Læsetid: 3 min.

Ud i verden og ind under vognhjulet

En svær 2’er om hvor svært det er at være to, og to 3’ere om salmesang og voksenangst
Hymns from Nineveh er et soloprojekt med den danske guitarist og sanger Jonas H. Petersen. Han blev løftet op til store højder meget hurtigt, og hans debutalbum blev i 2011 af musikanmeldere kåret som årets bedste danske udgivelse. Pr-

Parlophone Music Denmark

17. september 2013

Nogle bands er som huse, der problemfrit og uhæmmet kan ombygges, udvides og ommøbleres, indtil man på et eller andet tidspunkt beslutter, at de skal rives ned. Andre bands har koncepter, der er så ufleksible og præfabrikerede, at ombygningsmulighederne er begrænsede.

I tilfældet The Eclectic Moniker kunne man være fristet til at tro, at det sidste var tilfældet. I modsætning til julesangens ækle kalkulation er sommerhittet en magisk ting, som er få forundt, og det lykkedes for det københavnske band med knaldperlen »Easter Island«. Formularen på debuten var en opsigtsvækkende opdatering af hvid verdenspop à la Paul Simon og Beach Boys’ »Kokomo« med skulderpuder og steel drums i skøn harmoni.

Men sommerhits er tit som en affære, der er sjov i juli, men træls i september. Som forhenværende hitmagere går The Eclectic Moniker snarrådigt efter at hænge fast i bevidstheden med en hurtig opfølger. Albummet Continent har stænk af calypso, afropop og rytmisk legesyge i den kompetente og vidtfavnende blålige pop, men der bliver også fældet en tåre ned i piña coladaen, og mascaraen er løbet. Selv om der er skruet ned for gimmickfaktoren, og eklektikerne utvivlsomt kan deres kram, er det ikke helt klart, hvad de vil med det.

Heltehymner

Jonas H. Petersens pastorale projekt Hymns from Nineveh bliver tilsyneladende ved med at folde sig ud. Med en major label-kontrakt i brystlommen og rumklang som i en flyhangar væver Petersens vidtløftige stemme sig gennem 13 nye sange tematisk bundet op på en kristen ikonografi om tilsynekomst og bebudelse.

Albummet Visions har saliggørende og hjerteknugende hymner, der trykker lige på det punkt i nakken, hvor alle de spirituelle infiltrationer sidder. Selv hvis man ikke troede, man overhovedet havde et sådant punkt.

Visions har også velskrevet heltepop som »A Kid On The Beach«, der fortjener at stå på en bakketop med vind i håret. Og der kommer sågar grus i maskineriet med »Far Away From Eden«, der løber desorienteret rundt i en labyrint af mellemøstlige strygere og paranoid dub.

Ligesom hos Jonas H. Petersens ligesindede folkpop-kordrenge som Stuart Murdoch fra Belle and Sebastian er udtrykket helstøbt, måske lidt for helstøbt. Men det følger nu engang med, når vi er oppe i de luftlag.

Bandet dør

Skammens Vogn har gennemgået en ikke uvæsentlig undervognsbehandling. Antibandets særegne univers er blevet et mindre komfortabelt sted at opholde sig, men det er kun godt. Skammens Vogns to tidligere plader var nu også et ret utrygt og absurdistisk sammenstød mellem en barnlig og en moden verden. Som hvis hele Vesterbro Ungdomsgård pludselig vågnede op en morgen som thirty somethings med neuroser, kedsomhed og dysfunktioner, men uden et voksent sprog at beskrive det i.

Nikolaj Zeuthens overdrevet prosaiske betragtninger leveres stadig med en særlig forstenet følsomhed til CV Jørgensen-grooves og naivistiske Go-Kart Mozart-keyboards. Asfalt har mindre ironi og meget mere fremmedgørelse. Tungen sidder i kinden, men fingeren er placeret på udløserknappen:

»Asfalt ud i Femfingerplanen/asfalt ud i forstæderne« associeres til »Asfalt også under fødegangen/asfalt i dit uglede hår«, som et depressivt svar til Spørge-Jørgen og hans ulidelige modernistiske optimisme. Det virker stærkt, fordi bandet på en eller andet måde også får asfalteret sig selv.

Man bliver kuldegysningsfremkaldende nok i tvivl, om sangen er en nedbrudt virkelighedsregistrering, eller bandet selv er den ødelæggende maskine, som asfalterer ordene og verden, efterhånden som sangen skrider frem. »Bandet dør en formiddag/pludselig ikke flere sange/ikke rigtig mere at sige.« En af de fornemste kategorier af sange er vel numre, hvor bands beskriver deres opløsning.

The Eclectic Moniker: Continent (A: Larm).

Hymns from Nineveh: Visions (EMI).

Skammens Vogn: Asfalt (Lolita Recordings). Er udkommet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu