Gør alt det ragelse, du køber, dig lykkeligere?

Det sætter sig ikke mange spor, når to tudsegamle kvinder på elscootere begynder at stille spørgsmål om den økonomiske vækst. Men måske sætter det sig spor, når fortællingen om dem bliver til en rørende dokumentarfilm med verdenspremiere i Danmark i dag?

	Shirley og Hinda er i en sen alder begyndt at tænke over den økonomiske krise og væksten. Det er blevet til en fin dokumetarfilm. Foto fra filmen

Shirley og Hinda er i en sen alder begyndt at tænke over den økonomiske krise og væksten. Det er blevet til en fin dokumetarfilm. Foto fra filmen

13. november 2013

Jeg er forelsket. Det går ikke at skjule det. I to kvinder oven i købet. Shirley og Hinda. Begge fra Seattle i USA.

Shirley er 90 år, mor til fem og har 21 børne- og oldebørn. Hvidhåret og gangbesværet. Hinda er 84, har to børn og to børnebørn og en alvorlig leddegigt, der især i det ene knæ er et smertefuldt handicap. Sammen bevæger de sig med en del besvær rundt i Seattle på deres trehjulede elscootere.

Shirley og Hinda er også stjerner i en politisk dokumentarfilm, der i dag har verdenspremiere i 44 danske biografer som led i CPH:DOX. Et lavmælt, rørende mesterværk om oprør på umulige betingelser skabt af de to norske dokumentarfilmmagere Håvard Bustnes og Christian Falch i samarbejde med bl.a. den danske filmmand Jesper Jack.

De to gamle kvinders oprør er udløst af krisen. Som den har kunnet opleves i Seattle, hvor Shirley hører om arbejdsløsheden i radioen, læser om den økonomiske nedtur i avisen og møder dens ofre i en teltlejr for hjemløse i millionbyen på den amerikanske vestkyst.

»Hvad skal jeg sige til mit barnebarn om de hjemløse? Jeg kan sige, at det, vi har brug for, er vækst i økonomien,« siger Shirley til Hinda.

»Dinosaurtænkning,« svarer Hinda. »Gør alt det ragelse, du køber, dig lykkeligere?«

Det ved Shirley ikke rigtig, og manglen på svar får de to gamle kvinder til at beslutte at lære noget om det med væksten og krisen. De opsøger en forelæsning på University of Washington, hvor Shirley første gang kom som ung student i 1939. Her taler en arrogant forelæser sort om renter og huspriser og konjunktursvingninger og ender med at smide damerne ud, fordi de forstyrrer undervisningen ved at stille spørgsmål.

Tilbage i Shirleys hjem søger de via Google på ’BNP’, får 36 mio. hits og farer vild. Med barnebarnets hjælp finder de i stedet på YouTube Robert Kennedys berømte tale fra 1968 om BNP’s absurditeter.

»Det måler kort sagt alt bortset fra det, der giver livet værdi,« sagde den unge præsidentkandidat få måneder før sin pludselige død.

Deres videbegær og tiltagende utryghed ved den økonomiske model fører dem til Shirleys jævnaldrende, professor emeritus i fysik Albert Bartlett, kendt for udsagnet: »Den menneskelige races største begrænsning er vor manglende evne til at forstå eksponentialfunktionen.«

Bartlett, der døde i år, efter filmens færdiggørelse, giver Shirley og Hinda en privatversion af den forelæsning om eksponentiel vækst, som han på det tidspunkt har holdt 1.720 gange. Forklarer dem om flasken med bakterier, hvis antal fordobles hvert minut. Hvis processen starter med én bakterie kl. 11, og flasken er fuld kl. 12, hvornår er den så halvt fuld, spørger professoren. Svar: ét minut i tolv. Og hvornår indser en bakterie i flasken, at man er ved at løbe tør for plads? Svar: for sent. For fem minutter i 12 er flasken stadig kun tre pct. fuld.

»Ville I indse, at der var et problem,« spørger professor Bartlett.

»No way,« svarer Hinda.

»Vi er sent ude,« siger hun om sin og Shirleys gryende erkendelse, tæt ved livets afslutning, af vækstøkonomiens begrænsninger.

’Økonomien har altid vokset’

Således yderligere foruroligede begiver de to små, skrøbelige kvinder sig videre på den rejse, der gradvist antager karakter af oprør mod væksttvangen og dens advokater. En guddommelig – desværre genkendelig – scene er mødet med investeringsrådgiveren John Sterba, der forklarer om virksomheders behov for 10 pct. vækst og om vækstøkonomien gennem de seneste århundreder.

»Hvad sker der, hvis vi ikke vokser?« spørger Shirley.

»Hvad sker der, hvis vi ikke vokser?« gentager Sterba og bliver fjern i blikket. Sådan noget kan man bare ikke spørge om.

»Jeg ved det ikke. Økonomien har altid vokset,« svarer han.

»Det eneste, jeg kan se, der kan komme i vejen for det langsigtede vækstmønster, er, hvis en asteroide rammer Jorden.«

Undervejs i processen med de gamle kvinders gradvist tiltagende bekymring og radikalisering følger vi deres svære hverdag. En tur i svømmehallen med mange forhindringer, en dristig rejse til New York, hvor Hinda bliver syg, Hindas risikable knæoperation, hvor de to veninder tager kærligt afsked før turen under kniven – måske ses de ikke mere.

Det gør de og når både at holde møde med en professor i økologisk økonomi fra University of Vermont, gatecrashe finansimperiet Morgan Chase og lave happening på University of Washington for at råbe de unge studerende op.

Udfordring af stærke interesser

Højdepunktet er deltagelsen i den såkaldte Wall Street Dinner i New York, en velgørenhedsmiddag for 1.200 velstående deltagere, som Shirley med ufatteligt mod forstyrrer ved at bevæge sig op til notabiliteterne ved scenen og begynde at stille spørgsmål over højtaleranlægget om grænserne for vækst. Hvad en rasende deltager hvæser til Shirley, da hun smides ud, lader sig ikke gengive på papir, men minder én om, at dette ikke bare er gamle koners fjollerier, men en udfordring af stærke magtinteresser. Efterfølgende får episoden i øvrigt kort omtale i finansmediet Bloombergs reportage fra middagen med ordene: »Det var et Occupy Wall Street-øjeblik, da en ikke-inviteret kvinde begyndte at give sin mening til kende fra podiet.«

Shirley og Hinda sætter sig ikke markante spor i verdenshistorien. De taler sammen om den økonomiske vækst, om døden og om at være sent ude. Man kan blive bedrøvet over at opleve den massive overmagt, kvinderne og deres budskab er oppe imod. Og opmuntret over at opleve, hvor megen livs- og kampkraft to så skrøbelige væsener kan rumme.

Det er en dejlig film.

’Shirley og Hinda. Oprørske oldemødre’. Instruktion: Håvard Bustnes. Vises i dag i 44 biografer landet over og den kommende uge i et mindre antal biografer. 3. december arrangerer Grand Teatret debat efter visning af filmen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

»Hvad sker der, hvis vi ikke vokser?« gentager Sterba og bliver fjern i blikket. Sådan noget kan man bare ikke spørge om.

Ja, et kættersk spørgsmål - som at stille spørgsmål ved guds eksistens i middelalderen.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Til overskriften: Nej!

Jeg vil faktisk sige, at for mit eget vedkommende har et liv i materiel overflod været medvirkende til at sløre meningen med tilværelsen betydeligt.
Jeg føler mig hevet væk fra de essentielle ting, og at jeg må bruge min opmærksomhed på værdiløse.

Hvis man tænker sig om, så er det kun samspillet mellem menensker der har en egentlig værdi.

I guder, hvor har man dog fyldt op i skuffer og på lagre. Stakkels de der skal rydde op efter en den dag man går bort.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Har tiltider opført mig fuldstændigt fjollet ved at udse mig et nyt TV på 55" og glædet mig til at få det med hjem til stuen for så i sidste øjeblik at sige nej tak. På vej hjem gælder jeg mig så over alle de penge jeg har sparet.

Først for jeg indkøbsrusen og bagefter glæden ved at fornuften sejrede og at jeg sparede mange penge. Tåbeligt ikke?

- Måske jeg køber mig en sprit ny Volvo XC SUV med prøvetur og det hele på lørdag og så alligevel ikke. Det er fandeme seriøst mange penge sparet på en lørdag eftermiddag ;o)

Brugerbillede for Laust Holst

I bogen 'At tro på at tro' anfører Tor Nørretranders: Det er ikke dét, at du er rig, det er dét, at andre ved, du er det!

Hvis han har ret, og det er jeg sikker på, han har - så ér det nogle mellemmenneskelige sammenhænge, der befordrer behovet for evig vækst!

Hvordan skulle en verden propfyldt af store og små egoer, med dårligt selvværd, ellers kunne fungere, hvis de ikke på 'mængden af ragelse' kunne understøtte deres skrøbelige selv?

Går det an med beretningen om den nyrige it-millionær, der med sin relativt store formue som 32'årig siger til sin gode ven, jeg tror, jeg slår op med min kæreste, hun tager mig kun for pengenes skyld! - Vennen, der selvfølgelig ved at kæresten er en endog usædvanlig smuk fortomodel, replicerer, om hun ikke var så smuk, ville du da interessere dig for hende? Nej svarer millionæren! Hvori består forskellen mellem jer da, spørger vennen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Lykke

Tidligere i mit liv, var der nogen møbler jeg var glad for. Det var sådan nogen Chesterfield-størrelser. Men et halvt år efter min skilsmisse fandt jeg ud af at en almindelig second hand sofa fungerede præcis lige så godt. Men mine bøger - dem elskede jeg inderligt.Og de var uundværlige. mente jeg.
Da jeg så blev hjemløs forsvandt jo også bøgerne. Og i øjeblikket har jeg det glimrende med at købe nogle få bøger hos Røde Kors og ellers bruge bibliotekerne. Så nej - vi behøver ikke alt det ragelse vi køber.
Men det er nu en fryd at købe ting; også ting som ikke er umiddelbart nyttige og på tilbud i Netto. Så jeg er ikke særlig firkantet i det spørgsmål. Og hvorfor man skulle få orakel-status fordi man fylder 90 - det aner jeg ikke.

Brugerbillede for randi christiansen

John - vi er fangne i en ond spiral, som det kræver al vort mod og intelligens at vende - at det ser sort ud, er blot endnu en meget god grund til at forstærke indsatsen. Fokuseret bevidsthed giver energi til fokuspunktet - og ja, vi befinder os også i et esoterisk rum med andre lovmæssigheder end de traditionelle naturvidenskabelige. Et samlet eksponentielt voksende fokus har potentiale til at ændre selv en katastrofekurs - vi har brug for alles optimale indsats.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

for mig handler det kun om at man køber ting man har brug for af god kvalitet, lavet forsvarligt og af materialer der er let fremskaffelige og fra nærområdet, så man ikke bruger for meget enerig på at fragte det jorden rundt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Vi skal ihvertfald ikke have mere vækst i form af flere ting og dingenoter, der fylder op i skabene.
Heller ikke flere jakker med pelskraver - ja jeg kunne godt lide at vide hvad det er for nogle dyr, der må lade livet for alle de vinterjakker med pelskraver folk går rundt med. De får os jo ikke til at få det varmere.
Problemet er også, at de ting, der bliver fremstillet idag, ikke har en særlig lang holdbarhed, Jeg tror det er helt bevidst at ting bliver lavet, så de nemt går i stykker, og ikke kan repareres.

Vi skulle gerne have vækst i form af højteknologi, der kan gøre vores jord renere. Rene og effektive energiformer til boliger og transport. Selvdrevne-energi systemer, så ens bolig kan forsyne sig selv med varme og el.
Det ville også tage et opgør med vores økonomiske system, og grådige folk, der tager kæmpe markedsandele.

Modeindustrien har også en del af skylden for alt det tøj, folk skal have hele tiden. Det bliver produceret billigt i f.eks. Indien, hvor det foregår under farlige og giftige forhold, så folk i vesten kan købe og smide væk i store mængder.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Der er masser af plads til pluralisme, sålænge det gælder holdninger; men når det føres ud i den materielle virkelighed, er det en anden snak.
Der tales altid så meget om "misundelse", men det er få andre i samfundet, end de absolut bedst stillede, der for alvor lider under den følelse. Derimod er der tale om en ædruelig forståelse af, at hvis du skal have en jag, så skal jeg arbejde mere for at sikre samfundsøkonomien, der kan bære det.

anbefalede denne kommentar