Læsetid 6 min.

Den hidtil bedste bog om islamisme

Mehdi Mozaffari skildrer kontroversielt i sin nye bog den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Det er dybt originalt
Islamistiske regimer bør ikke betragtes som normale styrer, mener Mehdi Mozaffari, der tolker islamisme som en orientalsk totalitarisme.

Sigrid Nygaard

25. oktober 2013

Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk. Normalt udkommer bøger på dette niveau på et af de store sprog og oversættes derefter til dansk efter internationale anmeldelser og diskussionsindlæg. For den har »internationalt niveau«, som det hedder med en udbredt floskel. Men Mehdi Mozaffari, der netop har holdt afskedsforelæsning for sit professorat i international politik ved Aarhus Universitet, har valgt at skrive sin bog på dansk. I det lønlige håb at den derved kan indgå i dansk debat og blive læst af det danske folk, han føler sig i gæld til, efter at landet for over 30 år siden tog imod ham som flygtning fra den islamiske revolution i Iran.

Mehdi Mozaffari blev på initiativ af Erling Bjøl (politolog og tidl. journalist ved Information, red.) ansat ved Institut for Statskundskab, hvor han har undervist og forsket i international politik, Mellemøsten, islam, islamisme og terrorisme. Emner der i begyndelsen virkede eksotiske, men som siden unægteligt er kommet i centrum for såvel medierne som de studerendes interesse. Han er uddannet ved Sorbonne i Paris, hvor han skrev disputats om shiaudgaven af islam i Iran. Siden ansat ved universitetet i Teheran, hvorfra han flygtede et stykke inde i Khomeinis revolution. I begyndelsen sympatiserede han med revolutionen, og oprindeligt skulle Khomeini, der havde været i eksil i Paris, have skrevet forord til hans disputats. Men det gik anderledes, og Mozaffari måtte flygte over hals og hoved med sin danske kone og deres to børn fra det voldsorgie, som den islamiske revolution hurtigt udviklede sig til.

International succes

Jeg var selv ansat i Aarhus dengang og lærte Mozaffari at kende på en studietur til Centralasien i 1984. I begyndelsen talte vi fransk, siden dansk i takt med at Mozaffari lærte det. Samtidig gik han over til at skrive på engelsk i stedet for fransk om de emner, han kunne studere i original på persisk og arabisk. En vellykket intellektuel rejse, som han nu kvitterer for med en smuk, gennemarbejdet og yderst velskrevet bog. Som dog næppe vil blive læst af ’de danske arbejdere, landmænd, lærere og funktionærer, der tidligt om morgenen tager af sted’ og har gjort det muligt for privilegerede personer som Mozaffari at udgive sine arbejder i London, Paris eller New York. Eller Aarhus, som det blev nødvendigt, da hans amerikanske forlag M.E. Sharpe sprang fra en aftale om at udgive bogen Fatwa i 1998. Her påviste han på lærd islamisk juridisk grundlag, at Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie var illegitim. Det turde det amerikanske forlag ikke lægge navn til, hvorefter bogen udkom på Aarhus Universitetsforlag. Og blev omtalt på forsiden af Washington Post. Det er ikke overgået andre bøger fra dette udmærkede forlag og heller ikke hans kolleger fra Insitut for Statskundskab. Jeg tror dog, at det vil gå anderledes med den foreliggende bog om islamismen. Det fortjener den i hvert fald.

Drømmen om kalifatet

Titlen skal forstås helt bogstaveligt. Der er tale om en systematisk og præcis afdækning af indholdet i den politiske ideologi, vi har lært at kende som ’islamisme’. Denne ideologi er ikke uden forbindelse med religionen islam, men heller ikke identisk med den. Den skelnen er nogenlunde trængt igennem, også i den danske offentlighed, blandt andet takkes være Mehdi Mozaffaris indsats i den offentlige debat. Men omvendt skal det heller ikke skjules, at der er elementer i religionen islam, der gør det nærliggende at drage politiske konsekvenser, som fører til autoritære og totalitære holdninger og regimer. Den forbindelse undersøger Mozaffari grundigt i flere kapitler. Modsat kristendommen, hvor Jesus skelnede skarpt mellem det dennesidige og det hinsidige, oprettede Muhammad selv et politisk styre efter sin flugt til Medina i 622. Det er denne forestilling om en enhed af politik, religion og samfund, kalifatet, der driver mange af dagens islamister, især de såkaldte salafister, der altså ser tilbage i historien for at begrunde deres utopi.

Mozaffaris mest originale – og kontroversielle – tese er imidlertid, at han skildrer den moderne islamisme på linje med de totalitære ideologier fra det 20. århundrede, fascisme, kommunisme og nazisme. Alle fire totalitære ideologier opstod ifølge hans analyse som resultat af opløsningen af de fire store imperier, det russiske, det østrig-ungarske, det osmanniske og det tyske under og efter Første Verdenskrig. Kronologisk giver hans tese god mening. Kommunismen sejrede i Rusland i 1917, fascismen i Italien 1919-22 og nazismen i Tyskland 1919-33 under ledelse af en østriger, der var blevet ideologisk formet i Wien før 1914, mens den moderne islamisme blev grundlagt af Hasan al-Banna i Egypten i 1928.

Strengt taget var Egypten ikke en del af det osmanniske imperium, men det britiske siden 1882. Grunden til, at islamismen ikke opstod i Istanbul, var, at det lykkedes Mustafa Kemal at gennemføre en nationalistisk revolution i de tyrkiske restområder af det osmanniske rige efter nederlaget i 1918, og at Egypten i forvejen var sæde for den afgørende religiøse autoritet i den islamiske verden, al-Azhar-universitetet i Kairo. Mustafa Kemals opløsning af kalifatet i 1924 fik meget større følger for den islamiske verden end afsættelsen af sultanen i 1923 og spiller en stor rolle for alskens islamister i dag, der proklamerer genoprettelsen af kalifatet som deres hovedmål.

Orientalsk totalitarisme

I sin tolkning af islamismen som den fjerde totalitarisme tilslutter Mozaffari sig den omstridte totalitarismeteori. Her er det vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er det konkrete samfund eller bare det politiske regime, der forstås som totalt styret ovenfra. Hvad der her fremlægges er en tolkning af ideologien og dennes forestilling om det ideelle samfund, ikke konkrete samfund. Det er det sidste, kritikerne af totalitarismeteorien fremhæver, men det rammer ved siden af Mozaffaris overbevisende analyse af den moderne islamisme. Grunden til, at islamismen først kom til magten med revolutionen i Iran i 1979 modsat de andre totalitære ideologier, er den arabisk-muslimske verdens industrielle tilbageståenhed. Her finder vi også årsagen til mange forskelle i de konkrete udfoldelser af ideologien ved magten. Det fremhæver Mozaffari med sin undertitel ’orientalsk totalitarisme’. Rusland var tilbagestående i 1917, men alligevel mere magtfuldt end Iran i 1970’erne eller i dag. For slet ikke at tale om det wahhabitiske Saudi-Arabien, der har valgt en alliance med Vesten, men ideologisk er lige så fundamentalistisk som andre islamistiske styrer. Denne svaghed er baggrunden for, at han konkluderer optimistisk på truslen fra islamismen. Islamisternes hensigter er grumme nok, men evnerne står ikke mål med hensigterne. Med mindre de får atomvåben!

Man kan her se, at Mozaffari advarer mod at betragte islamistiske regimer som ’normale’ styrer, som man kan indgå aftaler med. Det er nok i virkeligheden bogens mest kontroversielle budskab. Selv forsøger han sig i analysen med at genoplive et ældre begreb om »gejstlig fascisme«, som den britiske historiker Trevor-Roper ventilerede helt tilbage i 1968. Det lyder umiddelbart besnærende, men er upræcist. Går man tilbage til kilden, viser det sig, at Trevor-Roper skelnede mellem konservativ klerikal fascisme, der ikke var totalitær, og så den nye og radikale fascisme, der var. De første kunne demokratierne i princippet forhandle med, selv om de ikke altid holdt aftalerne. Men med de totalitære styrer var ingen aftale mulig, skulle det vise sig. Det dilemma står verden i under forhandlingerne med Iran og de lande, hvor islamister af forskellige art er kommet til magten.

Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Allan Ⓐ Anarchos
    Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arash Shahr

Ohh... Her troede jeg at Mehdi havde skrevet noget "originalt", men det viser sig at det er bare Israels propaganda han prøver at underbygge. Det er ikke spor originalt, det er set ske i lang tid nu.

Uffe Østergård burde sætte sig mere ind i Mellemøstlig politik og derved se Mehdis bog gennem denne politiske landskab før han så blindt og begejstret som her prøver at "anmelde" bogen. For det virker ikke til at man har det fornøden viden om hvad det egentlig er Mehdi prøver at komme frem til.

Lad mig påpege at det er idioti og direkte dumt på ethvert niveau at vi ser vestlige lakajer skrive tekster og ifølge dem selv "forske" i andres kultur med henblik på at sætte disse fremmede kulturs grundlag under spørgsmål. Dette er ikke objektivt videnskab, det kaldes inden for politik "bestilt propaganda". Ydermere er det selvfølgelig klart at medierne, der mangler forståelse og basal viden mht historiske og politiske relationer, falder for Mehdis præmis og ligegyldigheder. Altså hans bog og "forskning" begynder at få værdi fordi det passer mediernes "univers". Denne univers hvilket er et redskab for vores politikker for at få indoktrineret deres politik ud til befolkningen virker selvfølgelig begejstret for en bog der essentielt ikke er andet end ligegyldigheder og opfodringer til mere fjendskab og intolerance mellem diverse kultur.

Jeg synes det er komisk hvordan disse herre der falder for Mehdis og Israelsk propaganda om at Iran ikke er til at forhandle med, eller at Iran et irrationelt land hvor vi ikke skulle kunne "stole" på eller på nogen måde tage seriøst, synes ikke at forstå at de fremstiller sig selv for værende ignoranter og direkte amoralske entiteter? Mener de virkelig ikke selv at deres teser og begestring for disse latterlige teser minder om den arrogance vestlige "videnskabsmænd" for flere årtier siden forskede i forskellen mellem de sorte uciviliserede og de hvide civiliserede? Mon Uffe Østergård dengang hvor slaveriet stod på sit højeste også ville have anmeldt en racistisk og direkte komisk "forskning" og på samme måde følt en begejstring for originaliteten af det nye forskning der klart viste at afrikanerne var født uciviliserede og til slaveri? Fordi det selvfølgelig også dengang fandtes et behov for at underbygge datidens politiske interesser??

Man opdager at det informationen har gang i med denne fokus af Mehdi og hans bog ikke er andet end at fastholde vores fjendebillede og essentielt fortæller det mere om vores vestlige kultur at vi finder typer som Mehdi og stiller dem op på en taburet for at de så kan tilfredsstille vores behov for diverse politiske interesser.

Endnu mere komisk er det i hvert fald, især i disse dage hvor alt går imod den Israelske præmis om at Iran ikke er til at forhandle med. Og det må være hårdt for Mehdi at læse i nyhederne at grupper som MKO er ved at blive opløst fordi tiden er ved at indhente deres løgne og bedrag. Mon Mehdi tror at han som de meget få ikke selv vil blive indhentet af historien for hans bedrag? Arrogance på et højt niveau!

Peter Ole Kvint, Peter Andersen, Jan Hayder, Poul Eriksen, Niels Jespersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Jeg er spændt på at se Mozaffaris argumentation for hvorledes kristne lande altid historiske har skelnet skarpt mellem det dennesidige og det hinsidige. Denne ofte påståede adskillelse mellem politik, religion og samfund har jeg selv svært ved at se. Ikke mindst når grundargumentet for det sekulære samfund er, at vi derved følger Jesu lære :).

Peter Ole Kvint, Claus Jensen, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Niels Jespersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

’Israels propaganda’ – ’vestlige lakajer’ – ’ignoranter’ – ’amoralske entiteter?’ – vi gør vist alle klogt i fortsat at betragte denne ’moderne’ islamisme som en orientalsk totalitarisme på direkte kollisionskurs med vores ønske om sekularisme og det vestlige oplysningsprojekt – og ikke vige tilbage for at sammenligne den totalitære islamisme med fascisme, kommunisme og nazisme …

Preben Haagensen, Jørn Andersen, Morten Pedersen, ellen nielsen, Christian Svenstrup Harder og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Uanset hvilken sympati man kan have for de konflikter, som flere islamiske samfund må have haft/har med vesten, så lyder dette som en meget vigtig bog skrevet af en meget kompetent mand, som har haft de islamiske problemstillinger overordentlig tæt på - både i relation til videnskabeligt arbejde og i forhold til personlige erfaringer.

Vi må ikke lade vores evt. sympatier lægge slør over vore øjne, så vi ikke længere kan se klart. Totalitære regimer er erfaringsmæssigt ikke til at spøge med....uanset om de er fascistiske, nazistiske, kommunistiske, eller religiøse...!

Preben Haagensen, Morten Pedersen, David Zennaro, Christel Gruner-Olesen, Carsten Hansen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Jeg undrer mig over hans påstande om islamismen i f. eks. Iran, som jeg opfatter som et lande man kan bruge hans teser på. Men artiklen beskriver jo slet ikke noget af det han siger synes jeg.

Det artiklen refererer er i direkte modstrid med det man kan læse hos mere neutrale folk fra f. eks. USA.

F. eks. rapporterer en Irankender som professor William Beeman jo om udviklingen i Iran, som han har kendt og besøgt gennem 40 år. Han er antropolog og taler og læser sproget. En af hans afgørende pointer om Iran og de islamiske magthavere er jo at der er meget stor diskussion blandt dem om hvorvidt islam skal være en del af staten. Her er det uigendriveligt at storayatollah Sistane (shiamuslim) i Irak mener det skal adskilles meget skarpt. Han er nok den shiamuslim som er mest respekteret har jeg hørt. Det samme er tilfældet i Iran, hvor de lærde skændes på livet løs i centret Qom f. eks., om hvordan man skal eller ikke skal fortolke islam. Slet ikke så ensrettet som man gerne tror i vesten.

Jeg henviser til www.wbeeman.com hvor man kan bruge søgefunktionen til at finde artikler William Beeman har skrevet den sidste mange år. Der vil man også finde direkte reportager og diskussioner med de folk som kender forholdene - og som har en nyttig udvidelse af hans betragtninger.

Når man tænker på professor emeritus forfatteren som et (tidligere?) medlem af MKO eller MEK eller hvad det nu er den forkortes som, må man undre sig over at artiklen i Information slet ikke nævner dette.

Det er en organisation, som slet ikke har noget følgeskab i Iran i dag, da den stod sammen med Saddam Husseins Irak under Iran-Irak krigen. Den drives fra toppen af nogle diktatoriske personer, og bruger gerne israelske lobbyer til at fremme sin sag i USA og andre steder. Den er baseret på marxisme med benhård topdrevet styring. Det var denne organisation manden var medlem af . Og velsagtens ud fra dens synspunkter - det siger artiklen ikke noget om - han skriver?

Karsten Aaen, Poul Eriksen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Ohh... Her troede jeg at Mehdi havde skrevet noget "originalt"
--------------------------------------------------
@ Arash Shahr
Du har altså allerede læst bogen???

Brugerbillede for Jan Hayder

Tror ikke man behøver at læse bogen for at vide hvad indholdet er.

Det er sjældent hørt at man promoverer eller reklamerer for en bog hvor forfatteren stikker af fra vesten og til den islamiske republik eller fra krigsherrer nabolande til friheden i Iran.

Rettere sagt: det er sjældent at høre noget som helst positivt om Iran via vores medier.

Brugerbillede for Bill Atkins

Lægger en religion hindringer i vejen for den vestlige globalisme, så er den totalitær, på samme måde som politiske tiltag der beskytter det lokale erhvervsliv mod udkonkurrering...

...det har mange venstreorienterede fejlfortolket i tidens løb. Religion er og bliver en utroværdig partner.

Brugerbillede for Arash Shahr

Jan Weis, det er præcis tanker som den du slutter med der er komiske. Jokes har det med at være sjove hvis man forstår dem, og for at forstå en pointe, kræver det at man har noget baggrundsviden. Noget hverken medierne besidder eller flertallet af vores samfund.

"... moderne’ islamisme som en orientalsk totalitarisme på direkte kollisionskurs.. " [med os], er en joke der klart viser sig at du ikke forstår. "Orientalsk totalitarisme", en komisk opfindelse hvilket Mehdi har fundet på og noget du gentager? Forklar mig venligst hvad dette betyder? For jeg gik rundt og anså den vestlige verden for at være orientalske hvad angår andre kultur og samfund, men nej nu er det islamisterne der er blevet orientalske, og det ligefrem mht totalitarisme? (Bær over mig, jeg er lidt dummere end den næste...)

Ydermere skal man nok også have forståelse for hvem det egentlig er på kollisionskurs med hvem: http://www.youtube.com/watch?v=Moujypox2pc

Kender man til historie, og især vestlig historie, vil man opdage at det er den vestlige imperialistiske tanker der er på kollisionskurs med hele verden. Det er selvfølgelig svært at indse en så simpel faktum, især hvis man mangler morale og anser alle andre end sig selv som værende undermennesker. :)

Brugerbillede for Arash Shahr

Jan Weis, for at hjælpe dig på vej til erkendelsen af joken fandt jeg disse link:

http://www.b.dk/boeger/historiens-gang-er-ikke-bestemt-paa-forhaand

"Mehdi Mozaffari, du kalder islamismen for en »orientalsk totalitarisme.« Hvad mener du med de ord?

»Det er en betegnelse for den religiøst funderede politiske bevægelse, som er opstået i muslimske lande, men som iagttagere har haft svært ved at identificere som barn af samme tidsånd, som skabte nazisme, kommunisme og fascisme. De andre totalitære bevægelser var sekulære med et etpartisystem, hvor bevægelsens legitimitet kom fra folket eller proletariatet. Islamismen adskiller sig derved, at dens legitimitet kommer fra en mytisk kilde ved navn Allah, hvorved bevægelsens ledere er frataget ansvar. Der er altså klart forskelle, men islamismen skal ses og analyseres som andre totalitære bevægelser.« "

Hvis man ikke kan se og ej heller har mod til at fortælle kongen at han ingen tøj har på, ja så er det vel det eneste man kan gøre at grine?

Jeg råder dig ydermere at se denne mands klasse igennem: http://www.youtube.com/watch?v=UarXGSuyyrw&list=PL4D09BC1092C79C26
Han belyser også hvad orientalisme er og hvad kritikken egentlig er...

Eller denne mands erindringer: http://www.youtube.com/watch?v=fVC8EYd_Z_g

Jeg lover dig at efter disse klasser vil du også finde Mehdis svar lige så komisk, som jeg. :) Hvis ikke, så går jeg ned og køber 5 kopier af Mehdis bog.

Brugerbillede for Jan Weis

Så kom hans ventede indspark #2 – naturligvis kun målrettet den eneste dissident i flokken, den ikke forstår mandens subtile pointer …

Som den ærede debattør åbenbart har observeret så bider hans komiske forsøg på holdningspåvirkning ikke på alle – som sædvanligt kun på de få, der deler deres hullede baggrundsviden med hans selektive opfattelse af den nuværende orientalske elendighedens virkelighed – at ayatollaher med forbinding om hovedet skulle være mindre komiske end folk, der spilder deres tid med at prøve på at omvende de ikke rettroende – der i denne sammenhæng må se sig konfronteret med personlige beskyldninger om at have manglende moral og at de åbenbart beskylder andre for undermennesker – det må være det nærmeste man kommer på en neonazistisk Greuelpropaganda – hvorved latterligheden i hele denne konstruktion og forsøg på at sælge middelalderlige holdningspåvirkninger i et oplyst samfund endnu en gang afslører sig selv som ren propaganda, dumhed og manglende oplysning …

Brugerbillede for Karsten Aaen

Hassan El-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i Ægypten i 1928; det var en bevægelse som gik ind for at vende tilbage til tiden han opfattede som idealet for en stat: Kalifatet. Og hvem er det som har gjort sit til at udbrede denne idé; Saudi-Arabien er det jo, ikke det Iran, som Mozzafri (og Uffe Østergaard) åbenbart tror, at det er. Lad os aldrig glemme, at wahabismen opstod i Saudi-Arabien; det samme gjorde salafisterne. Og det er salafisterne og wahabisterne, der rejser ud i verden - til Mali, til Malyasia, Indonesien m.fl. lande for at få deres udgave af Islam udbredt netop der! Iran har, så vidt aldrig missioneret for at få udbredt deres ideer om islam. Saudi-Arabien derimod støtter den wahabistiske og salafistiske udgave af Islam og dens udbredelse præcis som visse sauderne støtter det der begynder med t....
(De folk der fløj ind i et vist tårn for 12 år siden cirka var stort set alle --- sauderne...)

Ift. Iran skal jeg gøre opmærksom på at kvinder i Iran er langt mere frie end de er i Saudi-Arabien, se her: http://travelape.dk/iran-3/

Et lille citat: "De må køre bil, de må være i besiddelse af egen ejendom, arbejde uden for hjemmet, stemme og sidde i det iranske parlament, men stadig er der en klar diskrimination af kvinder i Iran, og fx tæller en kvindes stemme kun det halve i en retssag."

Og kigger man på Saudi-Arabien er det bestemt ikke sådan det er det, vel Mozzafari.

Brugerbillede for Jan Weis

Karsten Aaen - du snakker, som du har forstand til - den anden dag viste tysk TV en film produceret af en iraner - om 5-6 unge piger, der var lige så vilde med at se fodboldkampe som de jævnaldrene drenge - men de var desværre forment adgang til fodboldstadion - og forklædt på alskens fantasifulde måder prøvede de på alle mulige måder at komme ind - men forgæves - sædelighedspolitiet var på vagt og isolerede dem uden for stadion - en fed satire over dette latterlige præstestyre med forbinding om hovederne ...

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Hvad er ideen med at gøre Iran bedre end Saudi Arabien ?

Begge lande er tilbagestående teokratier som vel nærmest ingen danskere hverken kan forsvare eller tænke sig at leve i.

Det virker nærmest som at gøre kolera bedre end pest !

Brugerbillede for Arash Shahr

Jan Weis

Du skylder mig stadigvæk svar på hvad du mente med "orientalsk totalitarisme"?

Du skrev: "vi gør vist alle klogt i fortsat at betragte denne ’moderne’ islamisme som en orientalsk totalitarisme på direkte kollisionskurs med vores ønske om sekularisme og det vestlige oplysningsprojekt"

Mon Carsten Hansen kan svare mig hvad "orientalsk totalitarisme" er for en størrelse, nu hvor han også anbefalede din tekst?

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Orientalsk totalitarisme er vel Weis´ eget udtryk for den afskyelige islamiske undertrykkelse af befolkninger .

Det er min tolkning, som jeg er enig i.

Måske et lidt bredt udtryk (Orienten er heldigvis mere end de islamiske diktaturer), men i min optik alligevel et meget fint udtryk.

Brugerbillede for Preben Haagensen
Preben Haagensen

Rigtig Hassan Al-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i Ægypten i 1928, som er starten på alle islamiske bevægelser, men der er få der gør sig klar, hvilken indflydelse nazismen havde på denne bevægelse.
Karen Blixen skrev i 1939 i Berlin, at Islam stod nær Nationalsocialismen, og hun havde erfaringer med Islam fra Kenya. Historien om Tysklands og senere nazisternes indflydelse i mellemøsten starter allerede under 1. verdenskrig, hvor den tyske jøde Oppenheim foreslog kejseren, at opflamme til Djihad mod englænderne som sad i Ægypten. Han havde ikke stort held med sit forsøg, hvor det gik bedre med englænderne og Lawrence of Arabia som ledede en række guerillakrige mod de tyrkiske tropper.
Al-Banna som startede Det Muslimske Broderskab var fascineret af Hitler, den eneste fejl var for ham, at det ikke var den ariske race der skulle lede verden, men Islam og muslimerne i det genoprettede Kalifat, men med denne fascination af nazismen kom antisemitismen varigt ind i alle islamiske bevægelser. I Palæstina fik han en elev i det der uden korrekt religiøst valg, skulle blive Stormuftien af Jerusalem Al-Husseini. Disse to samarbejdede aktivt sammen med nazisterne og de mange nazistiske agenter i Mellemøsten. Al-Husseini stod i 1936 i spidsen for det 3 årige oprør i Palæstina, hvor det var nødvendigt hvis man ville i bil igennem de oprørske områder, at have hagekors på bilen.
Al-Husseini flygtede efter oprøret til Libanon, og siden til Europa hvor han havde adskillige samtaler med Hitler, der lovedede Al-Husseini at udrydde jøderne i Palæstina. I Jugoslavien blev der oprettet en muslimsk SS brigade der dog ikke hjalp stort til krigens udfald.
Efter verdenskrigen blev Al-Husseini dømt som krigsforbryder ved domstolen i Nurnberg, men amerikanerne hjalp ham til, at flygte, da de ville stå sig godt, med regimerne i mellemøsten.
Det sidste var dog ikke set til nazisterne i mellemøsten, da mange nazistiske krigsforbrydere flygtede til mellemøsten, hvor de var med til, at udvikle våbnene specielt i Ægypten og Syrien. Nazismen fik en varig indflydelse i mellemøsten, hvor den lagde grundlaget for antisemitismen, og Hitlers Mein Kampf kan fåes overalt.
Islamismen var og er en tolitatær forteelse, og dens had til vesten er på grund af vores verdslige samfund som de afskyr.

Brugerbillede for Claus Jensen

Lad os håbe Mozaffari skriver bedre på dansk, end han gør på engelsk. De dybe nuancerede analyser er heller ikke nemme at få øje på. Her et eksempel på herrens tankevirksomhed og literære stil:

Democratization of the Muslim world stands as the key word to combat Islamism and with it to combat current global terrorism. It represents a huge and vast task. Let me emphasize only one aspect of this, which I think is the most important. The Islamic world is producing three main things: Oil, Terrorism and Emigration. Thus, we have an Islamic Bermuda Triangle which is threatening peace and security in the world. (...) The ongoing war in Iraq - despite its doubtful legal foundations - represents a method to break down the Islamic Bermuda Triangle. In this sense, the war in Iraq is a 'strategic war' against the roots of terrorism, while the war in Afghanistan stands mostly as an "operational war" or simply a "theâtre d'opérations."
- http://hnn.us/article/1833#sthash.scwt9Jbp.dpuf

Mozzafari skriver om ideologier, hans egen er ikke til at skelne fra Bush-æraens hardcore neoconer, selv hans metaforer ligner Bush's omgang med det engelske sprog, og hans spillen global realpolitisk strateg er lige så kvalmende i dens ligegyldighed over for ofrene. Hans "psykologiske profilering" af islamisterne iblandt os derimod vækker flere associationer til små mænd med overskæg end klovne med cowboyhat:

When combating Islamism, one of the main problems and difficulties is how to deal with millions of Muslims who are living in Western countries. Starting from the facts, it is apparent that Muslims in western countries are far too dispersed to constitute a compact bloc. In terms of social, cultural, political and religious orientations, the division among them is deep and real. Roughly, Muslims are divided into two large categories: Muslim Believers and Cultural Muslims. Islamists are predominantly issued from the first category. Cultural Muslims represent an agglomerate of peoples embracing agnostics, liberals, socialists and so on. In general, Cultural Muslims do not represent any tangible threat. The attention therefore must be oriented to the Muslim Believers who roughly are divided into Moderates and Radicals. Both are potential sources for Islamism; the former lesser than the latter.
Now, how to identify a Radical Muslim today in the Western countries? In this regard, there are a number of helpful indices. First, a Radical Muslim is of course a believer, who practices the rituals of Islam. But, this alone is not enough. A Radical Muslim is a man (rarely a woman--perhaps because Prophet Muhammad expressed his skepticism over women's capacity to hold a secret!). A Radical Muslim is constantly in communication with others. He can be a lonely man in the city and locality where he lives, but is with permanent communication with the outside world. Communication goes through mail, e-mail, fax, telephone (mobile and public) and so on. He is also a man who reads much and is generally a quiet person carefully avoiding clashes with the police and other public authorities. He is also traveler, a globetrotter! He is a young man with an average age of 25-27 years. In Southern Europe, Radical Muslims are issued from North Africa (Algeria, Morocco and Tunisia). In the U.K. essentially from Pakistan. In Scandinavia, from Palestine, Lebanon, Egypt and Pakistan. Iranian Islamists are working under the auspices of Iranian authorities, generally as diplomatic personnel or as business persons.

Brugerbillede for Tom Paamand

Den slags bøger har det med at tegne et billede af islam, der påviser umuligheden af ændringer af nogen som helst art. Men også islamiske lande rokker frem og tilbage, og forandrer sig fra årti til årti - på samme måde som alle andre kulturer. Prøv fx at se denne billedserie fra 60ernes Kabul...

Brugerbillede for Jan Weis

I dag er israelkritik ofte bare en mutation af den gamle traver antisemitisme – en tilsyneladende stueren kritik, som kommer fra muslimske kredse, højreradikale fanatikere og desværre også fra venstreorienterede folk i midten af samfundet – det gør den dog ikke mere acceptabel – påvirkningsagenter af enhver afstøbning finder hele tiden nye veje og anledninger til at fremkomme med denne gamle vin på nye flasker – om det så er en slet skjult politisk og religiøs inficeret ’kritik’ af en oplysende bogudgivelse - som i nærværende tilfælde, som de sædvanlig mistænke naturligvis også hopper på – det er én af deres spidskompetencer – sammen med et hullet historisk overblik - og et fatalt manglende kendskab til forholdene i vores samfund under stadig propagandistisk påvirkning fra mange sider – også fra agenter med slet skjulte dagsordner -

http://www.ardmediathek.de/das-erste/reportage-dokumentation/antisemitis...

Brugerbillede for Claus Jensen

Man er antisemitisk agent for kritk af en dansk iraners bog om islamisme?

Herr Weiss har vist en endnu kortere arbejsdag end Abraham Foxman.

Brugerbillede for Jan Weis

25. oktober, 2013 - 11:39 #

"Ohh... Her troede jeg at Mehdi havde skrevet noget "originalt", men det viser sig at det er bare Israels propaganda han prøver at underbygge. Det er ikke spor originalt, det er set ske i lang tid nu."

Brugerbillede for Claus Jensen

Jan Weiss:

Jeg skal ikke kunne sige hvad Arash Shar mener om jøder generelt, men det er vel muligt at mene, noget er israelsk propaganda, uden at gå ind for at gasse dem alle sammen. De spredhagl,du skød med i den anledning, rammer da også en hel del flere end Shar, som nok ikke både er fra muslimske kredse, en højreradikal fanatiker og en venstreorienteret person i midten af samfundet.

Brugerbillede for Jan Weis

Hvem eller hvad er egentlig ”Arash Shahr” – p.t. 8 kommentarer siden september 2013 – overvejende med nedladende propagandistiske udgydelser om Vesten – sekunderet af de sædvanlige mistænkte – der åbenbart ikke er i tvivl om denne entitets fysiske eksistens - O hellige enfoldighed …

Brugerbillede for Nils Bøjden

Semit:
Ordet "semit" kommer fra Noahs søn Shem, som ifølge Bibelen var stamfar til de semitiske folkeslag, det vil sige bl.a. araberne, aramæerne, babylonerne, kartaginienserne, etioperne, hebræerne og fønikerne.

Antisemit må så være en der ikke kan lide arabere, hebræer, aramæere sov.

At bruge begrebet semit / antisemit som angreb på en religion giver ingen mening.

Brugerbillede for Claus Jensen

Uanset om Arash Shahr er en person, et kollektivt fænomen eller en antisemitisk algoritme, må hans virke på lnformation, som i forvejen har et blakket ry, være et job for Bent Jensen.

Brugerbillede for Arash Shahr

Lol? Er min person lige pludselig blevet interessant? Jeg er et menneske... skulle nogen undre sig... og JA Jan, man kan godt være et menneske selv om man kritisere vestligt politik og dermed Israel også. Din bombastiske og firkantede verden er mildes talt til grin.

Ydermere er jeg bestemt ikke antisemit. Som nogen pænt prøver at hentyde til dig, er det dig der har misforstået hvad ordet antisemit betyder. Herunder sagt at jeg på ingen måde har noget imod jøder. (er du og resten af læserne glad nu? Kan min kritik af politik nu bedre synke ned?)

Min kritik har på ingen måde været generelt, og hvad skal jeg gøre ved at du, pudsigt på samme måde som du ikke forstår ordets betydning af "orientalsk", tror at jeg mener jøder eller for den sags skyld noget andet arbitrært end præcis det jeg skriver, nemlig Israelsk propaganda?

Det der er komisk, og jeg altid vender tilbage i mine diskussioner, er at visse tanker er forbudt at have og ytre her i DK og bare generelt vesten. Frihed der vil noget. Hov! Nu har jeg igen kritiseret vesten, så må jeg hurtigt hellere skrive at jeg ikke er antisemit, nej jeg er ikke en monster, ingen fanatiker, pro demokrat, pro liv.. osv osv...

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Der er ikke noget der er forbudt her!
Men man skal forvente at blive modsagt.

I modsætning til islamiske teokratier, så bliver man her hverken pisket eller henrettet for at sige systemet imod.

Brugerbillede for Arash Shahr

Er det bare mig der lige fik en flashback til "Jeppe paa Bierget" med alt denne diskussion om min eksistens?

På den anden side, hvem kan være sikker på at han eller hun faktisk eksistere?? Filosofisk som man kan blive...

Brugerbillede for Carsten Hansen
Carsten Hansen

Nå; Er du blevet bortvist !.

Ja, det kan jo også ske for f.eks. en fodboldspiller eller sågar en tilskuer.

Men som regel kan man komme igen en anden dag, når man har lært at spille efter reglerne

Brugerbillede for Arash Shahr

Ydermere bemærker jeg at ingen som sådan har kritik af mine points fra den første kommentar. Andet end at de synes heller at gå efter min skrivestil, person eller bare skrive nonsens. JA nogen endda fantasere sig for mine andre holdninger til livets gang.

Ja hvis Ellen læste med, så kan jeg da også svare hende mht om jeg har læst bogen, svaret er nej. :) Det tekst hun fremhæver var et svar fra indledningen af artiklen. (hvor galt kan man komme til at læse?)

Så nej, Weis er ingen "eneste dissident i flokken". Da jeg læste de ord, kom jeg til at tænke på den måde visse personer altid synes at det er så synd for dem, og jeg antog det som en slags indøvet standard svar. Det var jo malplaceret præcis i denne diskussion, hvor Weis slet ikke er den "eneste" med hans tanker.

Dette var så min sidste svar på denne tråd, ligegyldigt om jeg så bliver beskyldt for at være en "kinesisk hule rumvæsen". (Ja, jeg erkender at jeg valgte 3 tilfældige ord og satte dem sammen i håb om at "diverse" naive personer så kan fantasere og giver dem betydning og tolkning. Hvis i spørger mig hvad "kinesisk hule rumvæsen" er for en størrelse, er det da klart de islamister der styre Iran og er nazister inderst inde, faktisk siden hulemænd, deraf ordet "hule".)

Brugerbillede for ellen nielsen

"Er det bare mig der lige fik en flashback til "Jeppe paa Bierget" med alt denne diskussion om min eksistens?"
---------------------------------
@ Arash Shahr
Tak for svaret, om du har læst bogen eller ej!
Der er reelt kun én debattør, som diskuterer din eksistens!