Læsetid: 5 min.

Mænd læser da bøger– om fodbold

De har ikke noget plot. Der er ikke nogen morder, og der er da slet ikke særlig meget poesi. Men biografier om fodboldspillere og trænere sælger som aldrig før. Senest har Sir Alex Ferguson og Peter Graulund bidraget med udgivelser i hver sin ende af kvalitetsskalaen. Vi guider til nogle af de mere mindeværdige bøger i et efterhånden uigennemskueligt bibliotek af fodboldbiografier
8. november 2013

Alex Ferguson: ’My Autobiography’

Få timer efter at My Autobiography for et par uger siden udkom i England, var de engelske aviser klar med lister over de mest kontroversielle passager i biografien om den nu tidligere Manchester United-træner. Hvordan var det med dengang, han sparkede en støvle i hovedet på David Beckham? Og hvorfor var det, at Roy Keane var nødt til at blive solgt? Bogen, der skal læses som en fortsættelse af Fergusons tidligere autobiografi, Managing my life fra 2001, kunne dog sagtens være saftigere, hvilket med al sandsynlighed skyldes, at Fergusons ærlighed er begrænset af, at han stadig er ansat i den klub, som han i 26 år brugte som pokalhøster. Det er journalisten Poul Hayward fra The Daily Telegraph, der har hjulpet Alex Ferguson med at skrive bogen, og han har nok haft et hyr med den anekdotiske ’Fergie’, der gerne springer fra opvæksten i Glasgow over kærligheden til Labour og lige ind i Old Traffords omklædningsrum og ud igen uden nogen særlig sans for stringens og sammenhæng. Men når kapitlerne hedder ’Van Nistelrooy’, ’Rooney’ og ’Ronaldo’, læser bogen sig selv, mens man ligger med pokaler i øjnene og undres over, hvor natten blev af.

David Nielsen: ’Sorte svin’

’Kongen’, som David Nielsen konsekvent omtaler sig selv i sin biografi Sorte Svin, var engang et stort talent i dansk fodbold. En fandenivoldsk ung mand, der iklædt hvidt jakkesæt og guldkæder nedlagde både kvinder og modstandere, mens han løb rundt i Parken og drømte om at blive solgt til Manchester United. Sådan skulle det ikke gå.

»David, du kan ikke sparke med venstre ben, du har ingen teknik og du scorer ikke mål nok,« som FCK-boss Don Ø lakonisk konstaterer, da ’Kongen’ lufter sine storklubsdrømme. I stedet ender han via engelske sekunda-klubber som Wimbledon og Grimsby i AAB, hvor han sammen med holdkammeraten Jimmy Nielsen gennem massiv gambling får lukket en lokal kiosk.

Sorte Svin er godt nok skrevet i et konsekvent dårligt dansk, og det er decideret umuligt at holde styr på kronologien i bogen, men den brillerer alligevel ved sin ærlighed og sine mange fremragende anekdoter. Kom med, når en gruppe spillere fra den berygtede ’crazy gang’ i Wimbledon har tændt bål i omklædningsrummet og brændt David Nielsens tøj, eller når en vred David Nielsen i Parken går målrettet efter at tabe en kamp, da det kan gøre ham 300.000 kr. rigere. ’Kongens’ selskab er godt selskab.

Stig Tøfting: ’No regrets’

Stig Tøfting fortryder ingenting. Hans imponerende generalieblad af tvivlsomme dispositioner både på og udenfor fodboldbanen kunne ellers godt give anledning til en bodsgang eller to, men sådan er det ikke for ’plæneklipperen’ – Tøftings øgenavn på fodboldbanen. Stig Tøfting har fortalt sin historie til journalisten Lars Steen Petersen, og man skal ikke tage fejl af den lidt påtagede titel. No regrets er stærk læsning. Bl.a. fordi Stig Tøftings liv er rigeligt begivenhedsrigt til selv uden fodbolden at kunne bære en hel biografi.

No regrets er ud over fortællingen om en middelmådig fodboldspiller med et stort fodboldhjerte også historien om en 13-årig dreng, der efter en fodboldturnering vender hjem og finder sine forældre dræbt i deres lejlighed. Og fortællingen om en mand, der livet igennem har svært ved at vælge de rigtige venner, hvilket gentagne gange har bragt ham på kant med loven.

Tøfting var kompromisløs som fodboldspiller. Det er han også som historiefortæller. Derfor skal man læse No regrets.

Erik Rasmussen: ’Fodbold gør en forskel’

Den tidligere landsholdsspiller og AGF-træner har begunstiget litteraturen med ikke mindre end to biografier. Den ene markant bedre end den anden. Forrige år udgav Rasmussen den udmærket underholdende, men en anelse patetiske Tilgiv Mig, der tog udgangspunkt i, hvordan sexafhængighed ødelagde hans trænergerning i AGF. Før Rasmussen begyndte at spekulere alt for meget, skrev han sit egentlige hovedværk: Fodbold gør en forskel fra 1999. Her fortæller han historien om, hvordan det er at være en teknisk begavet, men luddoven fodboldspiller, der aldrig for alvor slår igennem, fordi det altid lokker mere med et bodegabesøg end de otte timers søvn, der skal til for at være klar til morgendagens kamp. Men Rasmussen fortryder ikke, at han ikke tog sit talent mere alvorligt, og det er den usentimentale tone, der er bogens styrke. Der er ingen salte tårer over at være blevet smidt af landsholdet, fordi han under en landsholdssamling tog i byen og stødte ind i daværende landsholdstræner Richard Møller Nielsens datter. Eller talrige gange at have været sin kone utro, selv om han tog hende og børnene med til USA. Eller næsten at være blevet fanget på den forkerte side af den mexicanske grænse få timer før en vigtig kamp, fordi en mørkhåret skønhed lokkede med tequila.

Zlatan Ibrahimovic: ’Jeg er Zlatan’

Præsentationen er næsten overflødig. Zlatan Ibrahimovic fortalte i 2011 sin historie til den svenske journalist David Lagercrantz, hvilket resulterede i alle tiders mest populære sportsbiografi. »Man kan tage en dreng ud af Rosengården, men man kan ikke Rosengården ud af drengen,« lyder et efterhånden herostratisk berømt citat fra bogen med henvisning til det sociale boligbyggeri, hvor den bramfri svensker voksede op, inden han indtog fodboldstadions i Holland, Italien, Spanien og til sidst Frankrig, samtidig med at han skrev et stykke svensk integrationshistorie.

Bogen skal læses for det fantastiske stykke udviklingshistorie, fænomenet Zlatan Ibrahimovic er, og for de mange kontroverser svenskeren har med nogle af fodboldhistoriens største personligheder. Men selv om Zlatan har fået hjælp af David Lagercrantz til at fortælle sin historie, skal den også læses for Zlatans egen retoriske og humoristiske sans. Som når han f.eks. konsekvent undgår at kalde sin tidligere træner Josep ’Pep’ Guardiola ved navn, men derimod i en subtilt nedladende tone døber ham ’Filosoffen’.

Robert Enke: ’Et alt for kort liv’

I afdelingen for mere eftertænksomme biografier findes Ronald Rengs biografi fra 2011 om Hannover 96-målmanden Robert Enke. Enke kastede sig som følge af flere depressioner på tragisk vis ud foran et tog i 2009 og gjorde på den måde ende på en karriere og et liv, der vidner om bagsiden af moderne sports medalje.

Enke blev første gang ramt af en depression i 2003 og udviklede derefter en panisk angst for at fejle. Alligevel kæmpede han sig igennem op- og nedture i en karriere, der blandt andet bragte ham forbi store klubber som Galatasaray og Barcelona, men også det tyske landshold. Når Rengs biografi særligt udmærker sig, skyldes det ikke kun Enkes stærke personlige historie, men også at Reng på begavet vis giver et indblik i en fodboldkultur, der nok har plads til store egoer, men ikke er i stand til at håndtere store følelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu