Læsetid: 3 min.

Naser Khader søger mening

Den tidligere folketingspolitiker kigger ind ad vinduerne til islam og kristendom – og vægrer sig ved at vælge hus
25. oktober 2013

Naser Khader er en søgende sjæl. Det viste han ved i en periode på tre år at være folketingsmedlem for tre forskellige partier: Radikale Venstre, Ny Alliance og Konservative.

Efter at han ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget i 2011, forlod Khader politik og læser nu teologi ved Københavns Universitet. Han er aktuel som forfatter til bogen Bekendelser fra en kulturkristen muslim. Titlen angiver Khaders indre spændinger. Han er vokset op i et muslimsk palæstinensisk/syrisk miljø, men bliver stærkt udfordret af mødet med den afslappede danske kristendom. Denne konflikt får ham til at kigge ind ad vinduerne i både det muslimske og det kristne hus.

»Jeg er stadig søgende og en ærlig tvivler. Dermed ikke sagt, at jeg ikke er kommet videre. Jeg er ikke ateist. Dertil er livet for komplekst og åndeligt. Jeg prøver at acceptere, at det er umuligt at bevise Guds eksistens – man kan ikke bevise det ufattelige. Jeg føler mig overbevist om, at der må være en skaber. Jeg tror på en kærlig og tilgivende Gud, en Gud, som hjælper folk i nød. Og jeg føler foragt for tanken om en revsende, dømmende Gud,« skriver Khader bl.a. i bogen.

Troskyldigheden

Et af Khaders virkemidler er troskyldigheden. Således som den også var det i hans politiske karriere. Men måske er troskyldighed en bedre tilgang til religion end til politik.

Khader gør sin tekst endnu mere troskyldig ved at citere sine børn for spørgsmål, de har stillet ham. Da sønnen Hannibal som syvårig erklærede, at han ville døbes, var ønsket ledsaget af spørgsmålet: Kan man tro på både den kristne Gud og den muslimske Gud? Khader valgte at svare ja, men fortæller dog læseren: »Som muslim er det utænkeligt, og det er det vel også for en kristen.«Sidenhen er det datten Sofia, der citeres for en sværm af spørgsmål, hun stillede under familiens besøg i Israel og Palæstina: »Eksisterede Jesus, inden han blev født af Jomfru Maria? Kom Gud først eller Jesus? Når Jesus er Gud, vidste han så ikke, at han skulle korsfæstes? Hvorfor bebrejdede han Judas? Hvorfor siger han på korset til Gud: ’Hvorfor har du forladt mig?’ Hvad blev der af Jesus efter himmelfarten? Er han inde i Gud eller sammen med Gud?«

Jøsses dog! Det er vist sværere spørgsmål, end biskoppen over København er i stand til at besvare. Eller Paven for den sags skyld.

Khader forsøger da heller ikke at give svarene. Det er dilemmaerne, han er optaget af. Det er ham magtpåliggende at sige noget pænt om dansk kristendom. Faktisk synes han, at danskerne tager den for lidt alvorligt. Det, der virkelig anfægter ham, er islams aktuelle tilstand – og den måde, på hvilken de uforsonlige sætter sig på islam.

Human islam

Khader skriver: »Det er mit håb, at islam en dag tager en mere human, dynamisk og fremskridtsvenlig drejning. Islam trænger til forandring – ikke bare en reformation, men en revolution.«

Og Khader fremlægger et program for denne revolution: Koranen skal oversættes til muslimers nutidige sprog, så de skriftkloge mister monopolet på at udlægge teksten. Fortolkningen skal gøres mere fredelig, og næstekærligheden indsættes som det centrale. Tro og stat skal adskilles, og troens udøvere bevæge sig væk fra ydre gerninger og over til at lægge vægt på en indre overbevisning. Ivrige lutheranere vil notere, at Khaders revolutionsprogram er stærkt inspireret af det lutherske opgør med katolicismen.

Men det bliver programmet jo ikke dårligere af. Spørgsmålet er, i hvor høj grad det udspringer af Khaders troskyldighed.

Naser Khader er et behageligt menneske at være i selskab med. Også når det drejer sig om emner som tro og mistro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu