Læsetid: 3 min.

Stivbenet storfilm

Hele Danmark – inklusive kongerigets komapatienter – kan være med, når Regner Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller om travikonet Tarok og menneskene bag
’Tarok’ er velegnet til at slå mave til efter en heftig julefrokost. Men en film om så hurtigt og yndefuldt et væsen burde altså ikke være så tung i røven. Foto: Hammerpr

’Tarok’ er velegnet til at slå mave til efter en heftig julefrokost. Men en film om så hurtigt og yndefuldt et væsen burde altså ikke være så tung i røven. Foto: Hammerpr

31. oktober 2013

Selv om Tarok er baseret på virkelige skabninger og hændelser, så føles den stadig som en særdeles konstruereret film. Diplomatisk sagt er det en meget bredtfavnende fortællestrategi, som Regner Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis her benytter. Taroks grundpiller er nemlig nogle enkle og temmelig gennemgumlede budskaber: ’Du kan, hvis du vil’, ’Lad dig ikke knække af modgang’ og – især – ’Bliv ved, til din drøm går i opfyldelse’.

Væddeløbshesten Tarok blev født på Skive-egnen, men endte som bekendt som hele Danmarks kæledægge (de kaldte ham da også ’Dannebrog på fire ben’). Fortællingen om dansk travs mest mindeværdige manke er også fortællingen om Stald Kima, der blev grundlagt af Karl Laursen, som spilles af Bjarne Henriksen. Karl styrer sine fire sønner med hård hånd, og da en af dem, Jørn (spillet af Jesper Vestergaard), bliver jockey i familieforetagendet, trækker det op til konfrontation. Samtidig bringer Tarok i anden halvdel af 1970’erne den hårdt prøvede Laursen-familie tættere på en plads i Danmarkshistorien.

Rærlige replikker

Producent Regner Grasten har under pseudonymet Torvald Lervad skrevet manuskriptet, og man mistænker, at han har haft en plakat med ordene ’Tell it, don’t show it!’ hængende over skrivebordet. Snart sagt alt udpensles og overforklares, så der på intet tidspunkt hersker nogen tvivl om, hvad en figur føler og tænker.

Replikker som: »Denne her gang slipper jeg ikke drømmen« får filmen til at fremstå stivlemmet og skematisk, og kun sporadisk høres noget, der hæver sig over det fladhamrede funktionelle: »Det er kun et spørgsmål om tid, før der står ’Stald Kima’ på Karlsvognen«, er et eksempel på en sådan sjælden fugl.

De større samfundstemaer som Marshall-hjælp og oliekrise nævnes nærmest kun i forbifarten, det er tydeligvis familiedramaet, der er filmmagernes hovedfokus. At Tarok i den henseende beholder noget af skindet på mulen, skyldes Henrik Vestergaard, hvis ansigt giver filmen lidt hårdt tiltrængt melankolsk tyngde, og den charmerende og karismatiske Iben Dorner i rollen som Jørns kone.

De to er der en kende kød på, men generelt fornemmer man, at figurerne primært er sat i verden for at udtrykke de førnævnte simple idéer om viljen til at realisere sin livsdrøm. Fair nok, for så vidt, at lave en film, der intet nyt eller tankevækkende har at sige, men så bør man i det mindste forføre publikum følelsesmæssigt og sanseligt. Og det evner Bjarup Riis og Grasten altså ikke, fordi iscenesættelsen er så pinagtigt iøjne- og, ikke mindst, iørefaldende.

Små styrker

Handlingen løber over 33 år, men Bjarne Henriksens patriark er sminket, så han højst synes at ældes med 15. Hans hustru – spillet af Kirsten Lehfeldt – ser derimod næsten dødsmærket ud i en scene cirka midtvejs i filmen. Heller ikke dette fremmer troværdigheden.

Travscenerne er dog hæderligt eksekveret, og et par gange undervejs er en tjep klipperytme med til at piske en vis intensitet op.

Det lykkes også i glimt Bjarup Riis at anvende småsubtil billedsymbolik, som når hun bruger lysindfald til at signalere håb og fremtidstro, og når en Ford Thunderbird i det jyske landskab bliver et udtryk for amerikanernes præg på efterkrigstiden herhjemme. 1970’er-skildringen har også gode detaljer, blandt andet i form af beklædningsgenstande, der med nutidens øjne mest af alt ligner sofabetræk givet som hadegave.

Tarok er velegnet til at slå mave til efter en heftig julefrokost. Men en film om så hurtigt og yndefuldt et væsen burde altså ikke være så tung i røven, og man kan ikke bebrejde dem, der måtte føle sig talt ned til for egne penge.

’Tarok’ Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. Manuskript: Torvald Lervad. Dansk (Biografer landet over).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer