Læsetid: 2 min.

Kviums kvaler

I den fine portrætfilm ’Det skinbarlige øje’ observeres kunstneren Michael Kvium, mens han arbejder
3. oktober 2013

For Michael Kvium er lærredet en scene, hvor han placerer sine skuespillere og figurer og fortæller historier, der blotlægger forskellige tanker og følelser hos os mennesker. Det forklarer den 58-årige kunstner selv i filmfotografen og instruktøren Peter Klitgaards fine og timelange Det skinbarlige øje, en prunkløs og stilren portrætfilm, der observerer Kvium i hans atelier i Danmark og i det Spanien, han henter inspiration i, både fra kunsten og naturen.

Og imens vi ser ham skitsere, male og male over – »et billede er først færdigt, når dialogen mellem billedet og mig stopper,« siger han – taler Kvium på lydsporet om tanke- og idéproces, sit kunstsyn og en opvækst i Horsens som femte barn af i alt otte af en mor, der døde og blev genoplivet, da han blev født, og som fik en fødselsdepression og ikke orkede at tage sig af ham, da han var lille.

Dødens rolle

Det er umiddelbart ikke svært at se sammenhængen mellem Michael Kviums dystre og makabre, men ikke uhumoristiske malerier, hvor døden ofte er til stede og minder os om vores forgængelighed, og så en barsk start på livet, hvor døden også spillede en rolle.

Kunsten er ikke terapi, siger Kvium, selv om han som barn søgte han tilflugt i tegneriet, når der var problemer – det var det eneste, der gjorde ham tryg. Han forklarer, at han beskæftiger sig med de ting, vi mennesker selv er blinde for eller ikke vil tænke på, både på et samfundsmæssigt, politisk og personligt plan, og hans personer er ikke sjældent forvredne karikaturer, sindbilleder eller symboler, der viser de lidet pæne og indimellem uhyggelige sider af livet.

Kvium bevæger sig i det, han kalder et besværligt rum, men han understreger, at han ikke forsøger at støde nogen med sine billeder. Kunst opsøger man frivilligt, og man bestemmer selv, om man vil kigge på den eller ej, og om man vil reagere på den eller ej.

’Det skinbarlige øje’Instruktion: Peter Klitgaard. Dansk (Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus og Café Biografen i Odense fra midt oktober)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har set en tegning af en citron fra Kviums hånd.
Der var ingen tvivl om, at det afbilledet var en citron, men der var heller ingen tvivl om, at Kvium havde tegnet den.
Han kan noget ganske særligt. Om man så synes det er godt eller kvalmende,
det han kan, det er op til den enkelte.