Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Geniet i heksekedlen

En kærlighedserklæring: Karl Aage Rasmussen har skrevet en fortælling om fænomenet George Gershwin
Kultur
27. november 2013

George Gershwin var komponisten med så mange melodier i hovedet, at han ikke kunne nå at skrive dem ned, om han så fik 100 år. Søn af russisk-jødiske indvandrere, født i New York i 1898, død i Los Angeles i 1937. Et liv med en alt for kort blomstringstid på en snes år, som det var tilfældet med Mozart og Schubert, og ligesom dem satte den vitale Gershwin uudslettelige spor i musikhistorien. Hans musiks uimodståelige vitalitet har væltet de fleste af os, drypvist eller i større portioner, men til stadighed. I efteråret har det været den posthumt bearbejdede musical Crazy for You på Det Ny Teater, Rhapsody in Blue på en af DR’s torsdagskoncerter, og til marts næste år bliver det operaen Porgy and Bess på Den Kongelige Opera – og nu kanaliseres vitaliteten gennem udgivelsen af den første bog på dansk om George Gershwin. Skrevet af den produktive Karl Aage Rasmussen (inden for de seneste par år har han udgivet bøger om kompositionsmusik i det 20. århundrede, Gustav Mahler og John Cage), og hvis nogen skulle undre sig over, hvorfor netop denne forfatter og komponist nu befinder sig i ’den boldgade’, kan man kun stille modspørgsmålet: hvilken boldgade? For som Rasmussen selv anfører, idet han citerer Alban Bergs fyndige replik til en Gershwin med lettere mindreværdskomplekser: »Musik er musik!«

Letbenet og sekundær

Men bogen kan godt læses som en bekendelse. I det såkaldt seriøse/klassiske musikliv har man gennemgående betragtet Gershwin som letbenet og populær og dermed stemplet ham som sekundær. Det var der ikke så få fine fagfolk på hjemmefronten, der gjorde i hans levetid. Rasmussen gengiver en klummeudtalelse af den berygtede kritiker og komponist Virgil Thomson vedrørende Porgy and Bess: »En libretto, man aldrig skulle have accepteret, om et emne, man aldrig skulle have valgt, med musik af mand, der aldrig skulle have forsøgt.«

Bekendelsen fra den danske komponistkollega, som så vidt vides endnu ikke har skrevet et verdensomspændende hit, er imidlertid en uforbeholden anerkendelse af og dyb beundring for et af det 20. århundredes største musikalske genier. En troldmand, som skabte kolossalt meget, men som også gav forventninger om tilsynekomsten af en ny musik, som skulle udtrykke den amerikanske folkesjæl: »All colors and all souls unified in the great melting pot of the world.« Sætningen kom fra Gershwins mund, og den første del af den er blevet bogens titel.

Musikalsk ikon

Bogen er en velskrevet, letflydende fortælling, samtidig med at den rummer en mængde detaljerede informationer om Gershwins liv og værk, som ifølge forordet støtter sig til kanoniserede standardværker, eksempelvis Howard Pollacks akademiske moppedreng fra 2006. Karl Aage Rasmussen spinder en rød tråd gennem Gershwins opstigen til ikon i USA’s populære musikliv, intet mindre end en vedvarende heksekedel, fra årene i galejerne hos musikforlagene kaldet Tin Pan Alley til førerpositioner på Broadway, i radioshows og Hollywood. »Isn’t it wonderful to be famous?« – kunne være et Gershwin-mundheld, selv om det faktisk kom fra en af hans beundrere og arvtagere, Leonard Bernstein. Også han elskede at være midtpunktet i festerne med smøgen i flaben og var ikke til at rive væk fra klaveret. Karl Aage Rasmussen fodrer os med spændende synsvinkler og interessante koblinger til det klassiske musikliv og ikke mindst præcise beskrivelser af den næsten endeløse række af små mesterværker, der blev til i optimalt kompagniskab med den faste tekstforfatter, broren Ira. Det gøres eksemplarisk med den vidunderlige »The Man I Love« i kapitlet ’The Gershwin Touch’.

Meteoren i 1924

Men lige så vigtig er bogens behandling af Gershwins ambitioner om at skabe en ny original tone inden for den seriøse instrumentalmusik og musikteatret. Det begynder med »Rhapsody in Blue« i 1924, som får sit eget kapitel, bogens første, fordi netop dette værk på dette tidspunkt falder ned som en meteor i et kulturliv i opbrud. Og Rasmussen følger op med illuminerende gennemgange af blandt andet den lidt skuffende klaverkoncert i F (1925), det klassisk komponerede tonedigt »An American in Paris« (1928) og ikke mindst den grænsebrydende opera Porgy and Bess (1935).

Flere gange kommer Karl Aage Rasmussen ind på Gershwins jødiske baggrund som en af forudsætningerne for, at hans musik blev betragtet som jazz. Det er et fascinerende spor, som godt kunne være fulgt endnu mere konsekvent, fordi den jødiske genius i den grad dominerede i Broadway-teatrene på den tid med immigrantkomponister som Jerome Kern, Irving Berlin, Richard Rogers og altså Gershwin. Med andre ord: Hvordan spillede mon den østeuropæiske klesmermusiks tonearter og synkoper mere konkret sammen med den afroamerikanske folkemusik i det, der efterhånden blev til jazz. Det er et stort og vældig interessant emne, men det bliver måske en anden gang for denne vidtfavnende forfatter.

 

Karl Aage Rasmussen: ’Alle farver, alle sjæle. En bog om George Gershwin’. Gyldendal. 200 sider. 249,95 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her