Læsetid: 3 min.

Gribende akavet særlingekærlighed

I Hiromi Kawakamis ømme, underspillede roman sker der ikke meget, ud over, at kærligheden langsomt blomstrer frem mellem et umage par. Det er godt sådan
4. oktober 2013

Det første, jeg tænkte på, da jeg begyndte på Senseis mappe af den prisvindende japanske forfatter Hiromi Kawakami, var Sofia Coppolas film Lost in Translation, hvor Bill Murray (mut, ældre filmstjerne) og Scarlett Johansson (forsømt nygift) finder ind til hinanden i Tokyos natteliv.

Det er på mange måder en stærk film, men det har altid gået mig på, hvordan Japan her optræder som eksotisk-lækkert bagtæppe for de hvide hollywoodstjernes fremmedgørelse og forelskelse.

Senseis mappe fungerer som et korrektiv til Coppola; også her handler det om at nå hinanden på tværs af aldersforskel og ensomhed, men hovedrolleindehaverne er japanere, og Japan er hverdag, ikke bare en fiks kulisse.

Fortælleren Tsukiko er sidst i trediverne, hun lever alene og lader til at have affundet sig med sin ensomhed – indtil hun en aften på en bar møder en 30 år ældre, distingveret enkemand, som viser sig at være hendes gamle gymnasielærer. Hun husker ikke hans navn, men kalder ham ’sensei’, lærer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu