De fleste har hørt om Rulle-Marie, robotten, som fjernstyret uskadeliggør formodede bomber. Vi kender også den elektriske stol, som ved opfindelsen i slutningen af 1800-tallet blev fremhævet som en mere human henrettelsesmetode.
De seneste år er en ny type dødsteknologi begyndt at sprede rædsel og analytisk forvirring i luftrum og nyhedsfeeds verden over. Næppe en dag går uden rapporter om amerikanske dronelikvideringer af formodede islamister. Dronerne Reaper og Predator har hævet sig som emblemer over Obama-administrationens mere diffuse og indirekte krigsførelse, der har afløst Bush-æraens såkaldte krig mod terror.
Og droneangrebene har skam mødt skarp kritik. Amnesty International og Human Rights Watch beskylder maskinerne for at være upræcise. De kræver indblik i de nøjagtige tabstal og fremviser billeder af en afghansk bedstemor, der blev tilintetgjort for øjnene af sine børnebørn. Andre anfører, at droneoperatører ikke blot er skrivebordskrigere, men faktisk også rammes af posttraumatisk stresssyndrom akkurat ligesom ’rigtige’ krigsveteraner.
Problemet er bare, fremfører den franske tænker Grégoire Chamayou, at ngo’erne kun sår tvivl om militærets egne argumenter. Dronemodstanderne kommer aldrig ind til sagens kerne. For ville alting måske være i den skønneste orden, hvis dronerne bare havde den kirurgiske præcision, som militæret påstår, og blev fuldt automatiseret, så de ikke medførte arbejdsskader?
Droner redder liv
For dronen udgør et filosofisk problem. Den rejser nemlig spørgsmål om beskaffenheden af krig, statsform og menneskelighed. Og de spørgsmål har Chamayou sat sig for at nå til bunds i sin bog Théorie du drone.
Indtil videre er dronen nemlig ofte blevet fremhævet som det humanitære våben par excellence. I modsætning til ’beskidte’ teknologier som a-våben, klyngebomber og landminer arbejder dronen med ren, klinisk præcision. Takket være den teknologiske udvikling kan vi nu føre risiko- og omkostningsfri krig, der løser penible bivirkninger som civile tab og collateral damage, der plagede den første etape af krigen mod terror.
Sådan lyder de militærlogiske argumenter bag det uhyrlige orwellske udsagn, at ’droner redder liv’. For hvis mennesker skal umenneskeliggøre sig selv for at udøve vold, hvorfor så ikke lade robotter klare arbejdet på mere human vis? En drone havde aldrig lavet et Abu Ghraib.
Tryk ’enter’ for drab
For virkelig at kunne kritisere dronen og den politik, den er udtryk for, skal vi ifølge Chamayou forstå dens underliggende politiske logik. Vi må ikke forledes til at anskue teknologien som neutrale redskaber i vores hænder. Vi skal gøre os selv til teknikere, siger Chamayou. Vi skal se verden gennem dronens dræberblik.
Og hvis vi skal ruste os til fremtiden, må vi også være klar over, hvad det vil sige at være borger i en dronestat. For vi er på vej mod en ’dronisering’ af samfundet. Den udvikling, vi må se i øjnene, er, at magtudøvelse er ved at blive reduceret til automatiseret menneskejagt.
Den franske tænker anfører også, at der ikke er noget nyt i ønsket om at bruge fjernstyrede teknologier til at eliminere indre og ydre trusler og samtidig selv forblive usårlig. Faktisk er total fjernstyring en drøm, der løber gennem hele ballistikkens historie. Den drøm har dronen realiseret. Som Chamayou udtrykker det:
»Mellem aftrækkeren og geværløbets munding strækker der sig nu flere tusind kilometer.«
Allerede under imperialismen blev fjernstyring brugt til at operere i fjendtlige miljøer, som kunne være alt fra krigszoner og dybhavet til det ydre rum. Forskellen er bare, at alle miljøer nu kan være fjendtlige miljøer. Derfor er dronen også skræddersyet til den omfattende politimæssige sikkerhedsliggørelse af civilsamfundet, som blev påbegyndt længe inden 11. september 2001.
Politidroner
Når vi bør være på vagt over for disse thanato-taktiske tiltag, så er det, fordi historien har lært os, at militærteknologier har det med at blive implementeret i civilsamfundet før eller siden. Dronen kombinerer allerede krig med træk fra politioperationen uden at føle sig forpligtet på én af kategorierne. Og der er ingen grund til at tro, at droner ikke vil blive anvendt mod kriminelle, for deres påståede præcision gør dem perfekt egnet til såkaldt opretholdelse af lov og orden.
Gennem dronens blik ser vi altså en nærmest smuk udkrystallisering af statens logik, hvor enhver borger kan forvandle sig til en indre fjende, der må fjernes. Dronens nekroteknologiske medusablik sammensmelter simpelthen overvågningskamera og dræbermaskine i et allestedsnærværende og altseende øje. Stater, der ligger inde med droner, kan hvor som helst og når som helst foretage administrative henrettelser af suspekte individer på grundlag af spinkle identitetsskøn, uden at en egentlig juridisk krigserklæring foreligger.
Vi kommer altså ikke uden om Max Webers berømte minimumdefinition af staten som voldsmonopolet over et territorium. Med mulighed for præventiv eliminering af potentielle statsfjender ændrer krigen nemlig form til en permanent henrettelseskampagne af udenomsjuridisk karakter. Også kaldet statsterrorisme.
Kropsløs voldsudøvelse
Der findes godt nok endnu ingen autonome droner, men de er på tegnebrættet, og scenariet er på ingen måde utænkeligt. Materielt set skal vi derfor også forstå dronen som et led i en længere proces, hvor teknologien gør samfundet kropsløst. Økonomien har altid stræbt efter at erstatte menneskeligt arbejde med maskiner, og som Chamayou påpeger, gør en parallel logik sig gældende på statsniveau.
Ethvert tegn på menneskelig vilkårlighed skal elimineres fra magtudøvelsen: Feudaltidens bødler var maskerede for at fremstå som suverænens rene agenter. Vore dages politistyrker er ikke interesserede i at bære numre, som tillader borgere at identificere dem og påtale deres subjektive karakter.
Ved helt at fjerne magtudøvelsens subjektive aspekt løser dronen altså omsider problemet med at legitimere krigsførelse over for borgerne. Under dronens regime er ubekvemme tv-billeder af militærfly lastet med ligkister og krigszoneindberetninger om galopperende body counts en saga blot.
Men på den anden side overflødiggør dronen helt det traditionelle militær-etos baseret på offervillighed, som den tyske digter Ernst Jünger beskrev i 1930. Meget sigende overvejer det amerikanske militær nu, om det sømmer sig at uddele tapperhedsmedaljer til droneoperatører, som jo ’bare’ har trykket på en knap, som om de sad og spillede Counter Strike.
Statens apparat
Sagt på en mere filosofisk måde i forlængelse af Hobbes’ klassiske Leviathan opløser dronen den fundamentale forbindelse mellem statens hoved og undersåtternes kroppe. Hidtil har staten (og særligt velfærdsstaten) beskyttet subjekternes kroppe til gengæld for at have monopol over volden. Men med opfindelsen af dronen har staten ikke længere brug for kroppe til at føre krig. For dronen er selv den absolutte personificering af staten som et våben helt uden krop.
Dermed er statsapparatet efterhånden ikke andet end netop et apparat – et stykke dehumaniseret isenkram, vi kan smide på lossepladsen. Helt frigjort fra menneskelig indblanding står staten nøgent frem som intet andet end et voldsmonopol.
Dronefortalernes sofistiske snak om ’krig uden døde’ fjerner simpelthen fokus fra den kendsgerning, at stater bygger på vold. Det amerikanske militær giver sine droner poetiske navne som Rovfuglen og Dødsenglen, men det er på høje tid, at vi kalder dronen ved dens rigtige navn, siger Chamayou. For dronens navn er statsterrorisme, og det må standses i tide.
Grégoire Chamayou: Théorie du drone. La Fabrique, 2013. 363 sider. Bogen udkommer på engelsk i 2014
Det er nogen fandens karle, der har gang i et fandens dødsmaskineri -
http://mediathek.daserste.de/sendung-verpasst/18357934_panorama/18359668...
Istedgade overgiver sig aldrig ...
Der skal ingen svær overtalelse til for at få mange til at skade andre (jævnfør forsøg) og kan du gøre det på afstand, er det endnu nemmere - intet humant ved det - ingen retssal - intet...
Eller - du kan erstatte menneskeligt arbejde og føre statens vilje ud gennem digitalisering og strategiske opsamlinger af data til brug for en endnu mere effektiv styring af statens vilje (virker det bekendt?)
anne eriksen,
Du har desvaerre helt ret og, noget siger mig at en del - om ikke alle - Europaeiske lande, netop nu er ved at forsoege at realisere den robot-verden du her beskriver....
Lad os haabe de bliver lykkelige men, jo alstaa helt uden nogen til at ''beundre'' deres bombardementer.........stakkels, stakkels menneskehed, hvis den nuvaerende galskab faar lov at fortsaette ret meget laengere.... ;(
Det der er svært at forstå er ikke, at der er udskud, der bruger droner som våben, men at de ikke kan regne ud, at konsekvenserne er lige så ondskabsfulde, som dem selv og dronerne.
Det er den samme historie om og om igen, hvis man bevæbner kioskejeren med en kniv i stedet for med kølle, så kommer røveren ikke mere med kniv, men med pistol.
Simple mennesker kommer, altid med simple løsninger, på livets udfordringer og oprydning efter simple mennesker, er altid omfattende.
Enig med jer herover. Og kan kun anbefale Jan Weis link til tyske TV ARD. Med bl.a. amerikanernes Africom/CIA platform i tyskland til at styre slagets gang i Afrika regionen, hvor reporteren også står og taler med en Somalisk flygtning, der står og dækker hænderne for ansigtet i afmagt. Han har mistet sin søn, skudt ned af den hær af droner der flyver i området og skyder tilfældig omkring sig. Han har slet ikke gjort noget, siger faderen - drengen var 12 år.
(skal lige sige udsendelsen er på tysk, så jeg håber jeg har gengivet ovenstående korrekt, det kniber stadig en anelse med det tyske (æv .. men i klar bedring..)
Våbensystemer skal vurderes efter om de også rammer eliten, og så er atomvåben og droner i den samme kategori og på sigt vil de virke dæmpende på den centralt dirigerede krigsførelse...
...noget andet er så, at borgerkrigsførelse efter alt at dømme vil vinde frem og det rammer ikke eliten, men ødelægger livet for millioner og atter millioner verden over.
Der er intet principielt problem ved at benytte droner, robotter og lignende. Perspektivet for nytteværdien af disse teknologier er nærmest uendelig. Desværre er perspektivet for misbrug også enormt.
Problemet her er konteksten: Krig, oprørsbekæmpelse osv.
At vælge krig frem for diplomati må aldrig blive omkostningsfrit, let eller praktisk - Militærdroner har intet andet formål.
Der ligger også et væsentligt forbundet problem ved hemmeligstemplingen, der år for år bliver mere omfattende samtidig med tærsklen for denne hemmeligstempling bliver mindre og mindre.
I forbindelse med Edward Snowdens afsløringer hvor der samtidig tales om, at regere fra skyggerne, så må vi vel også erkendes at der udøves krigshandlinger fra de samme skygger globalt, og begge dele kommer et bestemt sted fra.
Omfanget lader til konstant at stige, og har slet ikke skyggen af demokratisk sindelag over sig, men udfolder sig i stedet som imperiedominans uden hæmninger, og hvor der ikke er plads til demokrati.
Homers utopi om en fredelig verdensorden. 2.500år efter er det stadig Telemachos ( fjernrammeren) der udfylder hjernen.
Sokrates nye statsdannelse endte i de 30 tyraners tyrani.
Intet nyt fra vestfronten.
Eros stræben efter den højeste indsigt, er noget filosofisk vrøvl, åndsarbejder, min bare, kys min Kundalini.
Kroppen som et fængsel, hvor Ånden er spæret inde, det gyldne bur, og det det handler om er igennem meditation og afkræftende diæt at døde kroppen og være den rene Ånd.
Jorden som et fængsel en straf vi er henvist til på grund af en eller anden overtrædelse vi har glemt fordi vi drak af glemselens flod på vej hertil, et sted vi skal tilbringe i 1000år hvorefter vi så stilles for domstolen.
Denne undervisning undervises statsledere i. Ikke så sært at det er de rablende gale der styrer verden, de udvalgte, som venter på opstandelsen.
Nedlæg universiteterne og fyr alle løgnehistorie fortællerne.Send dem ud at kloakere så lortet kan blive skyllet ordentligt ud til rense-anlæg.
Psykologi: videnskabens herskerinde, som de andre videnskaber skal tjene og forbedre.
Distance og ansvars-fralæggelse er vel de grundlæggende søjler i det perspektiv, der er ikke for alvor, nogen der vil se deres virkemidler i øjnene, så derfor udvikler man distancen.
Den elitære selvforståelse, minder om urtidens stammesamfund, der typisk var afsondret.
Projektet virker ubeboeligt - både i samtid og fremtid.
"Sagt på en mere filosofisk måde i forlængelse af Hobbes’ klassiske Leviathan opløser dronen den fundamentale forbindelse mellem statens hoved og undersåtternes kroppe. Hidtil har staten (og særligt velfærdsstaten) beskyttet subjekternes kroppe til gengæld for at have monopol over volden. Men med opfindelsen af dronen har staten ikke længere brug for kroppe til at føre krig. For dronen er selv den absolutte personificering af staten som et våben helt uden krop."
Sikken noget vrøvl. Hobbes' stat kan ikke bestå uden nogen, som bidrager til livet i samfundet, f.eks. ved at skaffe mad på bordet. Det gør sig vel også gældende i dag. Mao. citatet kortslutter fra en krigstilstand, hvor to eller flere stater, i følge Hobbes personificeret i statsoverhovedet fører krig til den, i følge Hobbes, legitime samfundstilstand, hvor borgerne i kraft af en pagt og fyrstens sværd (eller magt) får betingelserne for et fredeligt samliv.
Artiklen omtaler kun droner ud fra et militært perspektiv og sættes som farlige og skadelige. Men droner har jo også mange andre anvendelser: Der er vel bare tale om tingester, som kan flyve inden for en vis rækkevidde, og som kan påkobles forskellige instrumenter - til gavn eller til skade for de berørte parter.
Visdommen ved at anvende droner som nålestiksoperationer i en krigssituation kan klart diskuteres. Dette er dog bedre end at diskutere droneteknologi generelt.
'Og droneangrebene har skam mødt skarp kritik. Amnesty International og Human Rights Watch beskylder maskinerne for at være upræcise'
Vi nærmer os en paradisisk tilstand. Krige og opgør kan snart føres imellem enkeltpersoner, der repræsenterer et land og dets politik. En slags gammeldags duel imellem de uenige.
Hello Obama, jeg har lige sendt en drone!
Skæppe skønt.
Alle os andre, der i 1. verdenskrig noget upræcist stod i skyttegravene ved Verdun, kan nu istedet følge med i TV.
Jeg forstå ikke problemet, det skulle måske være, at dronerne kan misbruges til at skaffe herskere afvejen, som ikke vil give dronestaten adgang til ressourcer i undergrunden f.eks., at knalde et par grønlandske politiker ned, meden de kører hundeslæde. Ellers ser jeg ingen problem i, at krig er blevet næsten en mand til mand kamp i stedet for det meningsløse tab af liv i millionvis, historien kan vise frem.
De børn, der har set deres 'gamle' bedstemor' fjernet af en skæv drone, er at beklage, som de millioner af børn, der tidligere mistede fortrinsvis deres far i beskidte krige.
Hvorfor altid være imod noget?
Hvad når dronerne bliver så "intelligente" selv, at de ikke behøver styring - men flyver rundt og kontrollere og udspreder rædsel på egen hånd 100%. Det ender jo med amerikanerne må rende rundt og forgæves forsøge at få dem pillet ned - nøjagtigt som de gør med deres al qaida.
Det er vel bare et spørgsmål om tid før EU begynder at bruge droner til grænsepatruljering. Så bliver det trafik overvågning. Det eneste al-quada eller nord korea behøver at gøre er at hacke sig ind på controlleren og så er det sket.
Apropos: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2013/11/29/125608.htm
Dronerne har været hacket, om kun på videofeed, men det er da en start.
http://online.wsj.com/news/articles/SB126102247889095011
@Knudsen
Det uheldige ved en stat (hele planeten) baseret på snigmord er, at kun kejseren bag sine livvagter kan have en klar profil. Alle andre bliver slagtet, hvis de stikker næsen for langt frem. Hofnaren får masser af friheder, indtil den dag, han vurderes til at være en reel politisk faktor.
Hverken Merkel eller Helle er immune overfor overvågning og lækager, og skulle en af dem i et forvirret øjeblik udvikle en selvstændig mening, er de heller ikke immune overfor anonyme terrorangreb.
Ultimativt kan selv kejseren ikke længere leve med en synlig profil, og må enten gøre sig til hofnar eller til en ansigtsløs leder af et embedsvælde, hvor alle umoralske og formynderiske love retfærdiggøres af nødvendighed, fordi ingen tør vedstå sig hverken magt eller klare idealer...
- Vi aner den nære fremtids terminator stat - ejet af et plutokrati, hvis mål er global kontrol over alt og alle
Militærdronen, Antiterrorlovgivningen samt den altomfattende overvågning er virkelighedens implementation af glidebanen beskrevet i Isaac Asimovs bathroom metaphor.
Det synes ganske tydeligt at situationen er ved at spidse til - globalt denne gang.
Vi har simpelthen nået "Grænserne for vækst". Nogle ting kan stadigvæk vækste, men ressourcer og energi per capita, som er grundpillerne i den reelle frihed og rigdom vi har, vil ikke. Tilsyneladende forbereder regeringerne sig på en massiv utilfredshed i deres egne befolkninger.
Meget rimeligt da dette med al sandsynlighed vil blive realiteten når beskæringerne i velfærd bliver voldsomme og den totale inkompetence igennem årtier i statapparatets evne til at lede landet imod bedre tider og evne til at løse de store samfundsproblemer. Ældrebyrden er simpelthen en fuldstændigt ligegyldighed i denne sammenhæng - selvom det tilsyneladende er der hovedparten af folketingets opmærksomhed ligger.
De store problemer er:
1. Energi per indbygger
2. Andre ressourcer per indbygger
3. Regenereringen af naturforekomster (biosfæren)
4. Befolkningstallet
Tilsyneladende vælger vi at anvende den gængse metode til at løse problemerne: Dvs. accelerere imod afgrundens rand og lade kollisionen mod afgrundens bund være løsningen.
Med al sandsynlighed imellem nu og 15 år, hvis man ser på statistikkerne.
Hvis 2. verdenskrig kunne have været afgjort ved at en flok droner eller robotter sloges indbyrdes, så ville mange menneskers liv være blevet sparet. (Håber at udfaldet ville være blevet det samme ! )
Måske er drone og robotteknologien vejen frem mod at undgå gamle dages massive blodsudgydelser på slagmarken og bag linjerne, hvor civilbefolkningen producerede det, deres hære skulle bruge for at kunne slå fjendens soldater og disses " civile support-bagland" ihjel ?
Autonome ( stationære eller mobile) robotter bliver langsomt en realitet - redningsaktioner, diverse hospitals behandlinger, vejrforudsigelser, høstmaskiner, malkemaskiner, lastning/losning af containere , styring af skibe, biler o s v - der er uanede muligheder.
Franske filosoffer har altid været fremragende og i i første række , når der skulle tænkes nye tanker ( ud fra franske traditioner ) , men af og til går de helt over gevind i deres "fine tænkeri".
Droner er fuldstændig uanvendelige til bekæmpelse af folkelige opstande - en kampform, der vil øges i takt med den militære imperialisme bliver erstattet af økonomisk imperialisme. Hvis droner havde en mission i den slags stridigheder så burde de straks sættes ind mod myrderierne i Den centralafrikanske Republik...
...men vi kan se på i behørig afstand.
Computerspillene er blevet til virkelighed.
Der bliver talt en del om brug af droner - i krig. Men er det ikke netop tilfældet at disse droner sluppes løs i situationer hvor der ikke er erklæret nogen krig eller er nogen krig?
Det er klart at man vil bruge droner i en krig på linje med alle andre våben. Det er vel næppe problemet. Problemet er anvendelsen af disse dræbermaskiner til at myrde løs i fremmede lande efter den stærkeste parts forgodtbefindende.
Endelig en filosof, der tager bladet fra munden og er helt klar i spyttet!
Droner er intet andet end fejhedens bundgrænse. At give en tapperhedsmedalje til bumsede mental-teenagere, der sidder i en bunker i USA, mens de bæller Cola og onanerer med en joystick, mens de liderligt hyler 'yipii-kayaiii-motherfucker' hver gang deres crosshair har udpeget et nyt civilt mål, og skærmen viser en ekstatisk animation af ødelæggelsen ... er et sørgeligt udtryk for denne perversion!
Hvor er det præcist set og analyseret af Grégoire Chamayou, at ngo-kritikerne nu bare understøtter agendaen, mens de tror, de kritiserer. Det er selvfølgelig ikke upræcision, der problemet, det hele det feje, perverterede koncept udfanget af den feje elite og deres feje institutioner implementeret via præfabrikerede udsagn fra den feje dukke kendt som præsident Obama, manden der er udset til at realisere alt det, som verden hadede George Bush for.
Chamayou ser fuldstændig klart, når han påviser den dehumanisering, som dronekonceptet indebærer. Ikke blot at ofrene er dehumaniserede - de er i forvejen dehumaniserede mellem ørerne på den elite, der har kreeret fænomenet (lige som de selv er dehumaniserede - og disse psykopater kan dårligt betragtes som mennesker længere) - men også krigeren, soldaten er totalt dehumaniseret. Hvilket betyder det totale carte blanche til uansvarlighed og non-empati. Tryk trygt på knappen, det er jo bare et spil, og du samler guldmønter hver gang du scorer ...
Man må da i det mindste håbe, at PTSS også rammer de bumsede mental-teenagere i bunkerne, efter de har udraderet x-antal digitale cyber-figurer ... som de så opdager er levende mennesker af kød og blod, kvinder, mænd, børn, oldinge, civile.
Også en kæmpe tak til Chamayou for at bringe tidens mest presserende emne OVERHOVEDET på banen: stats-terrorisme. Vi kan ... og jeg bruger lige ordet igen: OVERHOVEDET ikke forstå noget som helst om terrorisme, uden at forstå, hvor dette fænomen egentlig kommer fra. Al terrorisme stammer fra stater. Ingen andre end stater har interesse i at skræmme folk til døde med terror. Terror / frygt er det ultimative styresystem. ALT kan lade sig gøre for staten, når blot folk hengiver sig til frygt.
Gamificeringen - et modeord, som jeg selv kender fra undervisningsverdenen - af krig tog for alvor fat under den anden Golfkrig (som i virkeligheden er den tredje, for den 1. var 1. verdenskrig ... et emne for sig). Vi så det også i den nærmest glemte krig på Balkan (for det var jo en 'god' krig, så derfor kan vi med sindsro lægge den i skuffen ...). Vi lukkede sensationsliderlige op for flimmeren for at se en grafisk præsentation som et computerspil af en stor, dejlig bombe, der ramte plet. Vi blev underholdt fra luften og behøvede ikke at se billeder at forkullede lig i gadeplan.
Jeg synes, at YouTube burde præsentere verden for to slags videoclip. Det ene burde vises vor alle mennesker i hele verden, og er en optagelse af bumsede teenagere, der sidder og myrder folk i en luksuskælder i Navada, mens de æder pizza og bæller Cola. Det andet bør vises for alle, der arrangerer disse massemyrderier. De bør om nødvendigt spændes fast i en stol som en anden Alex i A Clockwork Orange og ca. en uge i træk vises, hvad de har gjort.
Dronekrig er afskaffelsen af al etik og alle konsekvenser af krigsmord. Hvis menneskeheden ska genvide den tabte etik, er det desværre nødvendigt at vi bliver konfronteret med essensen af krigsmordet i al dets sanselighed og perversitet.
Det er nu passende at give dem stjerner, det er svarende til alders niveuet, på de børn der udføre denne type mord.
Droner som våben er uetiske, de bør ikke tillades og skal automatisk udløse en tiltale for krigsforbrydelse.
Resultatet af at tillade droner, som våben vil betyde to lande eller kombattanter, uden befolkningens indblanding, men på befolkningens bekostning, i princippet kan bekrige hinandens hjemland, hvis man blot har, eller kan opdrive penge nok, hvilket er en glidebane, jeg kun kan forestille mig, en enehersker vil ud af.
Det er terror, men vil kaldes krig.
- Nu venter verden så på det første ikkestatslig terror droneangreb