Læsetid: 3 min.

På salten hav

Genåbning af Museet for Søfart i Helsingør – ni nære fortællinger om det lille lands beherskelse af de store vande
9. oktober 2013

Gode oplevelser venter i den gamle betondok på det gamle Helsingør Værft. Her i dokkens bund og i dens omkreds har Danmarks nye søfartsmuseum fået til huse efter det meste af et århundred i lejemål på Kronborg.

I nyskabelsen oplever den besøgende museets konceptuelle form frem for det bredt præsenterende, hvor Søfartsmuseet i den gamle opstilling på Kronborg lod artefakterne træde frem i al deres kvantitative vælde: skibsmodeller i montre efter montre – gæsten måtte selv finde historier i den enkelte genstand an sich.

Moderne museumsideologi retter gæstens blik mod fortællingen og finder personen bag i breve, billeder, lyd og lys og med selve artefakten som rekvisit.

Det sidste ord i den sag er ikke sagt. Begge stilarter har mangler og fortrin. I det gamle søfartsmuseum svigtede knæene, som 2.000 kvadratmeter udstilling tilbagelagdes, og benovelse over de utallige skibe en miniature sløvedes. Men at denne mængde ikke pirrede fantasien og til en vis grad tilfredsstillede nysgerrigheden, er nok en påstand.

I samarbejde med udstillingsdesignerne fra Amsterdam har museumsfolkene i Helsingør kræsent udvalgt genstande fra den store samling og inddelt præsentationen i ni emner. Hver for sig og tilsammen fortæller disse afsnit hovedsagen i dansk søfartshistorie, det lille lands beherskelse af de store vande.

Symbolsk slutter udstillingsforløbet med en kolossal model – bogstaveligt talt på størrelse med en redningsbåd – Mærsks nybygning, det 400 meter lange containerskib Mærsk McKinney Møller. Foran en monitor med optagelser af den afdøde reder ved roret – en hagiografisk hilsen til museets store donator og frelser.

Søens myter

I den anden ende, hvor rundgangen begynder, er det sømanden, det drejer sig om, såmænd også hende, der ventede derhjemme, sømandskonen med de to porcelænshunde i vindueskarmen: snuden udefter når manden var på langfart, indefter når han var hjemme. Hundene kunne i en snavs tankegang også bruges som signal til husvennen.

Dansk skibsfart var for en stor dels vedkommende lokal, kystnært fiskeri og godssejlads mellem øer og fjordbyer. Den globale side af sagen var forbeholdt de færre, men heri lå drømmen, udlængslen, verden udenfor.

Det nye museum gør meget ud af myterne og viser, hvor nært forbundet – støt står den danske sømand – han altid var med popkulturen. Bag heltedyrkelsen gemmer sig en mere prosaisk hverdag på de store have langt fra knejper og kvinder. Tilværelsen ombord var ensomt og farligt.

Navigationen var alle afhængig af, og museet vier et afsnit til den i »alle tiders skibe«. I dag GPS, før i tiden sekstant og kompas. Det gik næppe altid lige godt. Men én ting var klart: Verdensbilledet tog form ved søfarten, også den danske opfattelse af klodens mangfoldige muligheder. Det globale omfang illustreres ved et overklassefamiliemaleri fra 1700-tallet. Mestedelen af det, der gør dem tilværelsen behagelig, stammer fra oversøisk handel: teen, kaffen, sukkeret, krydderierne, mahognipladen i bordet, tobakken, krinolinens stivere. Slaverne skal ikke glemmes, dem tjente danske investorer fedt på – inklusive finansministeren.

Den tematiske opbygning i museet betyder, at megen af museets rigdom i genstande forbliver i magasinerne. Sandt er det, at museumsfolkene har udvalgt de fineste stykker, fremhæves skal hjuldamperen Hermod fra 1855. En skibsmodel af særlig karakter blandt mange fine i den berømte samling. Dem ville den fordringsfulde besøgende trods alt gerne se mere af.

Det nye museum i Helsingør er ikke hverdagskost. Nationen har her fået en original ramme om genstande, billeder, fortællinger og tolkninger af en uafviselig side af dansk foretagsomhed gennem tiderne. Sympatisk er det også, at museet er, hvad det giver sig ud for, og ikke forsøger sig med fortærsket management og marketings ulidelige selvhørm. Den nye opstilling er redelig og ordentlig, de elektroniske hjælpemidler går ikke amok, men synes at støtte oplevelserne af sømandskabs- og søhandelsvilkår. I afsnittet »I krigens skygge« har udstillingsdesigner meget effektivt blot stillet modellerne en anelse på skrå i antydning af miner og torpedoer; over 2.000 danske søfolk i allieret tjeneste mistede livet 1939-45. Lad så være, at en af montrerne går til yderlighederne og vipper skibet på højkant på vej til bunds. Lidt skal der være for husarerne.

Det er der ellers saglig måde med. Søfartsmuseet er alt i alt en guldtresset oplevelse med det forbehold at den herskende museumsmode i nogen grad stiller sig i vejen for samlingens spidskompetence i en enestående, nu delvis opmagasineret samling.

Diverse udstillinger, M/S Museet for Søfart, Helsingør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dejligt at høre, at dannelsesrejsen til Helsingør kun var en forbeholden guldtresset oplevelse - en kantine var der åbenbart ikke ...