Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sprælsk Ib Michael-roman

Forfatteren holder balancen, så man accepterer at være både nøgternt optaget af fakta og solgt til fiktionen
Ib Michaels nye roman ’Himlen Brændte’ har mange begyndelser. En af dem foregår 30. juni 1908, hvor en mystisk naturkatastrofe fandt sted i Sibirien. En eksplosion udløste energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber, væltede 80 millioner træer og lagde et område på størrelse med Sjælland øde.

New York Public Library Picture

Kultur
1. november 2013

Forud for de missioner, som thrillerforfattere ynder at skildre, går der en masse kontorarbejde. Det samme gælder åbenbart for Ib Michaels nye, sprælske roman, der ikke kun er en politisk thriller, men også en vilter videnskabskrimi, et kærlighedsdrama, en slægtskrønike, et science fiction-eventyr og en sær røverhistorie.

Den må have krævet grundig research, således som forfatteren selv understreger ved på dens sidste side at indsætte 14 forskellige QR-koder, så man kan kan bruge sin iPhone til at blive overdænget med bonusviden. Men ikke nok med at bogen tilbyder at aktivere sin læser, projektet har tillige aktiveret meget af det bedste i forfatterens særlige talent, ikke mindst hans lyst til at blande fiktioner med fakta og hans stædighed, hvad angår det at stille de ’skæve’ spørgsmål, følge skæbners kringlede veje og undersøge de mange mærkelige måder, hvorpå tid, rum og identitet faktisk lader sig skrue sammen. Ib Michael ved fra sit liv og sin læsning, at årsager kan have lange linjer, og at hændelser ofte kan tage de særeste fuglestier.

Trofast mod denne indsigt, som altid får ham til at foretrække et både-og frem for et enten-eller, forsyner han sin bog med flere begyndelser. En af dem er et inspirerende møde med partikelfysikeren Holger Bech Nielsen. En anden er et dødsleje, hvor en astrofysiker af russisk herkomst på et hospice ved Frederiksværk afventer slutningen på sit liv og overlader det til sygeplejersken Peter Adams at nedfælde beretningen om hendes levned og brogede baggrund. Endelig for det tredje tager bogen sin begyndelse 30. juni 1908, hvor en mystisk naturkatastrofe fandt sted nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber, væltede 80 millioner træer og lagde et område af Sjællands størrelse øde.

Var det et meteornedslag? Faldt der et fragment af en komet? Var det en gasudladning fra jordens indre? Eller noget endnu mere ufatteligt, som unddrager sig entydig forklaring – en kombination af noget udefra med noget indefra, en uforudsigelig og singulær hændelse, som tilsyneladende brød med fysikkens love?

Baglæns kausalitet

Sikkert er det i hvert fald, at der i årene, som fulgte, foregik store sociale og politiske omvæltninger, såsom verdenskrige og revolution, og Ib Michael har da heller ikke kunnet nære sig for at pusle med den tanke om, at Tunguska-katastrofen ikke alene indvarslede en ny æra for vor planet, men måske tillige ved en eller anden form for baglæns kausalitet fremkaldtes af, hvad der siden hen skete!

Nøjagtig på dette sted plejer læsningen af Ib Michaels romaner at dele sig, sådan at det ene hold billedligt talt går planken ud sammen med forfatteren og med udelt begejstring boltrer sig i hans urimeligheder og usandsynligheder, skægge anakronistiske påfund og fantasifulde »sammenfald«, alt sammen i dyb respekt for hans indgroede skepsis over for det entydige og rationelle, hvorimod det andet hold finder, at nu bliver det for meget af det gode, eller af det dårlige rettere sagt, idet romanen på vej op i fantasiens himmel giver afkald på sammenhæng og i stedet lovpriser sin egen frihed, alt imens stilen i skeptikernes øjne bliver mere og mere pyntesygt manieret.

En sådan ’tvedelt’ modtagelse bør Himlen brændte ikke udsættes for, al den stund at der faktisk er glimrende sammenhæng i historien om astrofysikeren Irinas længsel efter at fatte ikke kun universets hemmeligheder, men også sin egen russiske families historie, som fra nutidens Danmark bringer os til Sovjet under Stalin og til tsarherredømmets rum.

Vigtigst bliver her romanens gennemgående helt Sergej, som i 1908 befandt sig på katastrofestedet, og hvis bror optræder blandt eksplosionens førstehåndsvidner. Sergej selv blev ved Tunguska ligesom sat uden for tiden, blev til et andet menneske eller et menneske af en helt anden slags: foranderlig, formbar og rastløs, men også snarrådig, snild. Som litterær figur råber han på at blive læst metaforisk, som et epokalt emblem, det 20. århundreds på én gang russiske og globale type.

Han oplever at blive henrettet, men alligevel mirakuløst live op på ny, samt at skifte identitet, således at han opnår at blive revolutionær agitator i kredsen omkring Trotskij, men også geolog, bjergbestiger og KGB-agent. Ja, trods sin flygtighed og uhåndgribelighed præsterer han i kærlighedssporet, med Nadja, datter af tsarens nære ven general Vasiljev, at avle både en bager til de fine damer i Hellerup og en atomfysiker, Ilja, som så bliver far til Irina, damen i sengen ved Frederiksværk.

Forløsning og frigørelse

Ad snørklede veje forbindes et århundreds russisk historie, videnskabens store fremskridt og et stormfuldt kærlighedseventyr. Men hvad der til sidst står tilbage, er drømmen eller visheden om, at menneskene kan forløse hinanden og frigøre hinandens indre potentiale. Hvilket er, hvad der sker, da ghostwriteren ’Peter’ får leveret Irinas og hendes families historie, og da hans russiske kæreste, der for at det ikke skal være løgn også er videnskabsmand, tager ham til katastrofens sted – for derefter selv brat at forsvinde.

Hvem var eller er denne mand i virkeligheden? I dette spørgsmål ender romanen. Det overlades gavmildt til læseren selv at gætte. Og gætter man på den samme figur som jeg, har man i realiteten givet sig hen til Ib Michaels balancegang mellem fornuft og fantasi samt accepteret, at man på samme tid kan være nøgternt optaget af fakta og fuldstændig solgt til fiktionen. At denne balance denne gang holder, skyldes ikke mindst værkets kombination af en flydende, umanieret stil og en høj tæthed af saglig viden og menneskelig indsigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her