Læsetid: 3 min.

Familie som et bevinget monster i maven

Mira Jargils med spænding ventede debutspillefilm ’Drømmen om en familie’ har verdenspremiere på CPH:DOX. Den er et stærkt, aldrig glorificerende og aldrig dømmende vidnesbyrd om socialt udsattes store drømme og dårlige odds
’Drømmen om en familie’ er et helt usensationelt og fint bidrag i den kollektive, danske dokumentariske refleksion over familien. Foto: CPH:DOX

’Drømmen om en familie’ er et helt usensationelt og fint bidrag i den kollektive, danske dokumentariske refleksion over familien. Foto: CPH:DOX

7. november 2013

Ilse har ondt i maven. Der er en sommerfugl inde i hende, den fylder fra op over begge ører og helt ned til under fødderne. Hun demonstrerer følelsen på sit sæde i S-toget med store armbevægelser. Så bliver hun lille igen. Per filmer sin datter og kæresten ’Christina’, der smiler tavst. De to er lige blevet genforenet for første gang i syv år. Dengang var Ilse var lille og Christina en dårlig mor, høj og skæv og fuld, og blev smidt ud af Per. Han har nu været ædru i flere år. Ilse er i pleje. Foreningen af de tre er hans øjeblik, hans drøm om familie. Men det er svært for ham at se, om det er også er drømmen for hans livs to hovedpersoner.

Mira Jargils fine, nære dokumentarfilm, Drømmen om en familie, der har premiere på CPH:DOX i aften, er et nænsomt skildret sammenstød mellem ønsket om at blive en stærk familie og så det skrøbelige grundlag, som en socialt udsat far og mor med barn står på. Vi oplever tiden omkring familiegenforeningen fra Pers perspektiv, gennem hans hjemmekameralinse, og vi får det ydre perspektiv fra kameraernes diskrete tilstedeværelse i hans hjem og i hans støttegruppe i Socialforvaltningen, ’Far’. Netop tilstedeværelsen i det private, med sensibelt fokus på familielivets intimdramatik, er det, Mira Jargil brillerede med i sin intime afgangsfilm fra Filmskolen, bedsteforældreportrættet, Den tid vi har. Hendes spillefilmsdebut er ligeledes empatisk observerende, denne gang af viljen til at virkeliggøre en særlig idealiseret familiekærlighed på en bumpet, måske blind vej.

Hårde vingeslag

For det er smerteligt, sommerfuglevingebaskende forvirrende for Ilse at blive overrasket i skolefritidsordningen af sin biologiske mor, som man ikke kan huske. Det er smerteligt sommerfuglevingebaskende forvirrende, at far gerne vil have, at man kalder Christina for ’mor’, når man jo allerede har en mor, som man bor i pleje hos det meste af ugen. Og det er frustrerende, at man aldrig har fået forklaret, hvorfor man er i den plejefamilie og ikke hos far, og ikke ved, hvorfor ’mor Christina’ aldrig har været der, og hvorfor hun nu pludselig dukker op ud af det blå, som en slidt narkoman og passivt indvilger i at give familien en chance igen. Det nærmeste, man kommer en diskret ræsonnør i familievirvaret, er familieterapeut Torben, som støtter Per i fadergruppen og på tomandshånd, mens han kæmper for at skåne Ilse for unødvendigt hårdt baskende slag i maven.

Da mandegruppen ’Fars’’ fædre på skift fortæller om deres egne fædre, er det en lang, deprimerende stribe af erindringer om druk og tæv og angst. Mændene har grumme faderspøgelser. De må piske af sted for ikke selv at blive sådan selv. Per derudad på en vej lige så opfyldt med drømme som de 3.000 VHS’er, han har opmagasineret som kulturel kapital i sin lejlighed.

Familievirkelighed

Familie har i dansk dokumentarfilm været en uudtømmelig kilde til indlevet dokumentering af sociale vilkår, i familieportrætter som Phie Ambos faderjagt Family (2001) og i Eva Mulvads klasse-deroute The Good Life (2010) og, ikke mindst, hos Jargils kæreste (der er fotograf på Drømmen om en familie), Christian Sønderby Jepsen. Hans prisvindende Hollywood-basker af en dokumentarspillefilm, Testamentet, handlede om social (og konkret) arv, mens sidste års Blodets Bånd barskt skildrede en gennemalkoholiseret mands komplette fortrængning af sine mange børns tvangsfjernelser. Drømmen om en familie er et helt usensationelt og fint bidrag til denne kollektive, danske dokumentariske refleksion over familien med et aldrig glorificerende og aldrig fordømmende vidnesbyrd om socialt udsattes store drømme og dårlige odds.

’Drømmen om en familie’ Instruktion: Mira Jargil. Dansk. Mød instruktøren til verdenspremiere på CPH:DOX i dag den 7. november i Grand Teatret kl. 21.30. Vises også den 9. november kl. 18.00 i Teater Grob, den 12. november kl. 10.00 samt den 13. november kl. 19.45 i Cinemateket i København.

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX viser mere end 200 aktuelle dokumentarfilm i perioden mellem den 7.-17. november 2013.

Læs mere og se programmet på cphdox.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lilly Kristensen
  • Lone Christensen
Lilly Kristensen og Lone Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Sørensen

Just be a family and fuck, fuck, fuck all the politically right ones. Life is wonderful and a briefly short hell of heavenly wonder in your own mind
.