Læsetid: 2 min.

Den franske forbindelse

Robert De Niro og Michelle Pfeiffer spiller gangstere på flugt i Luc Bessons morsomme, men ujævne ’Farvel til mafiaen’
Gangsterhustruen, som spilles af Michelle Pfeiffer – hun og Robert De Niro er et godt par – er ikke en kvinde, man skal komme på tværs: Under et besøg i det lokale supermarked sladrer de andre kunder om hende, fordi hun er amerikansk, og hun ender med at brænde butikken ned. Foto: Scanbox

Gangsterhustruen, som spilles af Michelle Pfeiffer – hun og Robert De Niro er et godt par – er ikke en kvinde, man skal komme på tværs: Under et besøg i det lokale supermarked sladrer de andre kunder om hende, fordi hun er amerikansk, og hun ender med at brænde butikken ned. Foto: Scanbox

24. oktober 2013

Hen imod slutningen af Luc Bessons nye film, den sorte gangsterkomedie Farvel til mafiaen, er der en scene, hvor Robert De Niros pensionerede gangster, Fred Blake, er æresgæst i en lokal filmklub i den franske landsby i Normandiet, hvor han sammen med sin kone og to store børn er blevet placeret af den amerikanske vidnebeskyttelsestjeneste.

Klubben skulle have vist en komedie med Frank Sinatra og Dean Martin, men filmselskabet har i stedet sendt dem Martin Scorseses Goodfellas. Så nu sidder Fred Blake alias Giovanni Manzoni med blanke øjne og mindes det søde liv som wiseguy, han har måttet forlade, fordi han besluttede sig for at sladre om alle sine venner og sin anden ’familie’. Og han bliver et stort hit, fordi han så levende kan fortælle om dette liv.

Det er en sjov scene, ikke mindst fordi den gravalvorlige FBI-agent Stansfield (Tommy Lee Jones) også sidder i salen og snart indser, at han er nødt til at flytte hele familien igen.

Nærgående naboer

I det hele taget er Farvel til mafiaen med alle sine kultursammenstød og sorte og grovkornede humor en morsom, men også lidt skizofren film.

Mestendels har Luc Besson held med at blande komik og dramatik: Freds to børn, teenagerne Belle (Dianna Agron) og Warren (John D’Leo), gør begge, hvad der nu engang er nødvendigt for at overleve i en skole, de alligevel forlader efter et halvt eller et helt år, fordi faren ødelægger familiens cover ved at slå en eller anden irriterende og nærgående nabo eller embedsmand ihjel. Det hjælper dog, at Belle har arvet sin fars morderiske temperament, og at Warren er lidt af en smooth operator, når det kommer til skolegårdens hierarki og subøkonomiske system.

Heller ikke Freds kone, der spilles af en herlig Michelle Pfeiffer – hun og Robert De Niro er et godt par – er en kvinde, man skal komme på tværs af: Under et besøg i det lokale supermarked sladrer de andre kunder om hende, fordi hun er amerikansk, og hun ender med at brænde butikken ned.

Der er dog øjeblikke, hvor Farvel til mafiaen ikke er lige så underholdende eller løssluppen, som den kunne og burde være, og man får en fornemmelse af, at Besson og hans manuskriptforfatter har haft svært ved at beslutte sig for, om de ville lave en komedie eller et drama.

’Farvel til mafiaen’Instruktion: Luc Besson. Manuskript: Luc Besson og Michael Caleo. Fransk-amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu