Teenage-teatret er en app til livet

Ungdomsteatret tør sige ting, som ingen ellers siger højt. Med kroppen og komplekserne i navlehøjde – og med visuelle manualer til det svære og til sex. Derfor er teatret for tweens og teens også en vigtig inspirator for voksenteatret
Det groteske stortrives i forestillingen ’Kød og Blod’, hvorTeatret Graense-Loes ikke nøjes med at tale om sex. Nej, her forstørres drømmen om en kæmpepik så vildt, at  det eftertragtede blowjob slet ikke kan lade sig gøre. Den slags ser man altså ikke i voksenteatret – endnu.

Det groteske stortrives i forestillingen ’Kød og Blod’, hvorTeatret Graense-Loes ikke nøjes med at tale om sex. Nej, her forstørres drømmen om en kæmpepik så vildt, at det eftertragtede blowjob slet ikke kan lade sig gøre. Den slags ser man altså ikke i voksenteatret – endnu.

Per Morten Abrahamsen
2. november 2013

Kan man lege rundt med en stofpik på scenen, der er større end en sækkestol? Kan man gå omkring med en kniv stukket dybt ind i brystet og alligevel smile? Kan man bære en røghvislende slange om halsen og en drageunge i hånden? Kan fire mænd kæmpe om samme kvinde – og alligevel kaste hende fra sig? Kan et genfærd dukke op bag et spejl, så selv barske fyre skriger?

Ja da. I hvert fald i teenageteatret. Teatret for tweens og teens leger helt ubekymret mellem realisme og fantasy. Teenageteatret kommer med en live manual, der gør mere indtryk end alverdens manualer på YouTube. En app til livet.

Det kan voksenteatret selvfølgelig også gøre. Men teenageteatret er vildere og mere dynamisk. I voksenteatret begynder tilskuere, der keder sig, som regel bare at sove. Men i teenageteatret hvisker de højlydt – eller haler de ukuelige mobiltelefoner frem i mørket.

Derfor skal teenageteatret være PÅ. Hvert eneste sekund gennem forestillingerne, der ofte bare varer en lille times tid. Fortættet og helst proppet med humor. Det handler om at få de store hættetrøjedrenge og de selvsikre piger med mascara til at grine. For hvis de først er fanget ind af humor, så kan de sagtens både gyse og græde få minutter senere.

Silikonedrømme

Teatret Graense-Loes har fat i teenagerne fra første sekund i Kød og Blod på Bådteatret. De leger vulgært med erotiske frugter og en colaflaske, der sprøjter eksplosivt, så enhver freudiansk dansklærer vil slikke sig om munden. Teenagerne griner.

Også da skuespilleren Kristine Elmedal forsøger at give Thomas Nielsen et blowjob på hans meterlange stofpik, mens han forsøger at klaskenulre hendes lige så fatboystore stofbryst. Og mellem de vildeste videoprojektioner introduceres teenagerne til både silikonelandet for mindreværd, bodybuilderverdenen for scoretrang – og desperadolandet for organdonation. Velkommen til det naturlige menneske!

Hos Uppercut Danseteater ude i Dansekapellet på Bispebjerg har Stephanie Thomasens danseforestilling ONE også et solidt tag i tilskuerne. Fire mænd og en pige knækker sammen til lyden af et skud. Så genopstår de – akkurat som i ethvert spil – i Stephanie Thomasens muskelkoreografi.

Mændene kurer hen ad jorden og breaker i alverdens umulige stillinger for at score kvinden.

Indtil alle fire mænd pludselig bliver trætte af hende og råt dropper hende med et barsk kast. I tirsdags kom en teenagedreng spontant til at råbe til pigen: »Jeg vil godt have dig!« – som trøst og som urinstinkt.

Og selv om alle kammeraterne grinede, så kunne man mærke, at han ikke var den eneste, der havde det sådan.

Skammerkræfter

Selvfølgelig er noget teenageteater for stort til at komme i så direkte kontakt med tilskuerne. Østre Gasværk Teater har selvfølgelig en mere traditionel distance til publikum. Men dramatiseringen af Lene Kaaberbøls elskede fortælling i Skammerens Datter 2 er blevet imponerende vellykket. Skammerens Datter 2 har næsten en endnu bedre balance mellem det gode og det onde end 1’eren. Sune Svanekiers umiskendelige sange har desuden en jordnærhed, der besnærer både tweens og teens. »Ingenting!« synger den 19-årige Sara Viktoria i sit omkvæd, så man fryser over hendes fænomenale stemmestyrke og et par øjne, som man slet ikke kan se sig mæt på, når hun giver veninderollen sin blidhed. Og den nu 24-årige Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose har samme trodsighed over sin skammerdatter som i 1’eren; også selv om hun nu pludselig virker ’voksen’. Og Natasja Arcel samler forestillingen med sine supermammafigur, mens Brian Njies magiske lys fremmaner slanger. Men det er Hanne Hedelund, der får hele salen til at skraldgrine over sin bedrageriske smisken, mens hendes håndholdte drage skratter. Hedelunds karisma får alle andre til at blegne. På nær Nis Bank-Mikkelsen, som har fået sig et nyt og skøntskrydende æsel, der får de mindste beroliget: Uden en rigtig bedstefarskikkelse, ingen eventyrtryghed. Selv en bedstefar, der er dårlig til at lyve.

Gotikbegejstring

Løgn er afgørende i That Theatres genfærdsgyser A Woman in Black på Krudttønden. Her er det en hel landsbys løgne, som en ung jurist skal opklare i forbindelse med et dødsbo. Ian Burns brillerer distinkt i rollerne som tillukkede mænd. Og den talentfulde 24-årige Benjamin – der er uddannet i Italien og her debuterer i Danmark i en engelsktalende rolle – glider ind i det gotiske univers med en kropslig smidighed, som teenagetilskuerne beundrende forsøgte at efterligne på vej hjem i bussen. Idoldyrkelse er mange ting.

Mordteater

Nu kunne man godt tro, at både teens og tweens har det bedst med at blive i fantasyuniversets trygge fiktion. Men sådan er det ikke. Teenageteatret er faktisk ofte først ude med det samfundsdebatterende aktuelle.

Lige nu imponerer Odsherred Teater med Pim & Theo, der handler om politiske mord. Forestillingen er konkret inspireret af de to berygtede mord i Holland på henholdsvis politikeren Pim Fortuyn i 2002 og filminstruktøren Theo van Gogh i 2004. Og dramatikeren Mei Oulund har skrevet teksten på engelsk, for forestillingen skal på turné i otte lande i Europa. Sådan!

Teenagerne i Nykøbing Sjælland stillede sig ellers yderst forsigtigt op langs Arthur Steijs truende videovægge, mens Henrik Ipsen storgrinende vippede bagover i en lænestol med en kniv drabeligt stikkende ud af brystkassen. Og Simon Vagn Jensen blev ved med at tage sig til sit skudhul i hovedet uden at forstå, hvor det dog var kommet fra.

Pointen i stykket er, at begge er døde, og at de sammen prøver at forstå, hvorfor de blev dræbt.

Teenagerne fulgte villigt med rundt omkring i dødsriget. De ville gerne spise dødemandschips. Men de fløj skrigende ud til siderne, da en selvmordsbomber kom forbi …

Teenageteater har en særlig spontanitet, fordi skuespillerne ved, at teenagetilskuerne leger med i forestillingen. Og teenagetilskuerne nyder tilsyneladende at være i teatret, fordi de intuitivt mærker, at teatret tager dem alvorligt. Måske fordi de kan bruge teatret som en app til det forjættede voksenliv.

’Skammerens Datter 2’ efter romanforlæg af: Lene Kaaberbøl. Dialog: Sune Svanekier. Sangtekster: Thomas Høg. Musik: Lasse Aagaard. Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Koreografi: Louise Seloy og Anja Holmstrup Kock. Østre Gasværk Teater. Alder: Fra 8 år. Til 31. januar.

’The Woman in Black’. Tekst: Stephen Malatratt efter roman af Susan Hill. Iscenesættelse: Barry McKenna. That Theatre i Krudttønden på Østerbro. Alder: Fra 15 år. Spilles på engelsk. Til 23. november.

’Pim og Theo’. Tekst: Mei Oulund. Iscenesættelse: Alex Byrne. Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz. Video: Arthur Steijn. Lyddesign: Elena Peña. Odsherred Teater i Nykøbing Sj. Alder: Fra 15 år. Spilles på engelsk. Turné til april 2014 i Danmark og Norge etc.

’Kød og Blod’. Iscenesættelse: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenografi, objekter og video: Sissel Romme-Christensen. Alder: Fra 13 år. Teatret Graense-Loes på Bådteatret i Nyhavn. Til 9. november.

’One’. Koreografi: Stephanie Thomasen. Musik: Turkman Souljah. Scenografi: Kirsten Victoria Lind. Uppercut Danseteater i Dansekapellet på Bispebjerg. Alder: Fra 12 år. Spilles i aften kl. 19.30. Herefter turné 4-17. november og i februar-marts.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvis anmelderen også var teen eller between, ville vi nok nærme os en mere nøgtern vurdering, der ikke talte op til de unge, og forgudede dem, som kun voksne kan gøre det i disse år, hvor de prøver at glemme den frygtelige fornærmelse, at de ikke selv længere er teenagere.

anbefalede denne kommentar