Men det er trods alt Pattons accelererede dekonstruktion af den tunge rock, der er hans ene signatur, og den bliver skrevet med klinisk destilleret syre, nålestikpræcise svedsprøjt og en koncentreret arbejdsindsats i Store Vega.

Den anden signatur er hans stemme: En crooner, der bærer sit nervesammenbrud som et våbenskjold. En gal operatenor i et barslagsmål, en punker på museumsvisit med en cykelkæde. Kom, Patton, syng en dødscabaret, mens maskingeværerne lover evig ungdom.

Og så er der den ekvilibristisk dirrende tunge, der ikke kun rabler stærk bølgegang i flydetonerne eller indikerer Lucifer i forklædning, men også antyder cunnilingus. Og hor står ud ad øjnene på de kvindelige tilskuere i den ligestillede frontlinje; den driver ad deres fantomskærme, der slikker Pattons hår tilbage i stadigt gentagende kameraknips.

Det er unisex headbang i hovedstaden. Kvartetten skamferer vores trommehinder, mens de friskraber vores instinkter. Deres ekvilibristiske kontrol smadrer vores individuelle orden. Amerikansk alternativ rock og metal udmejsles i nye koder, punken besøges til sidst, sammen med et stykke country og en omgang crooner. For når aftenen går på hæld, så finder Patton det passende at indsætte den overlegne smadder i en hyggepassiars lummerlune rammer. »Drive safe,« siger han som afsked. Ironisk, men vist også (k)ærligt ment. Dén herres veje er uransalige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu