Læsetid: 4 min.

Som man råber i skoven …

Der søges sandheder på den såkaldte anden side i DR K-programserien ’Den 2. Dimension’
Selv om man er en spirituel analfabet, kan man sagtens interessere sig for ritualernes plads i folks liv. ’Den 2. Dimension’ appellerer på den måde mere til amatørantropologen end til den aspirerende animist i mig. Foto: DR

Selv om man er en spirituel analfabet, kan man sagtens interessere sig for ritualernes plads i folks liv. ’Den 2. Dimension’ appellerer på den måde mere til amatørantropologen end til den aspirerende animist i mig. Foto: DR

14. november 2013

Man kan ikke forstå det, man ikke elsker. Det får musikeren og forfatteren Kristian Leth at vide af en sufidyrker, han møder i DRK’s programserie Den 2. Dimension. I løbet af otte udsendelser flirter han forelsket med en række af de mystiske traditioner, som også var emnet i Radio24syvs okkulte samtaleprogram Kristian Leths Magiske Cirkel. Nu skal alskens ritualer og obskure åndelige praksisser prøves på egen krop, fortæller Leth i programmets intro. Man ser hans nysgerrige krop i løb ned ad trappen fra studerekammeret, ud til den flade, forsnævrede og åndsforskrækkede verden. Ud at finde veje om på den anden, overnaturlige side.

Det går godt med at forelske sig i ritualerne og med at forstå det, der nu kan forstås. I hvert fald for værten. Allerede otte minutter inde i første program ligger Leth med bind for øjnene og lykkes med at finde sit totemdyr for enden af en indre tunnel, mens en oldnordisk inspireret åndemaner slår på tromme. Han er en lærenem elev, nærmest en spirituel duks, der stiller opklarende spørgsmål og ydmygt tager imod åndelig vejledning. I de to første afsnit er det henholdsvis en åndemaner fra Amager og en sufi fra Ishøj, der leverer den. Udsendelserne er drevet af en iver efter at komme tættere på, om bagved, ud over det rationelt forklarlige. Et af de ritualer, der skal give ham en overnaturlig erfaring, er en udesidning – en seance, hvor man sætter sig ud i en mørk skov og stiller skoven spørgsmål. Kristian Leth beder den vise ham hans åndelige vej og give ham mod til at tage de første skridt. Det gør skoven så.

Åndeligt overhalet

Her er det, at Kristian Leths åndelige udvikling overhaler min egen. Jeg går selv mine ture i skoven i glad forvisning om, at den ikke har noget, den lige skal fortælle mig. At den er så ligeglad med mig, som noget kan være. Umiddelbart kan jeg hverken elske eller forstå, hvad Kristian Leth mener, når han erklærer, at det nu ikke længere bare er en skov, han går rundt i. Måske er det bare en skov, måske er det naturen, og ikke noget overnaturligt, der gør uforudsigelige indtryk på en søgende bybo. Uvante lyde tydes som tegn, og en særlig grens forhold til stammen forstår den absolut modtagelige vært som en henvendelse. Den henvendelse er svær at få øje på, hvis man ikke allerede tror på den. Når Den 2. Dimension insisterer på, at ritualet er en tur til en anden, væsensforskellig verden end den jordiske, som jeg selv tumler rundt i, bliver jeg kontrær og tænker, at skoven er fantastisk nok i sig selv.

Så er der trance

Et andet sted, der også er fantastisk nok i sig selv, er Rødovre. Især når man finder ud af, at der ligger et suficenter. Her deltager Kristian Leth i den anden udsendelse i en ceremoni, hvor målet er at indoptage Allah i kroppen ved at gentage hans navn i en fælles rytme og på den måde gøre det ét med åndedrættet. Det er anderledes intenst at se på end mørket, der sænker sig over skoven. Her sker der noget, der ikke har individet med alle dets spørgsmål og ønsker og planer som omdrejningspunkt. Trancen er tydelig og mere forståelig for mig, mere kollektiv og mere kropslig. Mændene står i en rundkreds og nærmest danser, trækker vejret, sveder, guider og følger hinanden og siger Guds navn, mens et par klappere styrer tempoet og bevægelsernes skiften. Det er et vildt og skønt syn, og Kristian Leths samtidige beskrivelse af den inderlighed og samhørighed, han oplever i situationen, er totalt til at følge. Den trance gad jeg godt. Jeg ville nu nok skulle sidde med hos kvinderne, hvis rolle i ceremonien er mere indadvendt og meditativ. Gennem det gardin, der adskiller dem, hører de lyden af Guds navn og mændenes åndedræt og giver sig hen til det. Sufiritualet sætter deltagerne i en særlig bevidsthedstilstand, det ser man, og det tror man på. Den selvforglemmelse, tilstedeværelse og samhørighed, som trancen fremkalder, kan selvfølgelig siges at tilføje livet en anden dimension, men det er slående, at trancen ikke er af en anden verden. Når henvendelsen til Gud går gennem tung, synkron vejrtrækning og gentagne rytmiske bevægelser, er det åndelige ikke nødvendigvis så overnaturligt. Tværtimod er det totalt forankret i kroppen, stemmen, øjeblikket og fællesskabet.

Telefonsvarerbøn

Jeg har normalt en forholdsvis lav spiritualitetstolerance (det kan være så selvcentreret, det snak!), men det besøg i suficentret og Kristian Leths ublufærdige og respektfulde måde at tale om åndelighed på (det ord findes knap nok i mit aktive ordforråd) er alligevel en gevinst i mit fjernsynsliv. Det er for eksempel spændende at høre ham tale med sufien Iram om, hvad den rituelle praksis gør og betyder for hende. Kristian Leth beskriver meget præcist den typiske, hverdagskristne bøn som en telefonsvarerbesked til Gud, man lige lægger, når man ønsker sig noget, eller når alt er ad helvede til. Iram viser, hvordan de bønner, hun til hverdag beder gående hen ad Ishøjs relativt prosaiske fortove, er en måde at stille sig til rådighed for noget andet end en selv. Det virker ikke dumt.

Det virker rimeligt at tage det rituelle element i det her jordeliv alvorligt, og gør Kristian Leth så konsekvent, at man skiftevis fniser et skråsikkert sekulært fnis og bliver klogere. Selv om man er en spirituel analfabet, kan man sagtens interessere sig for ritualernes plads i folks liv. Den 2. Dimension appellerer på den måde mere amatørantropologen end til den aspirerende animist i mig. Jeg tror stadig ikke, at naturen har nogen iboende trang til at henvende sig til mig. Men det morer mig at se, hvordan man får svar, som man råber i skoven.

’Den 2. Dimension’ sendes onsdage på DR K kl. 22.15.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Hornstrup Yde
Katrine Hornstrup Yde anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu