Læsetid: 6 min.

En litterær bagdør til 22.11.63

50 år siden. Mordet på John F. Kennedy har sat et markant præg på USA’s litteratur. Ellroy, Mailer, DeLillo og senest Stephen King – hvis roman om præsidentmordet udkommer i dag – har blandt mange andre ladet sig inspirere af hændelsen i Dallas, der efterlod en knækket nation i evig tvivl om sandheden
50 år efter mordet på John F. Kennedy spekulereres der stadig i, hvorfor præsidenten skulle dø, og såvel i den virkelige verden som i litteraturen sættes der også spørgsmålstegn ved, hvorvidt Lee Harvey Oswald handlede på egen hånd. Foto: Scanpix

50 år efter mordet på John F. Kennedy spekulereres der stadig i, hvorfor præsidenten skulle dø, og såvel i den virkelige verden som i litteraturen sættes der også spørgsmålstegn ved, hvorvidt Lee Harvey Oswald handlede på egen hånd. Foto: Scanpix

22. november 2013

Stephen Kings nye roman handler om den tidsrejse, en stor del af USA’s befolkning har fantaseret om at tage. Hvad hvis du kunne rejse til Dallas i dagene op til den 22. november 1963, hvor John F. Kennedy besøgte byen, og forhindre mordet på præsidenten? Det får hovedpersonen i 22.11.63 muligheden for.

35-årige Jake Epping bor i Lisbon Falls i Maine, hvor han er highschool-lærer og ellers hænger lidt ud på Al’s Diner. Her er burgerne så billige, at der går rygter om, at de er lavet af kattekød. Forklaringen er i imidlertid den, at Al har opdaget en dør til fortiden bagest i sin diner, der gør det muligt at tage turen tilbage til 1958. Og her er kødet naturligvis langt billigere. Ingen har bemærket Als fravær, for uanset hvor længe han opholder sig i fortiden, er han blot borte i to minutter i 2011.

Den kræftsyge Al røber sin hemmelighed for Jake og overtaler ham til at fuldføre den mission, han ellers selv har planlagt så nøje, nemlig at rejse tilbage i tiden og ændre historiens gang: »Hvis du nogensinde har haft et ønske om at forandre verden, har du nu chancen for at gøre det,« siger Al til Jake. »Red Kennedys liv, red hans brors liv. Red Martin Luther Kings liv. Sæt en stopper for raceurolighederne. Sæt med lidt held en stopper for krigen i Vietnam.«

Plottet mod præsidenten

Stephen Kings 49. roman føjer sig til den lange liste af amerikanske romaner, der har bidraget til diskussionen om mordet på JFK. Tilsammen afspejler titlerne den uenighed, der stadig i dag, 50 år efter mordet, præger USA. Spørgsmålene om, hvorfor præsidenten skulle dø, og om ikke verden havde set bedre ud, hvis han havde fået lov at leve, høres naturligvis ofte, men mest markant er trods alt tvivlen om, hvorvidt Lee Harvey Oswald handlede på egen hånd.

Det fastslog Warren-kommissionen godt nok allerede i 1964, at han gjorde, men ikke desto mindre har konspirationsteorierne stået i kø lige siden. En nylig undersøgelse på USA’s History Channel afslører således, at 85 procent af amerikanerne tror, at mordet har rødder i et plot mod præsidenten.

En af de første romaner, der afspejler denne paranoia og mistro til nationens ledere, udkom faktisk inden mordet på JFK. Richard Condons The Manchurian Candidate (1959) handler om en amerikansk soldat, der i en koreansk fangelejr bliver hjernevasket til at myrde præsidenten. Efter mordet på JFK understregede forfatteren kraftigt, at romanen og virkeligheden intet havde med hinanden at gøre, men nære sig kunne Condon alligevel ikke, da han atter kastede sig over emnet i Winter Kills (1974), en dyster satire om de mange spekulationer, Warren-kommissionen affødte. Her præsenteres vi tillige for en præsidentkandidat, der går til valg for at bekæmpe organiseret kriminalitet – hvorefter han bliver dræbt på ordre fra sin mafiafar.

Denne slet skjulte hentydning til Kennedy-klanens patriark, Joseph Kennedy, der skabte en formue på spritsmugling og havde tætte forbindelser til mafiaen, dukker også op i en af de mest markante romaner om præsidentmordet.

Afmytologisering

Drabet på JFK beskrives ikke direkte i James Ellroys American Tabloid (1995), men denne første del af hans American Underworld Trilogy – der dækker årene 1958 til 1963 – er i høj et opgør med Camelot-myten, der præsenterer Kennedy-klanen som en samling noble riddere på mission for at redde verden.

»USA har aldrig været uskyldig, og det er på tide, at vi afmytologiserer den opfattelse,« har Ellroy udtalt om sit projekt, der i første del skildrer Kennedyerne som tragiske ofre for egen grådighed og senere forsøg på at lægge afstand til deres kriminelle fortid.

Romanens komplicerede plot involverer FBI-agenter, mafiagangstere, Ku Klux Klan-tosser og paranoide forretningsfolk, der alle er drevet af et omfattende begær efter penge, sex og magt. Kun én ting kan de blive enige om, nemlig hadet til JFK, og efter den mislykkede invasion af Cuba ved Svinebugten indgår de en usandsynlig alliance, der resulterer i mordet i Dallas.

I Ellroys optik blev den venstreorienterede Lee Harvey Oswald blot brugt til at tage skraldet og få det til at ligne et mord begået af kommunister, således at der blev skabt en stærk offentlig kritik af Castros Cuba.

Flere andre romaner skildrer et lignende USA præget af paranoia og konspirationer og et mord, hvori Oswalds rolle er minimal, blandt dem den tidligere CIA-agent Carles McCarrys The Tears of Autumn (1974). Heri er afsættet for forbrydelsen hævnen for Kennedy-administrationens formodede rolle i mordet på den sydvietnamesiske præsident Ngo Dinh Diem i 1962, og selvfølgelig den måske bedste roman i denne subgenre, Don DeLillos Libra (1988, på dansk: Vægten).

Da USA brækkede ryggen

DeLillo har kaldt begivenheden i Dallas »de syv sekunder, der brækkede ryggen på det amerikanske århundrede«, og også for ham symboliserer præsidentmordet bagsiden af USA’s historie.

»Jeg tror, at amerikanerne mistede deres oplevelse af en sammenhængende virkelighed som følge af mordet,« har forfatteren udtalt. »Det var, som om vi pludselig var trådt ind i tilfældighedernes og flertydig-hedens verden – noget, der lå uden for den traditionelle amerikanske opfattelsesverden.«

Libra er blevet kaldt en bog om personer på jagt efter et plot, og bogens nærmest apokalyptiske struktur med kapitler, der konstant skifter fokus, ender da også med, at de involveredes veje krydses med et brag af en kollision som resultat.

»De søgte et navn, et ansigt, en legemsbygning, de kunne bruge til at forlænge deres opspind ind i verden«, som Don DeLillo skriver om de fanatiske JFK-hadere, der efter den mislykkede opera-tion ved Svinebugten ønsker at spille med musklerne over for kommunismen og forsøger at overtale Lee Harvey Oswald til at medvirke i deres plot mod præsidenten. I DeLillos øjne var ingen af dem – altså heller ikke Oswald – herrer over deres egne skæbne, men derimod styret af kapitalismens og imperialismens vildledende og korrupte succes-parametre.

Hvilket bringer os tilbage til 22.11.63, hvori Stephen King indledningsvis låner et citat fra Norman Mailers roman Oswald’s Tale (1995), der forsøger at forklare mange amerikaneres modvilje mod den indlysende forklaring på drabet: »Det er nærmest umuligt med vores fornuft at kapere, at en lille, ensom mand fældede en gigant«, skriver Mailer.

Han fortsætter: »Hvis en sådan ubetydelighed dræbte lederen af den stærkeste nation på jorden, er vi sunket ned i en proportions-forvrænget verden og lever i et absurd univers.«

Tænk hvis de har ret?

Mailer runder Oswald’s Tale af med at slå fast, at alle de beviser, vidneudsagn og ekspertudtalelser, han romanen igennem nøje har studeret, har fjernet enhver tvivl i hans sind.

»Alt, hvad vi ved om ham«, skriver Mailer om Oswald, »peger på, at han handlede på egen hånd«.

Det formoder Jake Epping også. Men en Stephen King-roman er som bekendt båret af forfatterens evne til at pirre vores nysgerrighed efter hverdagens skjulte og gådefulde kræfter, så også konspirationsteoretikerne må Epping tage højde for.

Tænk hvis de har ret?

Hvad hvis det viser sig, at der i virkeligheden var en anden skytte på the Grassy Knoll eller et andet sted omkring Dealey Plaza den 22. november 1963? Så er det ikke længere nok for Jake blot at dræbe Lee Harvey Oswald.

22.11.63 finder sin drivkraft i alle de mange ubesvarede spørgsmål, der stadig nager USA om mordet på JFK. Der er både stemning og nostalgi i den verden, King lader sin hovedperson rejse tilbage til, men samtidig trues harmonien af dystre kræfter både indefra i de små samfund og oppefra i de højere lag. Hvordan det hele ender, skal naturligvis ikke røbes her, hvor vi blot kan fastslå, at ifølge Stephen King er det langtfra sikkert, at verden havde set bedre ud, hvis John F. Kennedy ikke var blevet dræbt.

’22.11.63’. Stephen King. Oversat af Alice Friis Caspersen. Hr. Ferdinand. 864 sider. 349 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Attentateterne på JFK og senere hans bror, Martin Luther King og guvernør Wallace, samt John Lennon medførte frygtelige konsekvenser for det amerikanske demokrati.

En vished for at vold og mord kan nå alle anderledes tænkende, som Lennon, og KIng, har givet disse udviklere at et sund samfund mundkurv på, så intellektuel fattigdom og trøst i overdreven religiøs overbevisning og intolerance synes sikker.

En viden om at selv verdens mest magtfulde mand, mest beskyttede mand, med verdens største militær og sikkerhedstjenester i ryggen og som skjold foran sig og sine politiske ideer, ikke er nok til at vide sig sikker imod attentat og død, er og har været garanten for at selvsensuren i embedets indtrædere, er så stor at deres famlende usikre regeringførelse har svækket unionen til det punkt, hvor dens overherredømme er i fare.
USA har støt og roligt fjernet sig mere og mere fra den menneskelige indstilling til alle sine indbyggere, venner og allierede, til en tingsliggørelse og mammonfikseret forvrænget verden, hvor penge bestemmer hvad der rigtigt eller forkert og jeg mener det er naivt at tro denne udvikling er tilfældig eller ønsket af et flertal i USA.
Desværre er også vi trukket med ned af denne tendens.

Det er mærkeligt, at man ikke for længst - men det er sikkert af ideologiske årsager - har gennemskuet, hvem attentatmændene er: folk med skuffede forventninger.

Mads Kjærgård

"folk med skuffede forventninger."

Ja jeg har også altid ment at Mafiaen stod bag, var der ikke noget med at de havde ydet en kæmpe indsats for at få Kennedy ind i det Hvide Hus? De må have været mere end skuffede!

Hvis Kennedy ikke blev myrdet af Oswald, er det et helt exceptionelt tilfælde i strømmen af politiske mord igennem tiderne - hvor netop de, der på trods af deres forsøg på at leve op til forventningerne i samfundet føler sig tilsidesat, straffer den i deres øjne ultimativt ansvarlige.

Mads Kjærgård

Hmm ja, måske var det virkelig Oswald, men påfaldende er det, at det tilsyneladende er dokumenteret at Jack Ruby havde flere samtaler med højtstående mafiafolk. Men hvem ved!

Henrik L Nielsen

Har læst Stephen Kings bog på engelsk. Og jeg kan desværre ikke anbefale den højt. Første 2/3 er tæt på geniale, men så går det helt i stykker.

Manden er genial til at udvikle karaktererne, men slutningen og handling deromkring går helt i stykker.